Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 

Job

Forretningsorienteret økonom til Forsvarsministeriets Departement


Forretningsorienteret økonom til Forsvarsministeriets Departement

Søger du forretningsorienterede udfordringer, og kan du levere rigtige tal til tiden? Har du mod på at arbejde med økonomistyring i en af de mest komplekse styrelser i den danske stat? Er du engageret, fagligt dygtig og god til at samarbejde? Så er du den vi skal bruge!
Om os
Forsvarskommandoens Økonomidivision en del af Forsvarsministeriets Departement og har ansvaret for, at alle underlagte myndigheder og stabes økonomi bliver forvaltet på bedst mulige måde, med henblik på at skabe mest mulig forsvar for pengene.

Økonomidivisionen leverer rettidig og værdiskabende økonomisk rådgivning til alle niveauer af Forsvaret og i hele verden. Arbejdsområderne omfatter alt fra forligsaftaler og internationale missioner til budgetter og udgiftsopfølgning.

Vi har den nødvendige sammensætning af økonomisk og militær faglighed, således at vores rådgivning medvirker til, at Danmark får mest muligt operativ effekt for pengene.
Om stillingen
Økonomidivisionen er opdelt i tre Økonomistøtteafdelinger samt en Udviklingsafdeling.

Du bliver ansat i den afdeling der rådgiver Søværnet, Arktisk Kommando, Forsvarets Sanitetskommando, dele af Forsvarskommandoen herunder Internationale Stabe samt den kommende Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste.

Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste oprettes den 1. januar 2020 ved en sammenlægning af Forsvarets Hovedværksteder og en række vedligeholdelseskapaciteter fra alle tre værn.
Du skal bidrage til økonomiforvaltningen ved Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste med eget sagsområde, herunder med kvaliteten og rettidigheden af myndighedens perioderegnskab, det vil sige rigtige tal til tiden samt bidrage til udviklingen af forretningsrelationen til Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelsen.

Herudover skal du deltage i LEAN-arbejdet ved staben i Forsvarets Vedligeholdelsestjeneste og gennemføre løbende værdistrømsanalyser af både interne og eksterne stabsprocesser med henblik på procesoptimering.

Du arbejder i et team med gode muligheder for sparring og udvikling i en vekselvirkning mellem dialog med ledelsen og administrationen ved de underlagte tre vedligeholdelsesafdelinger, kontakt med resten af økonomidivisionen samt sagsbehandling og regnskabsudarbejdelse.

Arbejdsstedet er Sødalsparken 20, 8220 Brabrand.
Om dig
Du har en relevant akademisk uddannelse på kandidatniveau samt kendskab til Forsvarets
økonomistyringsmodel og -forvaltning. Herunder har du et godt kendskab til DeMars/SAP samt Captia og øvrige relevante støttesystemer. Du har regnskabs- og økonomierfaring, og du vedkender dig detaljens betydning i dit arbejde.

Som person er du udadvendt og ved, at relationer skaber resultater. Du formår at bevare overblikket over såvel mange som komplekse opgaver, og du trives i en hverdag med varierende arbejdsopgaver, hvor fleksibilitet, fornyelse og kvalitet til tiden er i centrum.

Du arbejder struktureret, kommunikerer tydeligt, sætter en ære i at levere rigtige tal til tiden og forretningsorienteret datakontrol er naturligt for dig.

Som person er du fagligt stærk og kan lide at arbejde i et miljø med både militære og civile kollegaer.

Du kan samarbejde på tværs af organisationen ligesom, at du besidder evnen til at arbejde både selvstændigt og som en del af et team. Du er konstruktiv, engageret, fremsynet og initiativrig og du evner at bidrage positivt og med godt humør til opgaveløsningen.

Vi tilbyder et udfordrende job med meget gode karrieremuligheder og muligheder for faglig og personlig udvikling. Du får en spændende og alsidig hverdag, hvor du kommer helt tæt på beslutningsprocesserne i Forsvaret.
Ansættelsesvilkår
Du bliver ansat som fuldmægtig og aflønnet efter gældende overenskomst mellem Finansministeriet og Akademikere i staten, basistrin 4 - 8 afhængig af anciennitet. I forbindelse med ansættelsen er der mulighed for at forhandle et tillæg i forhold til dine kvalifikationer til stillingen. Til ansættelsen er knyttet en arbejdsgiverfinansieret pensionsordning på 17,1 %.

Som ansat i Forsvarsministeriets koncern er du omfattet af nogle særlige vilkår. Du skal bl.a.kunne sikkerhedsgodkendes og opretholde sikkerhedsgodkendelsen under hele ansættelsesforløbet.

Såfremt du er udpeget til INTOPS bedes du gøre opmærksom på dette i din ansøgning.

KONTAKT OG ANSØGNING
Hvis du vil vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte chefkonsulent Rasmus Ravn på telefon 25 23 91 07.

Har du spørgsmål til løn eller ansættelsesvilkår, kan du ringe til HR konsulenten ved Forsvarsministeriets Personalestyrelse, HR-konsulent Charlotte Møller Nielsen på telefon 72 81 91 82.

Ansøgningsfristen er den 25. november 2019 og samtaler afholdes umiddelbart herefter.

Forventet start er den 1. januar 2020 eller hurtigst muligt derefter.

Vi beder dig om at søge stillingerne via linket. Du anmodes om at vedhæfte relevante dokumenter, som kandidatbevis, uddannelsesbeviser, mv.

Forsvarsministeriets koncern er en mangfoldig arbejdsplads, og vi vil gerne afspejle det omkringliggende samfund. Vi opfordrer derfor alle interesserede uanset personlig baggrund til at søge stillingen, fordi vi tror på, at forskellighed styrker opgaveløsningen gennem dynamik og nytænkning.

OM FORSVARSMINISTERIETS DEPARTEMENT
Forsvarsministeriets departement har to hovedopgaver. Den ene handler om ministerbetjening og politikudvikling, hvor vi betjener Forsvarsministeren og understøtter udviklingen af en visionær dansk forsvars-, sikkerheds- og beredskabspolitik. Den anden hovedopgave er ledelse og styring af ministerområdet, hvor vi bl.a. fører tilsyn med, at den økonomiske og aktivitetsmæssige styring inden for ministerområdet tilrettelægges effektivt og inden for de fastsatte rammer.
  
  
  

Generel information

Tjenestested
Aarhus
Værn
Forsvarsministeriet
Lokation
Region Midtjylland
Funktionsniveau
C300
Ansøgningsfrist
25.11.2019
Indrykningsdato
04.11.2019

Ansøgningsforløbet

Hvad sker der med min ansøgning?

Vi behandler din ansøgning hurtigst muligt efter ansøgningsfristen.

Læs mere om forløbet

Tilmelding

Gem og Print