Ved en folkeafstemning i januar 2011 stemte et massivt flertal af Sydsudans befolkning ja til løsrivelse fra Sudan. Den nye stat, Sydsudan, erklærede selvstændighed 9. juli 2011. Samme dag blev United Nations Mission in South Sudan (UNMISS) etableret, hvor Danmark har bidraget med forbindelses- og stabsofficerer fra 2011-2020 Danmarks bidrag til UNMISS var i overensstemmelse med Danmarks ønske om dels at fremme dansk og europæisk sikkerhed og dels at opbygge lokal og regional kapacitet. Forsvaret af Danmark starter ikke ved egne grænser og derfor er det vigtigt, at Danmark hjælper med at sikre fred og stabilitet i nye og skrøbelige stater som Sydsudan.

Baggrund om FN-missionen i Sydsudan

Den 8. juli 2011 vedtog FN’s Sikkerhedsråd resolution 1996, der dannede grundlaget for en ny fredsbevarende FN-mission i Sydsudan. UNMISS blev oprindeligt etableret for en periode på et år, men mandatet er siden blevet forlænget flere gange. Senest i marts 2019, hvor missionen blev forlænget med Sikkerhedsrådsresolution 2459 til 15. marts 2020.

Formålet med UNMISS var indledningsvist at støtte dannelsen af Sydsudan som en ny stat og at medvirke til at skabe fred og stabilitet. Efter uroligheder i 2014 fokuserer UNMISS nu på at beskytte civile, monitorere menneskerettigheder, humanitær hjælp og på kontrol af implementeringen af indgåede fredsaftaler. UNMISS omfatter en militær styrke på op til 17.000 soldater og 900 civile politifolk fra omkring 60 lande. Danmark har siden missionens oprettelse bidraget med forbindelses- og stabsofficerer og har i perioden 2011-2020 kontinuerligt bidraget med forbindelses- og stabsofficerer til UNMISS. Danmark hjemtog de sidste danske officerer i marts måned 2020.

  • Områder

    Sydsudan
  • Ramme

    FN
  • Tidsinterval

    Fra 2011
  • Aktuel

    Ja

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google