Internettet anvendes i stigende grad til at spionere mod Danmark og til at afdække vigtige it-systemer og stjæle viden. Der har endvidere i de seneste år været adskillige cyberangreb, som i en kortere periode har forstyrret eller hindret anvendelsen af dansk it- og teleinfrastruktur, ligesom der er konstateret cyberangreb mod væsentlige mål i Danmark, hvor informationssikkerheden er blevet kompromitteret.
 
Derfor sender regeringen i dag et lovforslag til en ny net- og informationssikkerhedslov i høring, som har til formål at styrke beskyttelsen af danske borgere, virksomheder og myndigheders oplysninger samt vores teleinfrastruktur.
 
Forslaget medfører en styrkelse af net- og informationssikkerheden, hvoraf kan nævnes at
 

  • Center for Cybersikkerhed får kompetence til at fastsætte minimumskrav til teleudbyderes håndtering af informationssikkerheden – herunder krav om sikkerhedsgodkendelse af medarbejdere
  • Teleudbydere kan pålægges at træffe konkrete foranstaltninger med henblik på at sikre et passende informationssikkerhedsniveau
  • Tilsynet med teleudbydernes overholdelse af lovens bestemmelser styrkes

 
Forsvarsminister Nicolai Wammen udtaler i den forbindelse:
”Vi vil passe endnu bedre på Danmark. Derfor vil vi med lovforslaget styrke beskyttelsen mod cyberangreb til gavn for borgerne og det danske samfund. Information der er vigtig for Danmark og for vores sikkerhed skal beskyttes bedst muligt.”

Læs udkast til forslag til lov om net- og informationssikkerhed

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google