Forsvarsminister Claus Hjort Frederiksen udtaler:

”Jeg er glad for, at vi nu har fundet frem til vinderne af udbuddene på nyt artilleri, nye morterer og nye lastvogne til Forsvaret. Der er tale om efterspurgte kapaciteter, der bidrager til dansk forsvars vigtige opgaveløsning.”

Vinderne af de tre respektive udbud er fundet efter grundig behandling og evaluering af leverandørernes tilbud og test af hhv. artilleripjecerne, mortersystemerne og lastvognene.

Artilleri
Artilleripjecen CAESAR fra den franske leverandør NEXTER systems har vundet udbuddet på levering af nyt artilleri til hæren. Der anskaffes 15 stk. CAESAR artilleripjecer. Med anskaffelsen af de nye moderne artilleripjecer CAESAR får hæren en efterspurgt kapacitet til levering af ildstøtte.

Morterer
Den østrigske leverandør ESL Advanced Information Technology GmbH har vundet udbuddet på levering af nyt 120 mm mortersystem til hæren. Der anskaffes 15 stk. 120 mm mortersystemer, som planlægges indbygget i 15 af hærens nye pansrede mandskabsvogne Piranha 5. Med anskaffelsen af mortersystemet CARDOM 10 får hæren et mobilt og moderne system, der kan levere ildstøtte til hærens enheder.

Lastvogne
Scania Danmark A/S, der er en af de største leverandører på det globale marked for lastvogne, har vundet udbuddet på levering af nye lastvogne til Forsvaret. Der er tale om en rammeaftale på 7 år, der kan sikre, at Forsvarets samlede behov for lastvogne kan inddækkes. Der gennemføres en initialanskaffelse på 200 taktiske lastvogne og 100 civile lastvogne. Taktiske lastvogne er militære lastvogne, der er terrænkørende og som kan pansres.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google