Som en del af de politiske forhandlinger om kompensation for støjen fra Danmarks kommende F-35-kampfly er det besluttet, at staten overtager tilsynspligten med støjen fra Flyvestation Skrydstrup.

Det har været et konkret ønske fra Haderslev Kommune, at staten skulle løfte opgaven, og det har man politisk vagt at være lydhør overfor, da der er tale om en helt særlig og ekstraordinær situation. I praksis bliver Miljøstyrelsen tilsynsmyndighed for støjen, der vil blive reguleret i den kommende anlægslov for Flyvestation Skrydstrup, som ventes fremsat i Folketinget i 2020.

Forsvarsminister Trine Bramsen siger:

”Kampfly er helt afgørende for, at vi kan passe på Danmark. Derfor er det vigtigt, at de kan lette og lande. Jeg har lyttet til den bekymring, som Haderslev Kommune er kommet med. På den baggrund har vi i regeringen besluttet, at tilsynet flyttes til Miljøstyrelsen. Der er dog vigtigt at sige, at det er helt ekstraordinært og alene sker, fordi det handler om noget, der er vitalt for vores sikkerhed.”

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google