NATO Mission Iraq går ombord på den C-130, som skal transportere dem fra Aalborg til Bagdad. Generalløjtnant Per Pugholm ses i midten.

NATO Mission Iraq går ombord på den C-130, som skal transportere dem fra Aalborg til Bagdad. Generalløjtnant Per Pugholm ses i midten. Foto: Forsvaret.

Månedsvis af forberedelser, træning og planlægning kulminerer i dag, når Danmark formelt overtager ansvaret for NATO’s træningsmission i Irak (NMI).

 

Det er en stor opgave for Forsvaret og de knap 150 soldater, der nu har ansvaret for at hjælpe Irak med at blive i stand til at bekæmpe Islamisk Stat og andre terrorbevægelser i landet.

 

Forsvarsminister Trine Bramsen siger:

Kampen mod terror er langt fra slut. De onde kræfter der vil ødelægge vores demokrati og skabe utryghed er fortsat i Irak. Derfor løfter vi fra dansk side vores ansvar. Det er en vigtig mission vores udsendte er på - og der er store forventninger til os. Jeg er ikke i tvivl om, at vi kommer til at gøre en stor forskel. 

 

Udover at varetage ledelsen af NMI vil Danmark også bidrage med en række soldater og civile specialister til missionens hovedkvarters stab samt et sikrings- og eskortebidrag.

 

Dertil kommer et helikopterbidrag på op til tre helikoptere fra maj 2021 og et år frem. I alt kan der udsendes op til ca. 285 danske soldater til Irak for at lede og støtte missionen.

I spidsen for det danske bidrag og dermed NATO-missionen står generalløjtnant Per Pugholm Olsen:

Vi har med overtagelsen af ledelsen i NATO’s træningsmission i Irak påtaget os en stor og vigtig opgave. Det danske forsvar har gennem mange års erfaring opbygget en stor viden i at rådgive og uddanne udenlandske styrker, blandt andet i Irak. På den baggrund kan vi være med til at sikre en god uddannelse og rådgivning af de irakiske myndigheder.

Danmark overtager ledelsen af træningsmissionen i Irak fra Canada og varetager opgaven frem  til midten af 2022.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google