[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriet]

Danmark støtter i løbet juli måned Island med helikopterberedskab til eftersøgning og redningsoperationer. Det vil ske i tre kortere perioder, hvor Island har behov for hjælp. Første indsættelse vil være fra den 1. juli.

”Vores nordiske samarbejde om tryghed og sikkerhed styrkes markant i disse år. Det skyldes ikke mindst det trusselsbillede, vi står overfor. Derfor hjælper vi selvfølgelig vores islandske venner og tætte samarbejdspartnere, når vi har mulighed for det” siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Bistanden til den islandske kystvagt med helikopterberedskab gennemføres i rammen af en eksisterende samarbejdsaftale for bistand til redningsberedskab i Nordatlanten.

Indsættelsen vil ske i national kommando under Arktisk Kommando, idet den islandske kystvagt gives bemyndigelse til direkte opgaveanvisning af den danske helikopter.

Støtten til Island vil ikke få operative konsekvenser for det danske beredskab.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google