[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriet]

Anlægsloven for Flyvestation Skrydstrup er vedtaget og det første spadestik til byggeriet af det nye F-35 kompleks er taget. Forsvarsministeren har nu udstedt bekendtgørelser om støjgrænser og støjkompensation for Flyvestation Skrydstrup.

Boligejere omfattet af kompensationsordningen vil i nær fremtid modtage et brev fra Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse med information om ordningen. Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse vil samtidig åbne et kontor i Vojens Lufthavn, hvor naboerne bl.a. kan få hjælp til at udfylde ansøgningsskemaer mv. Information om kompensationsordningen vil i nær fremtid blive samlet på www.ejendomsstyrelsen.dk.

Den nye bekendtgørelse om støjgrænser afløser bl.a. den eksisterende miljøgodkendelse fra 1999 og fastsætter rammerne for støjen på Flyvestation Skrydstrup.

Støjbekendtgørelsen og kompensationsbekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2020.

Senere vil det nye flystøjsovervågningssystem blive implementeret, forventeligt omkring årsskiftet 2020/2021, og i 1. halvår af 2021 planlægges der workshops med naboerne om de kommende undersøgelser af bl.a. påvirkningen af produktionshusdyr og lavfrekvent støj.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google