[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriet]

Veterancenteret uddeler hvert år puljemidler til veteranaktiviteter, men i år bliver det svært at gennemføre aktiviteter grundet coronavirus. Forsvarsministeriet og Veterancenteret orienterer derfor nu tilskudsmodtagerne om, at aktiviteterne enten kan udskydes til senere i år eller næste år. De kan også gennemføres, hvis det sker i forhold til sundhedsfaglige retningslinjer.

”Vi må ikke i denne krisetid miste fokus på vores udsatte veteraner og deres familier. Det er vigtigt, at vi er fleksible, så flest mulige aktiviteter kan gennemføres nu i justeret form og ellers kan midlerne bruges senere. Vi skal gøre alt, vi kan for at passe på dem, der har passet på os,” siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Veterancenteret rækker nu aktivt ud til de af veteranområdets mange frivillige aktører, der har modtaget puljemidler, for at orientere og rådgive.

Veterancentrets 2 mio. kr. pulje uddeles én gang årligt. I 2020 har Veterancentret særlig fokus på at støtte aktiviteter rettet mod børn og unge af veteraner samt initiativer, der bringer skadede og ikke-skadede veteraner sammen.

Ligeledes fordeler Veterancentret ca. kr. 500.000 årligt på vegne af Forsvarsministeriet til støtte for ferielejre. Puljens midler skal anvendes til støtte for afholdelse af ferielejre for veteraner og deres familier.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google