Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Fem år i Irak – hvad nu?

Indholdsområde

 
Indlæg af forsvarsministeren 
 

Fem år i Irak – hvad nu? 

Indlæg af Forsvarsminister Trine Bramsen, Forsvarsminister, bragt i Jyllands Posten 26. maj 2020.

I fem år har Dannebrog vajet over Al-Asad-luftbasen i Irak. Danske soldater har ydet en hæderkronet indsats i kampen mod det brutale og ondskabsfulde terrorregime, ISIL. Om kort tid tager vi flaget ned for sidste gang. Vores engagement i Irak er dog langt fra slut. Tværtimod. I dag behandler vi et forslag i Folketinget, der skal sikre, at vi fra dansk side er klar til at overtage ledelsen for NATO-indsatsen i landet. 

I 2014 satte danske soldater for første gang støvlerne i ørkensandet i kampen mod ISIL. Det var på et tidspunkt, hvor vi så grusomme halshugningsvideoer og der var uhyrlige overgreb mod lokalbefolkningen i Syrien og Irak. Også for Vesten udgjorde terrorregimet en reel og uhyggelig trussel. Vores danske soldater ankom med et stærkt politisk mandat i ryggen, men samtidig en både militær og politisk forståelse af, at opgaven ville blive både kompleks og svær.

De efterfølgende år understregede væsentligheden af vores deltagelse i kampen mod ISIL. I Vestlige lande blev mange civile ramt af vilkårlige og kyniske terrorangreb. Angrebet på Krudttønden og den jødiske synagoge i København. Det frygtelige angreb på Bataclan i Paris, flere angreb i Istanbul, Bruxelles metro og lufthavn, angreb i London og på Manchester Arena, lastbilangrebet på Bastilledagen i Nice og på julemarkedet i Berlin. Alle med referencer til ISIL. Samtidig valfartede titusindvis af unge muslimske mænd og kvinder fra Europa til Irak og Syrien for at slutte sig til kalifatet. 
 
Truslen fra ISIL blev en direkte trussel mod vores sikkerhed og tryghed. Og det blev en kilde til yderligere ustabilitet i en region, hvor krig og konflikt i forvejen har forpestet livet for den lokale befolkning. 

I dag er terrortruslen fra ISIL reduceret i vidt omfang. Det skyldes ikke mindst den indsats, som vores danske soldater har leveret de seneste fem år. I tæt samarbejde med de mange lande, der har tilsluttet sig koalitionen mod ISIL. Vores handlekraft, vores vilje og evne til at levere kompetente og fokuserede bidrag har også bragt os ind i koalitionens inderkreds. Jeg oplever i den grad, at vores indsats og store ansvarlighed anerkendes af vores allierede. 

Gennem de seneste fem år har vi til støtte for koalitionen haft udsendt både kampfly, transportfly, radarbidrag, specialoperationsstyrker og et kirurghold. På Al-Asad-luftbasen var vi det første koalitionsland, der sammen med USA påbegyndte den træningsindsats, som er blevet helt afgørende for, at Irak på den længere bane selv kan varetage landets sikkerhed. 

Koalitionen og dens partnerstyrker bragte i 2019 kalifatet til fald i både Syrien og Irak.
Men selvom det geografiske kalifat blev nedkæmpet. Så lever mindre terrorceller og den uhyrlige ideologi fortsat videre. ISIL søger at fortsætte sit virke, ikke mindst som inspirator for ustabilitet og terrorangreb. Også uden for Mellemøsten.

Det er baggrunden for det forslag, der skal bringe vores tilstedeværelse i Irak ind i en ny fase. En fase, hvor fokus er på rådgivning af de irakiske ledere. Både civilt og militært. Og hvor NATO skal spille en større rolle.

I regeringen ønsker vi fortsat at løfte et ansvar i Irak. Vores klare vurdering er, at vores støtte nu er ligeså vigtig som den var i 2014. Også selvom forholdene på mange måder er ændret.  Derfor har vi fra dansk side tilbudt at overtage ledelsen af NATOs mission i Irak fra december og halvandet år frem. Med Folketingets godkendelse videreføres den danske militære indsats mod ISIL fra Bagdad, hvor fokus vil være rådgivning af det irakiske forsvarsministerium samt støtte til uddannelse af irakiske instruktører.

Når vi tager flaget ned på Al-Asad-luftbasen gør vi det med stolthed. Stolthed over at det første store slag i kampen mod terrorregimet ISIL er vundet. Stolthed over, at vores danske udsendte har leveret et stærkt og anerkendt bidrag. Men det er samtidig også med en stolthed over, at der blandt NATO-landene er ønske om, at det danske flag skal sidde på skuldrene af den kommende ledelse af alliancens bidrag i Irak. Det danske flag skal fortsat være forrest i kampen for frihed og fred.