Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvaret rækker ud til unge med uddannelsestilbud

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
Foto: Forsvarsministeriet.
Foto: Forsvarsministeriet. 

Forsvaret rækker ud til unge med uddannelsestilbud 

Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet har mange uddannelsestilbud til unge. Set i lyset af coronakrisen rækkes nu ekstra ud til de unge, der kunne have lyst til en spændende uddannelse med gode karrieremuligheder.

11-06-2020 - kl. 14:01
Historisk set er ungdomsarbejdsløsheden steget som følge af krisetider. Derfor er det afgørende, at vi som samfund er særligt opmærksomme på, at vores unge får fodfæste. I den forbindelse kan blandt andet Forsvarets uddannelser noget helt særligt med en bred pallette af uddannelsestilbud.

Forsvarsminister Trine Bramsen siger:

”Planerne er pludselig blevet ændret for mange unge. Det samme er bevidstheden om, at vi lever i et samfund, hvor trusler pludselig kan banke på døren og ændre vores hverdag. Derfor håber jeg, at endnu flere unge vil vælge et af Forsvarets uddannelsestilbud og muligheden for en karriere i vores spændende organisation.”

Forsvarsministeren igangsætter derfor sammen med bl.a. Forsvaret, Beredskabsstyrelsen og Hjemmeværnet en målrettet indsats henover de kommende måneder for at fremhæve de muligheder, der findes på området.

”Man kan i den grad få prøvet sig selv af i Forsvaret. Til vands, til lands eller i luften. Uddannelserne sparker samtidig døren op til en verden af meningsfyldte job,” siger Trine Bramsen.

Besøg Forsvarets karriereportal

Hjemmeværnets: Vi stiller op

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00