Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Indsatser til bekæmpelse af svindel og magtmisbrug

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
 

Indsatser til bekæmpelse af svindel og magtmisbrug 

Forsvarsminister Trine Bramsen sætter gang i en stor oprydning på
Forsvarsministeriets område.

06-06-2020 - kl. 08:00
De seneste sager om svindel og magtmisbrug på Forsvarsministeriets område har efterladt Forsvaret i en tillidskrise. Det reagerer forsvarsministeren nu på ved at igangsætte en lang række tiltag, der skal bekæmpe svindel og magtmisbrug.

”Jeg har den største respekt for de tusindvis af medarbejdere og chefer i Forsvaret, der hver dag står op for danskernes tryghed og sikkerhed. I respekt for deres arbejde skal der være tillid til det danske forsvar. De mange sager om svindel og magtmisbrug er både uacceptable, men står også i vejen for tilliden til det øvrige forsvar. Derfor skal der ryddes op,” siger forsvarsminister Trine Bramsen.

Ministeren har haft et klart ønske om at adressere problemerne med de rigtige redskaber og at ansvaret for oprydning er et chefansvar. I Forsvaret gælder de samme regler og retningslinjer for offentlig administration og politisk styring som for alle øvrige statslige institutioner. Samtidigt er det afgørende, at danske skatteborgere kan have tillid til, at pengene bliver forvaltet ordentligt.

”Forsvaret har nogle af Danmarks dygtigste chefer. Men for at skærpe fokus på bekæmpelse af svindel og magtmisbrug bliver det en central del af ens karrieremuligheder i Forsvaret, hvis ikke man er sit ansvar bevidst,” siger Trine Bramsen, der samtidig styrker uddannelsen af både civile og militære chefer.

En ny og forbedret whistleblower-ordning skal desuden sikre, at interne såvel som eksterne kilder ikke føler sig utrygge ved at fortælle om svindel og magtmisbrug.

For at styrke kontrollen med økonomien på Forsvarsministeriets område sættes ind med et væsentligt styrket kontrolsystem – ligesom Ejendomsstyrelsen omorganiseres, så den daglige drift af tjenestesteder varetages lokalt.

Se indsatserne i faktaark her (pdf)

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00