Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

NATO’s forsvarsministre drøfter sikkerhedssituation under corona-pandemien

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
 

NATO’s forsvarsministre drøfter sikkerhedssituation under corona-pandemien 

Coronakrisen må ikke blive til en sikkerhedskrise, understreger forsvarsminister Trine Bramsen efter dagens videomøde med kollegaer fra de øvrige NATO-allierede.

15-04-2020 - kl. 17:00
Forsvarsministrene fra NATO’s nu 30 medlemslande samt Sverige, Finland og EU har i eftermiddag holdt videomøde med et klart fokus på corona-krisen og dens betydning for sikkerhedssituationen.

For selv om verdens opmærksomhed i øjeblikket er rettet mod håndteringen af corona-krisen, løser NATO fortsat sine opgaver med at sikre stabilitet og tryghed både i Alliancen og mange andre steder i verden. Særligt risikoen fra cyberangreb, desinformationskampagner og andre hybride trusler er der fra NATO’s side er særlig opmærksomhed på.

Forsvarsminister Trine Bramsen siger:

”Vi skal være særligt opmærksomme på, at onde kræfter vil udnytte krisen til at skabe destabilitet og måske endda overveje angreb. Forsvarets opgave er at holde øjne og ører ekstra åbne i den nuværende situation. Det gør vi fra dansk side i tæt samarbejde med vores allierede i NATO.

Tema om NATO

NATO

Samarbejdet i NATO omfatter bl.a. fælles militære kapaciteter og procedurer og ikke mindst fælles militære operationer.
 

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00