Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Nye chefer for Hærkommandoen og Danmarks militære repræsentation i NATO

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
Generalmajor Michael Lollesgaard. Foto: Forsvaret.
Generalmajor Michael Lollesgaard. Foto: Forsvaret. 

Nye chefer for Hærkommandoen og Danmarks militære repræsentation i NATO 

Generalmajor Michael Lollesgaard tiltræder som ny chef for Hærkommandoen den 1. september 2019. Michael Lollesgaard er 58 år og har senest været udstationeret i Yemen som chef for FN’s politiske mission i landet.

23-08-2019 - kl. 12:00
Michael Lollesgaard erstatter generalmajor Hans-Christian Mathiesen, der siden den 24. oktober 2018 har været fritaget for tjeneste. Hans-Christian Mathiesen vil blive placeret i Forsvarskommandoen, indtil sagen ved Auditørkorpset er afklaret.

Fungerende chef for Hærkommandoen, generalmajor Kenneth Pedersen, vender tilbage til sin faste stilling som chef for Operationsstaben i Forsvarskommandoen.

Derudover tiltræder generalløjtnant Max Arthur Lund Thorsø Nielsen som chef for Danmarks militære repræsentation i NATO den 1. september 2019. Max Arthur Lund Thorsø Nielsen er 55 år og kommer fra stillingen som chef for Forsvarsstaben i Forsvarskommandoen.

Stillingen som chef for Forsvarsstaben vil snarest muligt blive slået op.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00