Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Forsvarsministeren besøger Veterancentret og Veteranhjem

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
Trine Bramsen besøger Veterancentret. Foto: Forsvarsministeriet.
Trine Bramsen besøger Veterancentret. Foto: Forsvarsministeriet. 

Forsvarsministeren besøger Veterancentret og Veteranhjem 

Forsvarsminister Trine Bramsen besøgte i dag Veterancentret i Ringsted og Veteranhjem København. 

04-07-2019 - kl. 17:00
I dag mødte forsvarsministeren personalet fra Veterancentret i Ringsted. Personale som er med til at sikre forskning, støtte og rådgivning til veteraner og deres pårørende i hele landet. “Veterancentrets dygtige og kompetente personale er helt afgørende for, at vores veteraner og deres pårørende kan modtage den støtte, de har brug for”, fortæller forsvarsministeren.

Efterfølgende besøgte ministeren Veteranhjem København, som drives af Fonden Danske Veteranhjem. “Veteranhjem København er i stor grad baseret på de frivilliges indsats - en imponerende indsats til gavn for vores veteraner og deres pårørende”, siger ministeren om veteranhjemmet, som ud over at huse fem veteraner også fungerer som fristed for veteraner og pårørende.

“Når vi som politikere har modet til at sende vores soldater ud i verden, skal vi også have modet til at se dem i øjnene og stå klar til at hjælpe dem, når de kommer hjem”, slutter forsvarsminister Trine Bramsen.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00