Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Indholdsområde

 
Illustration


Nordisk forsvarssamarbejde - NORDEFCO

De nordiske lande har en lang tradition for et tæt samarbejde – således også på det forsvarsmæssige område. Det nordiske forsvarssamarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige.

NORDEFCO

De nordiske lande har en lang tradition for at arbejde tæt sammen. Det gælder også på det forsvarsmæssige område. Det nordiske forsvarssamarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og finder primært sted inden for rammerne af NORDEFCO, (Nordic Defence Cooperation). NORDEFCO blev oprettet i 2009, hvor det samlede og erstattede en række tidligere samarbejdsfora, (NORDAC, NORDCAPS) og (NORDSUP).

2019 markerer 10-året for NORDEFCO. Det nordiske forsvarssamarbejde har udviklet sig markant i de 10 år, der er gået siden NORDEFCO blev oprettet, herunder er samarbejdet om operationer, uddannelses- og øvelsesaktivitet, og på kapacitets- og materielområdet øget væsentligt. Der er opnået gode fremskridt og resultater på en lang række områder, som samlet styrker landenes forsvarsevne og fremmer regional sikkerhed og stabilitet i Norden. Det nordiske samarbejde er således et vigtigt supplement, og skaber merværdi i forhold til bredere internationale samarbejder inden for FN, NATO og EU.

Easy Access

Blandt de væsentligste resultater i nyere tid har været aftalen om ”Easy Access” som blev underskrevet i 2016, da Danmark senest varetog det årligt roterende formandskab for NORDEFCO. Aftalen har til formål at sikre lettere militær adgang til hinandens sø-, luft og landterritorier ved bl.a. at forenkle og smidiggøre administrative procedurer. Derigennem skabes mulighed for et endnu tættere og operativt mere effektivt nordisk forsvarssamarbejde i fredstid. Den nordiske aftale om Easy Access har endvidere givet inspiration til andre regionale sikkerhedsfora, som arbejder på at fremme militær mobilitet mellem deltagerlande.

Radardatadeling

En anden væsentlig aftale fra 2017, sigter på at skabe overblik over aktiviteter i Norden og Østersøregionen gennem et nordisk samarbejde om øget radardatadeling. I lyset af, at den regionale sikkerhedssituation i de senere år er blevet mere uforudsigelig, er et forbedret situationsbillede i regionen af stor betydning for at kunne imødegå mere komplekse og krævende sikkerhedsudfordringer. Herudover er der bl.a. etableret sikrede kommunikationskanaler mellem landene, som betyder, at de nordiske lande kan gennemføre klassificerede samtaler bl.a. på videokonference på et lukket kommunikationssystem. Dette er særegent i internationalt samarbejde. Indenfor materielsamarbejdet er man endvidere kommet langt med anskaffelse af en fælles kampuniform, som forventes klar omkring 2022.

Vision 2025

Samarbejdet inden for NORDEFCO omfatter en væsentlig politisk dimension, som i stigende grad udvikles i disse år. I november 2018 underskrev de nordiske forsvarsministre ”Vision 2025”, som sætter de politiske rammer og ambitionen for samarbejdet frem mod 2025 gennem overordnede principper og 16 konkrete målsætninger. Visionen hæver ambitionen for det nordiske forsvarssamarbejde ved at slå fast, at det skal gælde ikke kun i fredstid, men også under en eventuel krisesituation eller konflikt. Der sigtes på, at NORDEFCO bl.a. skal udgøre en platform for tæt politisk dialog, informationsdeling og om muligt koordination af fælles nordiske holdninger til en krisesituation.

I lyset af en voksende trussel fra terror, cyber og hybride udfordringer, vurderes det i Visionen, at der er behov for bedre at kunne samarbejde under bl.a. disse forhold. Følgelig er dette en af målsætningerne frem mod 2025. Der sigtes herudover på at styrke interoperabilitet, afskrækkelse og samarbejde om totalforsvar i den nordiske region.

Ambitionen for udviklingen af det nordiske forsvarssamarbejde strækker sig også udover den nordiske region. Det er således også en målsætning at styrke det nordiske-transatlantiske partnerskab, og yderligere udvikle samarbejdet og dialogen med de baltiske lande. Sammen med Estland, Letland og Litauen har de nordiske lande udviklet et kapacitetsopbygningsprogram med særligt fokus på Georgien og Ukraine, som man vil kunne arbejde videre ud fra.

Afrika

På det operative område havde Danmark i 2017 et af Forsvarets C-130J Hercules transportfly udsendt i et halvt år til FN-missionen MINUSMA i Mali. Flybidraget indgik i en nordisk initieret rotationsordning, hvor Norge og Sverige samt Belgien og Portugal også har bidraget. Det er regeringens intention, at det danske transportfly igen vil blive udsendt til MINUSMA i november 2019 i en periode på 6 måneder.

På kapacitetsopbygningsområdet samarbejder de nordiske lande også fortsat om trænings- og uddannelsesaktiviteter i Østafrika. Den nordiske støtte, som startede i 2009, fokuserer på opbygning af den operationelle kapacitet i den østafrikanske reaktionsstyrke (EASF), således, at den står bedre rustet til eventuel deployering. Den nordiske støtte har bidraget til , at EASF i andet halvår af 2019 er på beredskab for den Afrikanske Union.

Dansk formandskab i 2020

Formandskabet for NORDEFCO roterer mellem de fire nordiske lande Danmark, Finland, Norge og Sverige (Island deltager som nævnt, men varetager ikke formandskabet). I 2020 overtager Danmark formandskabsopgaven fra Sverige. Forberedelserne, herunder fastlæggelse af program og organisering af det danske formandskab er en væsentlig opgave i år. Den videre implementering af Vision 2025 forventes at være en af de vigtigste prioriteter under formandskabet.

Med formandskabsopgaven følger bl.a. ansvaret for afholdelse af de halvårlige møder på ministerniveau foruden et årligt møde på departementschefsniveau og andre regulære møder i både den politiske og militære søjle af NORDEFCO, jvnf. organisationsdiagrammet nedenfor.

Ministermødet i efteråret vil samtidigt samle forsvarsministrene fra de baltiske lande i et særskilt nordisk-baltisk ministermøde samt forsvarsministrene fra Storbritannien, Nederlandene, Tyskland og Polen i Northern Group-regi, som Danmark også varetager formandskabet af i 2. halvår 2020. Afholdelse af møderne i forlængelse af hinanden giver gode muligheder for synergi mellem de forskellige fora foruden udvidede perspektiver på regionale sikkerhedspolitiske udviklinger og udfordringer.

Også det bilaterale samarbejde med Sverige og Norge er blevet styrket i 2018. Den svenske forsvarsminister aflagde besøg i København i maj 2018, og i juni gennemførtes det første bilaterale besøg i adskillige år med den norske forsvarsminister. I forbindelse med begge ministermøder blev der indgået årlige aktivitetsplaner for at sikre retning og fremdrift i det bilaterale samarbejde med landene.

I januar 2019 har det første bilaterale forsvarsministemøde med Sverige allerede fundet sted, og endnu et møde forventes afholdt til efteråret i Stockholm. Herudover mødes de nordiske ministre, som nævnt, halvårligt i regi af NORDEFCO - næste gang den 9.-10. april på Gotland.

Endeligt har Forsvarsministeren, for yderligere at forstærke det danske engagement i det nordiske forsvarssamarbejde, lanceret en række nye initiativer. Således er det planlagt, at der i 2019 skal: 
  1. afsættes øgede personaleressourcer i Forsvarsministeriet til det nordiske område. 
  2. udpeges en rejsende forsvarsattaché med fast tjenestested i København, der kan dække aktiviteter og udviklinger i de øvrige nordiske lande. 
  3. arbejdes for et nordisk fokus i f.eks. NATO-øvelser samt dansk deltagelse i relevante nordiske øvelser.
  4. arbejdes for et styrket nordisk forsvarsakademisk netværk.
 
Læs også: Redegørelse til Folketinget om det nordiske forsvars- og beredskabssamarbejde

Det nordiske forsvarssamarbejde er således en væsentlig prioritet for Danmark.
 
This page in English