Økonomi og styring

Ministerområdets økonomi

Forsvarsministeriets samlede bevillinger i 2024 udgør i alt 36,2 mia. kr., jf. finansloven for 2024. I bevillingerne indgår økonomien bag Aftale om Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033 af juni 2023 og Aftale om anskaffelse af nye kampfly af juni 2016. Det bemærkes, at der også er afsat midler til militær støtte til Ukraine på Finanslovens § 35. Generelle reserver. 

Se dokument med ministerområdets økonomi opstillet i tabeller

Yderligere oplysninger om Forsvarsministeriets bevillinger på finansloven kan findes på Økonomistyrelsens hjemmeside Økonomistyrelsens hjemmeside.

Danmarks forsvarsudgifter i henhold til NATO-definitionen

NATO definerer forsvarsudgifter som faktiske betalinger fra en statslig myndighed til opfyldelse af landets væbnede styrkers behov, Allieredes behov eller Alliancens behov. NATO's generelle definition er på en række specifikke udgiftsområder suppleret med præciseringer af, hvordan udgiftsområdet enten skal indgå eller ikke kan indgå i opgørelsen af forsvarsudgifter. Om udgiften er afholdt inden for eller uden for det nationale forsvarsbudget (§ 12. Forsvarsministeriet), er ikke afgørende for, hvad der indgår i opgørelsen af forsvarsudgifter efter NATO-definitionen. Dermed kan opgørelsen give et mere retvisende sammenligningsgrundlag på tværs af lande, idet der tages højde for, at forsvarsbudgettet er indrettet forskelligt i de forskellige lande.

I Danmarks indberetning af forsvarsudgifter til NATO medtages som udgangspunkt alle udgifter, som afholdes på § 12. Forsvarsministeriet på finansloven, medmindre det eksplicit fremgår af NATO's definition af forsvarsudgifter, at de pågældende udgifter skal ekskluderes, eller hvis udgifterne til ikke-militære kapaciteter kan opgøres særskilt i regnskabet. Det betyder eksempelvis, at udgifter til miljøskibe og kystredningstjenesten fratrækkes, da der ikke er tale om militære kapaciteter. Udgifter til det statslige redningsberedskab og til Veterancenteret fratrækkes ligeledes, da det eksplicit fremgår af NATO's definition, at disse områder skal ekskluderes fra opgørelsen. Indtægter fra salg, som muliggør et tilsvarende merforbrug, tillægges nettoudgifterne.

Udgifter uden for § 12. Forsvarsministeriet medtages ud fra en konkret vurdering af, om de lever op til kriterierne i den generelle NATO-definition eller eksplicit fremgår som et udgiftsområde, der skal inkluderes. Det gælder eksempelvis udgifter til sundhedsydelser til nuværende ansatte i Forsvaret, folkepension til tidligere personel i Forsvaret mv. Pensionsudgifter til tidligere tjenestemænd i Forsvaret medtages ligeledes, da det fremgår direkte af NATO-definitionen.

Opgørelsen af forsvarsudgifterne efter NATO-definitionen ligger noget højere end de samlede forsvarsudgifter, der afholdes på § 12. Forsvarsministeriet, jf. tabel 4 nedenfor.

Baseret på de indberettede forsvarsudgifter i henhold til NATO-definitionen opgør NATO forsvarsudgifternes procentvise andel af landets bruttonationalprodukt, jf. tabel 5 nedenfor.

• NATO-opgørelserne vedrørende Danmark fremgår af tabellerne s. 3 i dette dokument
• For yderligere oplysninger henvises til opgørelserne på NATO’s hjemmeside
• Læs også om forsvarsplanlægning i NATO
  
  

Ministerområdets årsrapporter

Alle statslige myndigheder udarbejder hvert år en årsrapport. En årsrapport er en afrapportering af styrelsens økonomiske og faglige resultater i det forgangne år. Den indeholder en kort beretning, en målrapportering, hvori der redegøres for målopfyldelsen i mål- og resultatplanerne, og et finansielt regnskab, hvori der redegøres for styrelsens regnskab i finansåret. Departementet udarbejder et finansielt regnskab. Årsrapporterne er udarbejdet efter Økonomistyrelsens vejledninger.

Her kan du læse årsrapporter for Forsvarsministeriets styrelser:

2023 årsrapporter og årsberetninger

• Beredskabsstyrelsens årsrapport
• Forsvarsministeriets finansielle regnskab
• Samlet årsrapport for CVR-nr. 16 28 71 80
• Bilag 1: Forsvarskommandoens årsberetning
• Bilag 2: Hjemmeværnskommandoens årsberetning
• Bilag 3: Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelses årsberetning
• Bilag 4: Forsvarsministeriets Personalestyrelses årsberetning
• Bilag 5: Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelses årsberetning
• Bilag 6: Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelses årsberetning
• Bilag 7: Finansielt regnskab for de centralt styrede konti
• Forsvarsministeriets Auditørkorps' årsberetning (forventes snarligt publiceret)

Mål- og resultatstyring

Styring i den offentlige sektor skal fokusere på mål og resultater. Mål- og resultatstyring skal i Forsvarsministeriet sikre effektive styrelser, der leverer resultater og effekter ud fra politiske målsætninger. Formålet er at skærpe fokus på resultater gennem øget opmærksomhed på kerneopgaverne understøttet af få klare, strategisk prioriterede mål. I Forsvarsministeriet sætter den koncernfælles mission og vision rammerne for den strategiske styring.

Hvad er en mål- og resultatplan
Mål- og resultatplanen er en aftale mellem departement og styrelse om, hvilke prioriterede faglige mål der skal indfries det kommende år. Mål- og resultatplanen er et kort og fokuseret dokument, som kobler den koncernfælles mission og vision med styrelsens strategiske målbillede og styrelsens mål, og består af et strategisk målbillede, konkrete mål og opfølgning. Det strategiske målbillede har et flerårigt, strategisk sigte og afspejler den politiske målsætning. Af det strategiske målbillede fremgår kort og præcist, hvad styrelsen vil opnå på længere sigt. Styrelsen udarbejder 5-10 mål, som relaterer sig til styrelsens kerneopgaver, og som samtidig understøtter indfrielsen af det strategiske målbillede for det pågældende år. Styrelsens arbejde med de konkrete mål i mål- og resultatplanen følges løbende, ligesom der ved årets afslutning følges op på samme i årsrapporten.

Hvem laver en mål- og resultatplan
Alle styrelser under Forsvarsministeriet udarbejder årligt en mål- og resultatplan. Departementet deltager aktivt i udarbejdelsen af styrelsens mål- og resultatplan. Arbejdet med mål- og resultatplanen er forankret på toplederniveau. For at styrelsen kan levere de ønskede resultater, er det vigtigt, at mål- og resultatplanen og den strategiske retning heri også forankres hos styrelsens medarbejdere.

Mål- og resultatplanen påtegnes af departementschefen og styrelsesdirektøren.

Mål- og resultatplaner

Forsvarsministeriets departement udarbejder mål- og resultatplaner med følgende styrelser:

• Forsvarets mål- og resultatplan 2025
• Hjemmeværnskommandoen mål- og resultatplan 2025
• Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse mål- og resultatplan 2025
• Forsvarsministeriets Ejendomsstyrelse mål- og resultatplan 2025
• Forsvarsministeriets Personalestyrelse mål- og resultatplan 2025
• Forsvarsministeriets Regnskabsstyrelse mål- og resultatplan 2025
• Forsvarets Efterretningstjeneste (mål- og resultatplan for FE er ikke offentlig tilgængelig)