Forsvarsminister Trine Bramsen til bilateralt møde med NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg. Foto: NATO, januar 2020.

Forsvarsminister Trine Bramsen til bilateralt møde med NATO's generalsekretær Jens Stoltenberg. Foto: NATO, januar 2020.

NATO har siden 1949 udgjort hjørnestenen i dansk sikkerheds- og forsvarspolitik.

Efter den kolde krig har NATO sammen med bl.a. FN, EU og OSCE været et multilateralt samarbejde, hvor igennem Danmark har kunnet medvirke til at varetage sine sikkerheds- og forsvarspolitiske interesser, herunder medvirke til at udbrede fred, sikkerhed og respekt for menneskerettighederne.

Det NATO, vi kender i dag, er fundamentalt anderledes end det NATO der blev etableret i 1949 med Den Nordatlantiske Traktat. Dels har en række udvidelser mere end fordoblet antallet af allierede til i dag 30. Dels har afslutningen af den kolde krig betydet, at vi i Europa lever i en fredeligere region, men ikke nødvendigvis i en sikrere verden. Den seneste udvikling i Ukraine har tydeligt illustreret, at der fortsat er behov for et stærkt, solidarisk og parat NATO.

NATO udgør det centrale forum for udenrigs-, sikkerheds- og forsvarspolitisk samarbejde og dialog på tværs af Nordatlanten. Alle beslutninger i NATO træffes i enighed efter det såkaldte ”konsensus-princip”.

Der er især to centrale forhold i NATO. Konsultationsprocessen (Artikel 4 i Den Nordatlantiske Traktat) og det kollektive forsvar (Artikel 5 i Den Nordatlantiske Traktat).

Konsultationsprocessen er central i NATO og Artikel 4 giver alle allierede mulighed for at bringe et emne på dagsordenen i Rådet, som vurderes at være et sikkerhedsspørgsmål. Denne mulighed har været anvendt flere gange, bl.a. i forbindelse med kriserne i Irak, Ukraine og Syrien. Det kollektive forsvar er kernen i NATO. Ordlyden i Artikel 5 er, at et angreb på en allieret skal betragtes som et angreb på alle allierede. NATO’s kollektive forsvar er blevet aktiveret en gang i NATO’s historie. Det var efter terrorangrebene på USA den 11. september 2001.

Danmarks sikkerhed er forankret i NATO

Med forsvarsforliget fra januar 2018 og tillægsaftalen fra 2019 reagerede Danmark aktivt på den sikkerhedspolitiske situation, vi står over for. Fokus er på et stigende forsvarsbudget og investeringer i de kapaciteter, der efterspørges i NATO.

Den sikkerhedspolitiske situation er den mest alvorlige siden Berlin-murens fald. Verden er på mange måder blevet mere uforudsigelig:

  • Rusland har tydeligt demonstreret vilje til at anvende militær magt og hybride kampagner for at nå sine politiske mål.
  • Informationskampagner er blevet et våben i sig selv.
  • Ustabiliteten i Nordafrika og Mellemøsten skaber svage og skrøbelige stater og nærer fortsat terrorisme.
  • De irregulære migrationsstrømme er en alvorlig trussel.
  • Angreb i cyberspace har i stigende grad alvorlige sikkerhedsmæssige og samfundsøkonomiske konsekvenser.
  • Stormagternes positionskamp (USA og Kina)

Danmarks tilpasning til den ændrede situation tager udgangspunkt i NATO. NATO er garanten for Danmarks sikkerhed. Det er derfor i Danmarks interesse aktivt at bidrage til NATO, herunder den kollektive afskrækkelse og det kollektive forsvar.

Sammen med NATO har Danmark brug for at styrke afskrækkelsen og forsvaret. Derfor vil Danmark med seneste forsvarsforlig fra 2018 og tillægsaftalen fra 2019 bl.a.:

  • Opstille en ny brigade bestående af op til 4.000 soldater i en selvstændig enhed.
  • Udruste Søværnets fregatter med luftforsvarsmissiler.
  • Forbedre evnen til at bekæmpe trusler fra ubåde.
  • Styrke Forsvarets, Hjemmeværnets og reservernes evne til at mobilisere med særlig fokus på at beskytte infrastruktur og levere værtsnationsstøtte til NATO-styrker i Danmark.
  • Forbedre det nationale cyberforsvar.

En af vores de største udfordringer er i Kongerigets Danmarks nærområde. Vi må ikke ignorere Ruslands aggressive adfærd, militære oprustning, øvelser og påvirkningskampagner. Slet ikke når det foregår i vores egen ”baghave” dvs. i Østersø-regionen. Det er ikke ensbetydende med en direkte militær trussel mod Danmark. Men Danmarks sikkerhed og befolkningens tryghed kræver fasthed. Det gælder både i Danmark og ikke mindst i Baltikum

Derfor deltager Danmark i NATO’s fremskudte tilstedeværelse (enhanced Forward Presence (eFP) i Estland med ca. 200 danske soldater. Første gang var i 2018. Igen i år (2020) er Danmark til stede i Estland. Endvidere bidrager vi regelmæssigt med F-16 kampfly til NATO’s luftrumspatruljering over de baltiske lande (Baltic Air Policing (BAP)) og over Island (Iceland Peacetime Preparedness Needs (IPPN)). Begge indsatser har til formål at håndhæve Alliancens suverænitet i luftrummet og sikre integriteten. Danmark har også tilmeldt et substantielt bidrag bestående af styrker fra alle værn til NATO’s reaktionsstyrker – NATO Response Force (NRF) – og til NATO’s pulje af styrker på højt beredskab – NATO Readiness Initiative (NRI).

Også i øvrige dele af Kongerigets nærområde oplever vi et højere spændingsniveau. I Arktis og i Nordatlanten udvikler den sikkerheds- og forsvarspolitiske situation sig i disse år. I Arktis er der et øget stormagtsspil mellem Rusland, USA og Kina, som øger spændingsniveauet i regionen, og i Nordatlanten har Rusland skærpet sit fokus på NATO’s aktiviteter. Danmark har altid haft et stærkt maritimt fokus, og deltager derfor regelmæssigt i NATO’s stående flådestyrker, der opererer i hele Alliancens ansvarsområde.

Det er ikke kun i Danmarks nærområde, at der er brug for en indsats. Danmark deltager også aktivt i internationale operationer i bl.a. NATO-regi som led i særligt terrorbekæmpelse, og kapacitetsopbygning. Danmark har længe bidraget til NATO’s indsats i Afghanistan og overtager ved udgangen af 2020 ledelsen af NATO Mission Iraq (NMI) som led i NATO’s fokus på de sydlige udfordringer.

Truslerne omkring os ændrer sig hele tiden. Det kræver, at NATO hele tiden fornyer og tilpasser sig. Det er bl.a. sket ved beslutningerne på NATO-topmøderne i 2014 i Wales, i 2016 i Warszawa og i 2018 i Bruxelles, som har tilpasset Alliancens afskrækkelse og forsvar i takt med udfordringerne og truslerne. Det samme gælder de enkelte allieredes forsvar, der udgør grundstammen i NATO.

NATO’s grundlæggende formål er uændret og relevant. Den primære opgave er stadig at fremme sikkerhed for de 30 medlemslande, der i dag udgør Alliancen. NATO er således fortsat garanten for fred og de allieredes sikkerhed.

Du kan læse mere om NATO på NATO’s hjemmeside.

NATO’s samarbejde med partnerlande

NATO har endvidere en dialog med en række partnerlande, herunder de nordiske lande Finland og Sverige, samt Rusland, Ukraine, Georgien, landene i Nordafrika, Mellemøsten, Golf-regionen samt internationale partnerlande som for eksempel Australien, Japan og New Zealand. Alt praktisk civilt og militært samarbejde med Rusland har dog været suspenderet siden 2014 som svar på Ruslands militære indblanding og aggressive handlinger i det østlige Ukraine og den illegale annektering af Krim-halvøen. Der afholdes dog fortsat møder i NATO-Ruslandsrådet med henblik på informationsudveksling.

Dialogen med NATO’s partnerlande er bl.a. struktureret gennem Middelhavsdialogen og Istanbul-samarbejdet.

Du kan læse mere om NATO’s samarbejde med partnerlande på NATO’s hjemmeside.

NATO’s strategiske koncept

På Lissabon-topmødet i november 2010 godkendte NATO’s stats- og regeringschefer et nyt strategisk koncept for NATO. Det udtrykker Alliancens værdigrundlag og formulerer de strategiske målsætninger, aktiviteter og de sikkerhedspolitiske rammebetingelser. Konceptet er blevet revideret flere gange, således at Alliancen forbliver effektiv og parat i et sikkerhedsmiljø, der er i konstant forandring.

Alliancens værdigrundlag er forankret i Den Nordatlantiske Traktat og baserer sig på principperne om individuel frihed, demokrati, menneskerettigheder og retsstatsprincipper. Det strategiske koncept identificerer de sikkerhedsudfordringer de allierede står overfor, samt hvilke opgaver NATO skal kunne løse. De identificeres i konceptets tre kerneopgaver:

  • Kollektivt forsvar
  • Krisestyring
  • Kooperativ sikkerhed

Du kan læse mere om NATO’s strategiske koncept på NATO’s hjemmeside.

NATO’s militære samarbejde

Det militære samarbejde i NATO omfatter bl.a. opstilling af fælles hovedkvarterer og militære kapaciteter som for eksempel luftrumsovervågningsfly (AWACS-fly), udformning af tekniske standarder og fælles procedurer, fælles øvelser og ikke mindst fælles militære operationer, missioner og aktiviteter.

Især kan fremhæves NATO’s International Security Assistance Force (ISAF) i Afghanistan i 2001-2014, den nuværende Resolute Support Mission (RSM) i Afghanistan siden 2015, Kosovo Force (KFOR) siden 1999 og NATO Mission Iraq (NMI) siden 2018.

NATO har derudover gennemført bl.a. operationer i Bosnien-Hercegovina, Kosovo, Adriaterhavet, Middelhavet, Adenbugten, det Indiske Ocean, Afghanistan samt i Libyen. NATO har også assisteret USA i forbindelse med terrorangrebene den 11. september 2001 og orkanen Katrina i 2005, Pakistan i forbindelse med jordskælvene i 2005 samt Den Afrikanske Union i Dafur, Sudan, i 2005-2007.

Du kan læse mere om NATO’s operationer og missioner på NATO’s hjemmeside.



Sidst opdateret 18. august, 2020 - Kl. 09.01

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google