NATO's hovedkvarter

Møde i NATO's hovedkvarter. Foto: NATO.

I NATO leveres langt hovedparten af kapaciteterne og alle de økonomiske ressourcer af de 30 allierede. NATO har således et behov for at koordinere udviklingen og opstillingen af de kapaciteter, der er nødvendige for at NATO kan udføre dets kerneopgaver og mål.

For at de allierede nationalt eller multinationalt kan opstille og prioritere de nødvendige kapaciteter til NATO er der behov for en tæt koordination mellem NATO og de allierede om deres planer for udviklingen og prioriteringer af kapaciteter i de nationale forsvar. Dette kaldes for forsvarsplanlægning.

Retningslinjerne for NATO’s forsvarsplanlægning fastlægges på politisk niveau af de allierede. NATO’s behov for kapaciteter konsolideres i en liste med NATO’s minimumsbehov. Med baggrund i minimumsbehovene tildeler NATO de enkelte kapaciteter som styrkemål til hver af de allierede ud fra en betragtning om hvad der er fair og rimeligt. Forsvarsplanlægningen rækker op til 20 år ud i fremtiden.

NATO’s styrkemål og den nationale forsvarsplanlægning

De styrkemål som NATO har tildelt de allierede indeholder krav til kvantitet og kvalitet, herunder beredskabsgrader. Et konkret eksempel herpå er, at Danmark er tildelt et styrkemål om at opstille en deployerbar brigade i 2024, der kan stilles til rådighed for NATO til afskrækkelse og kollektivt forsvar.

NATO’s forsvarsplanlægning og styrkemål hverken erstatter eller dikterer udviklingen af de allieredes forsvar. Udviklingen af det danske forsvar er derfor en suveræn national dansk beslutning. Det var derfor også en politisk beslutning, der blev taget med forsvarsforliget i 2018, at det danske forsvar skal opstille en deployerbar brigade, der skal kunne stilles til rådighed for NATO i 2024. NATO’s forsvarsplanlægning støtter og supplerer således den nationale planlægning.

Du kan læse mere om NATO’s forsvarsplanlægningsproces på NATO’s hjemmeside

Evaluering af Danmarks bidrag til NATO og Danmarks forsvarspolitiske indsats

Som et værktøj for forsvarsplanlægningen udarbejder NATO regelmæssigt en opgørelse af hver allierets forsvarsudgifter, nationale forsvarsplanlægning og bidrag til internationale operationer og missioner. Opgørelsen udarbejdes for at give NATO og de allierede et samlet billede af, hvordan allierede prioriterer og anvender deres ressourcer og kapaciteter.

Nøgletallene i opgørelsen – som i NATO kaldes input/output parametre (kaldet metrics) – består af i alt 20 parametre. De seks første parametre indeholder input (herunder forsvarsudgifternes andel af BNP samt materielinvesteringers andel af forsvarsudgifterne). De resterende parametre indeholder output (fx andelen af kapaciteter og styrker, der er deployerbare, samt andelen af kapaciteter og styrker, der kan være udsendt i en længere periode, ligesom det angives i hvor høj grad tildelte stillinger i NATO's militære kommandostruktur besættes).

Her kan du finde Danmarks seneste Input/Output Metrics

NATO udarbejder hvert andet år en mere grundig evaluering af de allieredes forsvarsplanlægning. I evalueringen beskriver NATO den nationale ramme for forsvarspolitikken, den nationale forsvarsplanlægning og i hvor høj grad den er samstemt med NATO’s forsvarsplanlægning samt bidrag til NATO’s operationer og missioner.

Her kan du finde resuméet af Danmarks seneste evaluering

Sidst opdateret 2. september, 2020 - Kl. 11.42

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google