Fregatten Niels Juel var i juni 2020 i Grønland for at operere under Arktisk Kommando og bidrage til suverænitetshævdelsen og overvågning af farvandet.

Fregatten Niels Juel var i juni 2020 i Grønland for at operere under Arktisk Kommando og bidrage til suverænitetshævdelsen og overvågning af farvandet. Foto: Iben Valery.

Den forsvars- og sikkerhedspolitiske udvikling

Regeringen vil sikre stabilitet, sikkerhed og tryghed for alle i rigsfællesskabet og bevare Kongeriget Danmarks sammenhængskraft. Danmark, Færøerne og Grønland har et særligt sikkerheds- og forsvarspolitisk ansvar i Arktis og Nordatlanten.

 

Situationen i Arktis er under hastig forandring. Den globale opvarmning åbner nye sejladsmuligheder og giver adgang til råstoffer og ressourcer. Det medfører øget økonomisk og forskningsmæssig aktivitet og har samtidig sikkerhedspolitisk betydning. Mange aktører har som følge heraf i de senere år øget deres fokus på Arktis, og der ses en stigende russisk aktivitet og militær opbygning i regionen. Den aktuelle situation udfordrer regeringens ønske om at fastholde Arktis som et lavspændingsområde med stabilitet og sikkerhed. Forsvaret er hele rigsfællesskabets forsvar. Derfor koordineres styrkelsen af Forsvarets tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten med Færøerne og Grønland.

 

I februar 2021 indgik regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance en rammeaftale om udmøntning af 1,5 mia.kr. til yderligere styrkelse af Forsvarets kapaciteter i Arktis og Nordatlanten.

 

Læs rammeaftalen om Arktis kapacitetspakken

Læs aftale mellem Danmark og Grønland om inddragelse af forberedelser til forsvarsforliget

Læs aftale mellem Danmark og Færøerne om opstilling af luftvarslingsradar

 

Med rammeaftalen bliver Forsvarets evne til at følge og overvåge de stadig stigende aktiviteter i området styrket markant gennem investeringer i højteknologiske ubemandede systemer og kapaciteter. Den styrkede indsats i Arktis og Nordatlanten vil give både militær og civil nytte ved ligeledes, at styrke Forsvarets evne til at støtte civilsamfundet i form af redningsoperationer, beredskabsopgaver, miljøovervågning, fiskerikontrol, klimaovervågning og -forskning mv. I samarbejde med Naalakkersuisut opbygges derudover en ny arktisk basisuddannelse i Grønland, der skal styrke unge grønlænderes mulighed for ansættelse i Forsvaret og for at deltage i beredskabet i Grønland.

 

I 2016 blev der ligeledes indgået en politisk aftale (Arktisaftalen) om styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis. I forsvarsforliget 2018-2023 er der fokus på tiltag, der fremmer øget involvering af grønlændere i Forsvarsministeriets opgaveløsning i Grønland. 

 

Udviklingen i Arktis med klimaforandringer, øget geografisk tilgængelighed, større kommerciel og videnskabelig aktivitet samt den sikkerhedspolitiske udvikling stiller krav til et øget engagement i Arktis og Nordatlanten. En forudsætning for at udviklingen sker på en bæredygtig og forsvarlig vis ligger i en fortsat stabil politisk situation i Arktis.


Kongeriget ønsker, at udvikling og udfordringer i Arktis skal forvaltes på basis af internationale retsprincipper for at sikre et fredeligt, sikkert og samarbejdende Arktis. Kongerigets sikkerhedspolitiske tilgang til Arktis tager derfor udgangspunkt i Ilulissat-erklæringen fra 2008, hvori de arktiske stater er enige om at fastholde en fredelig udvikling i regionen baseret på dialog og forhandling. Ruslands aggression mod Ukraine har dog udfordret denne tilgang. Principperne fra Ilulissat-erklæringen videreføres dog blandt de øvrige arktiske ligesindede.

 

Forsvarets opgaver i Arktis og Nordatlanten

Forsvarets aktiviteter i og omkring Grønland og Færøerne ledes fra Arktisk Kommando. Arktisk Kommando har hovedkvarter i Grønlands hovedstad Nuuk i Sydvestgrønland. Derudover består Arktisk Kommando af et forbindelseselement i Tórshavn på Færøerne. Arktisk Kommando har det operative ansvar for Forsvarets enheder, der er indsat ved Færøerne og Grønland. Enhederne udgøres bl.a. af inspektionsskibe og -fartøjer, fly, helikoptere og slædepatruljen SIRIUS.

 

Forsvarets primære opgaver i og omkring Færøerne og Grønland er primært farvandsovervågning og suverænitetshævdelse. I Grønland udfører Forsvaret desuden en række opgaver til støtte for det civile samfund, eksempelvis eftersøgnings- og redningstjeneste, søopmåling, havmiljøovervågning og forureningsbekæmpelse. Disse opgaver løses i tæt samarbejde med grønlandske myndigheder.

 

Derudover løses en række opgaver som eksempelvis fiskeriinspektion, støtte til videnskabelige ekspeditioner samt patruljering med Forsvarets skibe og fly.

 

Forsvaret har mandskab placeret på Station Nord, som er verdens nordligste militære base (Nordøstgrønland), Luftgruppe Vest i Kangerlussuaq (Vestgrønland), Forsvarets Vagt i Mestersvig (Østgrønland), Grønnedal (Sydvestgrønland) og et forbindelseselement på Thulebasen (Nordvestgrønland). Derudover varetager slædepatruljen SIRIUS suverænitetshævdelse og politimyndighed i verdens største nationalpark, som stort set dækker hele det nordøstlige Grønland. Slædepatruljen SIRIUS er stationeret på Daneborg i Østgrønland.

 

Derudover er der etableret en Arktisk Beredskabsstyrke, som skal kunne supplere Forsvarets og beredskabets nuværende operative opgaveløsning i Arktis samt situationsbestemt kunne bistå andre myndigheder i Grønland. Arktisk Beredskabsstyrke vil ved aktivering blive sammensat af kapaciteter fra hele ministerområdet (fly, skibe, enheder fra Beredskabsstyrelsen m.fl.), der ellers til dagligt løser andre operative opgaver i eksempelvis Danmark eller i forbindelse med internationale operationer.

 

Find mere om Arktisk Kommando, Arktisanalysen, forsvarsforliget 2018-2023 og Forsvarets Efterretningstjenestes risikovurderinger 

Arktisaftalen

Den 11. februar 2021 blev der indgået en rammeaftale om styrkelse af Forsvarets kapaciteter i Arktis og Nordatlanten. Aftalen udmønter merbevillingen på 1,5 mia. kr. fra tillægsaftalen til aftalen på forsvarsområdet
2018-2023.

Læs om Arktis-kapacitetspakken

Den 8. december 2016 blev der indgået en aftale mellem partierne om styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis.

Læs implementeringsaftalen om den fremtidige opgaveløsning i Arktis 

Rapporten blev udarbejdet i samarbejde med repræsentanter fra Grønlands Selvstyre og Færøernes Landsstyre samt flere ministerier, styrelser og forskningsinstitutioner.

Læs arktisrapporten inkl. 11 bilag

I 2013 blev der vedtaget et kommissorium for analysen vedrørende styrkelse af Forsvarsministeriets opgaveløsning i Arktis. Formålet med analysen var at fastlægge, på hvilke områder og med hvilket tempo opgaveløsningen og tilstedeværelsen i Arktis bør styrkes og ændres.

Se kommissoriet for Arktisanalysen

Sidst opdateret 16. november, 2022 - Kl. 11.51