EU forsvarsministermøde 16. juni

EU forsvarsministermøde 16. juni. Foto: European Union.

EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik

EU's fælles sikkerheds- og forsvarspolitik, CSDP, er en del af EU's fælles udenrigs- og sikkerhedspolitik (FUSP). Gennem EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik kan EU-landene i fællesskab iværksætte civile og militære indsatser, som kan bidrage til krisestyring, konfliktforebyggelse og fredsbevarende opgaver uden for EU’s område.

Danmark og EU’s fælles sikkerheds- og forsvarspolitik
I lyset af terrortruslen og det øgede konfliktniveau i og omkring Europa præsenterede EU’s Udenrigsrepræsentant i 2016 EU’s Globale Strategi som pegede en uddybning af den forsvars- og sikkerhedspolitiske dimension af EU-samarbejdet. Sidenhen er der lancerede en række væsentlige initiativer, eksempelvis forslaget om oprettelsen af Den Europæiske Forsvarsfond som skal bidrage til at øge konkurrenceevnen, effektiviteten, og innovationskapaciteten i den europæiske forsvarsindustri.

Da en stor del af EU’s nye forsvarssamarbejde varetages i regi af EU’s bredere EU-politikområder, bl.a. forskning, industrisamarbejde og transportområdet, betyder dette, at Danmark i bred udstrækning kan deltage i samarbejdet på disse områder i fuld respekt for det danske forsvarsforbehold. Dette samme gælder samarbejdet om militær mobilitet, intern sikkerhed (Frontex) og cyber.

Som følge af forsvarsforbeholdet er Danmark dog ikke med i andre dele af EU-samarbejdet. Det gælder f.eks. PESCO-samarbejdet den koordinerede gennemgang af medlemslandenes forsvarskapabiliteter (CARD) og EU’s kapabilitetsudviklingsplan (CDP). Danmark bidrager ej heller til EU’s militære operationer. Udviklingen af EU’s militære CSDP-operationer har de seneste år dog været mindre fremtrædende med stigende fokus på interne sikkerhedshensyn i EU og beskyttelse af EU-borgerne. Samtidig har der været flere europæisk-ledede operationer uden for EU, som Danmark har deltaget i.

EU-operationer
EU har siden 2003 iværksat over 20 krisestyringsmissioner, hvoraf langt de fleste har været civile.

Samarbejdet mellem EU og NATO

EU og NATO har meget til fælles. Langt de fleste europæiske lande er medlemmer af både EU og NATO. Og de to organisationer fokuserer begge på, hvordan vi bedst kan imødegå vor tids globale sikkerhedspolitiske udfordringer. NATO har fokus på de militære kapaciteter, men EU i højere grad har fokus på de civile kapaciteter og anvendelse af eksisterende værktøjer til at understøtte EU-landendes forsvarssamarbejde.

Udviklingen af et tæt strategisk samarbejde er derfor oplagt. Der er sket betydelige fremskridt de seneste år. Men der er stadig mere at gøre.

Eksempler på konkret samarbejde
Både EU og NATO været engageret side om side i bekæmpelsen af pirateri ud for Somalias kyst.

Der afholdes regelmæssigt møder mellem de to organisationer, hvor man drøfter udviklingen af samarbejdet. Eksempelvis i EU/NATO’s kapacitetsgruppe, hvor man i fællesskab drøfter udviklingen af militære kapaciteter for at undgå, at det samme materiel udvikles i begge organisationer.

EU-forsvarsforbeholdet

Som følge af forsvarsforbeholdet deltager Danmark ikke i ”udarbejdelsen og gennemførelsen af Unionens afgørelser og aktioner, som har indvirkning på forsvarsområdet”. I praksis betyder det, at Danmark er afskåret fra at bidrage til militære EU-operationer og fra at deltage i samarbejdet om udvikling og anskaffelse af militære kapaciteter i EU-regi. Det betyder også, at Danmark ikke deltager i vedtagelsen og finansiering af militære operationer og militære kapaciteter. Forsvarsforbeholdet blokerer imidlertid ikke for, at der udvikles et stadigt tættere samarbejde på området blandt de øvrige medlemslande.

Tilbageblik
Forsvarsforbeholdet blev – som de øvrige danske EU-forbehold – til efter det danske nej ved folkeafstemningen om Maastricht-traktaten i 1992. Et flertal af Folketingets partier blev på den baggrund enige om det såkaldte ”nationale kompromis”, der medførte, at Danmark tog forbehold over for EU-samarbejdet på fire områder. Disse forbehold blev accepteret af de øvrige EU-lande med ”Edinburgh-aftalen” i december 1992. Edinburgh-aftalen blev efterfølgende godkendt ved en folkeafstemning i Danmark i 1993.

Sidst opdateret 12. oktober, 2020 - Kl. 10.46

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google