Fregatten Niels Juel var i juni 2020 i Grønland for at operere under Arktisk Kommando og bidrage til suverænitetshævdelsen og overvågning af farvandet.

Fregatten Niels Juel bidrager til suverænitetshævdelsen og overvågning af farvandet ved Grønland. Foto: Iben Valery.

Den sikkerhedspolitiske kontekst

Den internationale regelbaserede verdensorden er under pres. Den øgede stormagtsrivalisering mellem lande som USA, Rusland og Kina udfordrer handlingsmulighederne for en småstat som Danmark.

Samtidig får Rigsfællesskabets geografiske placering i stigende grad Danmark, Grønland og Færøerne ind på den sikkerhedspolitiske scene. Øget konkurrence i Arktis, et mere selvhævdende Rusland mod øst, og en fortsat stor trussel fra terrororganisationer i syd gør dansk forsvars- og sikkerhedspolitik til et stadig vigtigere redskab i den danske, politiske værktøjskasse.

Nye udfordringer som cyberangreb, hybride trusler, illegal immigration som følge af klimaforandringer og kollapsede stater understreger kun dette yderligere.

Dansk forsvarspolitik – et aktivt redskab

Som småstat er Danmark afhængig af en stabil, regelbaseret international verdensorden samt stærke alliancer og internationale organisationer for at kunne hævde vores interesser i international politik. Kun sammen med vores allierede og partnere kan vi beskytte Rigsfællesskabet og bidrage til at løfte vores del af Europas sikkerhed.

Dansk forsvarspolitik skaber rammerne og forudsætningerne for, at Danmark kan bidrage til at sikre den internationale verdensorden. Dette sker gennem det militære forsvars opretholdelse af fred og sikkerhed, håndhævelse af dansk suverænitet samt understøttelse af Kongeriet Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik.

Forsvaret bidrager til en lang række indsatser både indenfor NATO’s ansvarsområde såvel som ude i verden. Heraf kan nævnes internationale freds- og stabiliseringsindsatser i bl.a. Afrika, kampen mod ISIL og NATO’s træningsmission (NMI) i Irak, indsatsen i Afghanistan, NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Baltikum (eFP og BAP), suverænitetshåndhævelse i Arktis, deltagelse i multinationale øvelser samt støtte til Politiets opgaveløsning ved de danske grænser.

Forsvarets formål og ansvarsområde

Siden Sovjetunionens fald i 1990 har skiftende regeringer udviklet Forsvaret fra primært at sikre Danmarks grænser til også at kunne deltage i internationale operationer. Det har gjort Danmark til en respekteret international militær samarbejdspartner.
Læs mere om Forsvarets historie 

Der er bred politisk enighed om, at: ”Dansk forsvar grundlæggende har til formål at hævde det danske riges suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens, integritet og sikkerhed. Truslerne mod Danmark kan opstå overalt i verden, både langt fra Danmark og i vores nærområde”. (Aftale på forsvarsområdet 2018-2023).

Af loven fra 2001 om Forsvarets formål, opgaver og organisation mv. anføres det, at: ”Forsvaret skal bidrage til at fremme fred og sikkerhed. Forsvaret udgør et væsentligt sikkerhedspolitisk middel og har til formål:

  • at forebygge konflikter og krig,
  • at hævde Danmarks suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens og integritet, '
  • at fremme en fredelig udvikling i verden med respekt for menneskerettighederne.”

Forsvarsministeriets ressort dækker både over Forsvaret, Beredskabsstyrelsen, Hjemmeværnet og Forsvarets Efterretningstjeneste samt en række støttende styrelser. Det betyder en tæt koordination mellem det civile beredskab og Forsvaret, som kan støtte hinandens opgaveløsning i en krisesituation som naturskabte og menneskeskabte katastrofer, terror eller som vi så det under nedlukningen af Danmark som følge af COVID-19.

Forsvarsforlig

I Danmark styres Forsvarets udvikling bl.a. af politiske aftaler – såkaldte forsvarsforlig. I de seneste år har der været tradition for flerårige – som regel femårige - forlig.

Læs om det gældende forsvarsforlig 2018-2023 og om tidligere forsvarsforlig.

Forsvarsforligene anviser mål og rammer for udviklingen af Forsvaret i den periode, aftalen dækker. Aftalen dækker alle myndigheder under Forsvarsministeriet. Beredskabsstyrelsen var tidligere omfattet af sit eget beredskabsforlig.

En forligstekst indeholder som regel tekst om forligets forudsætninger – f.eks. et afsnit om den sikkerheds- og forsvarspolitiske udvikling, som forligspartierne forventer i forligsperioden, og hvad det betyder for Forsvarets udvikling. I forliget er der på den baggrund også som regel en prioritering af Forsvarets opgaver og udvikling i forligsperioden. Seneste forlig er et såkaldt rammeforlig, der henlægger en stor del af ansvaret for implementeringen til forsvarschefen.

I det indeværende forsvarsforlig udbygges Forsvarets evne til at løse en endnu bredere vifte af opgaver i Danmarks nærområde samt i internationale missioner langt fra Danmark. Et af de centrale formål med det nuværende forsvarsforlig er at styrke Danmarks evne til at bidrage til NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar (læs mere om Danmark i NATO).

Dette gøres gennem investeringer i nye kapaciteter, forøgelse af den økonomiske reserve til internationale operationer og stabiliseringsindsatser samt oprettelse af en brigade. Et andet centralt formål er at styrke den nationale sikkerhed gennem øget støtte til Politiets bevogtningsopgaver og Forsvarets evne til at mobilisere soldater i tilfælde af krise eller krig. Også Beredskabet, indsatsen i Arktis, veteranindsatsen og indsatsen mod cyberangreb styrkes væsentligt med det indeværende forlig.

Økonomi og struktur

Forligsteksten fastsætter den økonomiske ramme for Forsvaret – forsvarsbudgettet – og kan indeholde mere detaljerede anvisninger om økonomien. Som regel fastlægger forliget også, hvordan Forsvarets struktur skal udvikles i perioden. Detaljeringsgraden kan variere fra forlig til forlig.

I forsvarsforlig 2018-2023 besluttede et bredt politisk flertal at give forsvarsområdet et substantielt løft for at imødegå det stadig mere alvorlige trusselsbillede. Det betyder, at der fra 2018-2023 vil være en 20 % stigning i forsvarsbudgettet, som i 2023 vil nå 4,8 mia. kr. I 2019 blev der som noget ekstraordinært, ligeledes med bred politisk opbakning, vedtaget en tillægsaftale som tilføjede yderligere 1,5 mia. kr. til forsvarsområdet i 2023.

Sidst opdateret 2. september, 2020 - Kl. 11.49

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google