Danske soldater ved NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Estland gør klar til skarpskydning.

Danske soldater ved NATO’s fremskudte tilstedeværelse i Estland gør klar til øvelse. Foto: Forsvaret.

Sikkerhedssituationen i Østersøområdet er stærkt påvirke af Ruslands fornyede angreb på Ukraine. Dette betyder et højere spændingsniveau i vores nærområde, som påvirker vores tryghed og sikkerhed i Danmark. Dette afstedkommes bl.a. af Ruslands ulovlige annektering af Krim-halvøen, invasionen i Ukraine i 2022 samt udviklingen i det generelt mere komplekse sikkerhedsbillede, som Alliancen står overfor mod øst.
 
Det danske forsvar bidrager derfor til NATO’s fremskudte tilstedeværelse, enhanced Forward Presence (eFP), i Baltikum og Polen. Formålet er, at styrke alliancens afskrækkelses- og forsvarsprofil ved at demonstrere NATO-landenes alliancesolidaritet og viljen til at beskytte NATO’s befolkning og territorium. Ved at støtte vores baltiske og polske allierede gennem militær tilstedeværelse styrker vi samtidig vores egen tryghed og sikkerhed i Danmark.

 

Deltagende nationer

Canada, Tyskland, Storbritannien og USA er rammenationer for fire multinationale bataljoner i henholdsvis Estland, Letland, Litauen og Polen. Bataljonerne på hver ca. 1100 soldater er til stede på rotationsbasis med en defensiv karakter. 

 

Det danske bidrag

Danmark udsendte i marts 2022 et bidrag med ca. 225 soldater i form af en enhed på kompagnistørrelse med nødvendige støttefunktioner til eFP i Estland. Selve deployeringen af det danske styrkebidrag skete som en aktivitet i rammen af Joint Expeditionary Force (JEF) og skete med deltagelse af et ARK skib og eskorteret af en fregat. Derudover vil der ifm. deployeringen periodevis være deltagelse af danske F-16. Styrken indgår i en britisk-ledet multinational bataljonskampgruppe for  en periode på 12 måneder, og er opdelt i to hold, der hver udsendes i et halvt år. Seneste bidrag blev hjemtaget i marts 2023.

 

NATO’s fremskudte tilstedeværelse, enhanced Forward Presence (eFP), i Baltikum og Polen blev besluttet af stats- og regeringscheferne på NATO-topmødet i Warszawa i 2016. Grundlaget for udsendelsen af det danske bidrag er Folketingsbeslutning B 150, som blev vedtaget den 23. maj 2017 med bred opbakning i Folketinget.

  • Områder

    • Estland
    • Letland
    • Litauen
    • Polen
  • Ramme

    NATO
  • Tidsinterval

    Fra 2016
  • Aktuel

    Ja