Kort over Norden

Det nordiske forsvarssamarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige. Illustration.

I de seneste år har der været en markant udvikling i det sikkerhedspolitiske landskab - også i Danmarks nærområde. På den baggrund er det nordiske forsvarssamarbejde mere aktuelt end nogensinde, og får en stadig mere relevant rolle i dansk sikkerhedspolitik.

De nordiske lande har en lang tradition for at arbejde tæt sammen. Det gælder også på det forsvarsmæssige område. Det nordiske forsvarssamarbejde omfatter Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige, og finder primært sted inden for rammerne af NORDEFCO (Nordic Defence Cooperation).

NORDEFCO blev oprettet i 2009, hvor det samlede og erstattede en række tidligere samarbejdsfora (NORDAC, NORDCAPS og NORDSUP). Det nordiske forsvarssamarbejde har udviklet sig markant de seneste år, og særligt den russiske annektering af Krim i 2014 blev et vendepunkt for NORDEFCO. I lyset af den ændrede sikkerhedssituation blev samarbejdet om operationer, uddannelses- og øvelsesaktiviteter samt på kapacitets- og materielområdet øget væsentligt. Der er opnået gode fremskridt og resultater på en lang række områder, som samlet styrker landenes forsvarsevne og fremmer regional sikkerhed og stabilitet i Norden. Detaljerne fremgår nedenfor. Det nordiske forsvarssamarbejde er en væsentlig prioritet for Danmark, og det er et vigtigt supplement, der skaber merværdi i forhold til bredere internationale samarbejder inden for bl.a. FN, NATO og EU.

Formandskabet for NORDEFCO roterer mellem de fire nordiske lande Danmark, Finland, Norge og Sverige (Island deltager, men varetager ikke formandskabet). I 2021 varetager Finland  formandskabet efter at have overtaget rollen fra Danmark, der varetog opgaven i 2020.

Væsentlige aftaler og samarbejdsområder

Blandt de væsentligste resultater i NORDEFCO-regi i nyere tid har været aftalen om ”Easy Access” som blev underskrevet i 2016, Aftalen har til formål at sikre lettere militær adgang til hinandens sø-, luft- og landterritorier ved bl.a. at forenkle og smidiggøre administrative procedurer. Derigennem skabes mulighed for et endnu tættere og operativt mere effektivt nordisk forsvarssamarbejde i fredstid. Den nordiske aftale om Easy Access har endvidere givet inspiration til andre regionale sikkerhedsfora, som arbejder på at fremme militær mobilitet mellem deltagerlande.

En anden væsentlig aftale fra 2017 sigter på at skabe overblik over aktiviteter i Norden og Østersøregionen gennem et nordisk samarbejde om øget radardatadeling (NORECAS). I lyset af, at den regionale sikkerhedssituation i de senere år er blevet mere uforudsigelig og kompleks, er et forbedret situationsbillede i regionen af stor betydning. Herudover er der etableret sikre kommunikationskanaler mellem landene, som betyder, at de nordiske lande kan gennemføre klassificerede samtaler og videokonferencer på et sikret kommunikationssystem. Indenfor materielsamarbejdet er man endvidere kommet langt med anskaffelse af en fælles nordisk kampuniform, som forventes klar omkring 2022.

Vision 2025

Den fælles nordiske interesse i sammen at styrke sikkerheden i nærområdet afspejler sig også i ambitiøse politiske målsætninger for samarbejdet. I november 2018 underskrev de nordiske forsvarsministre ”Vision 2025”, som sætter ambitionen og de politiske rammer for NORDEFCO-samarbejdet frem mod 2025 gennem nogle overordnede principper og 16 konkrete målsætninger. Visionen hæver ambitionsniveauet for det nordiske forsvarssamarbejde ved at slå fast, at det skal gælde ikke kun i fredstid, men også under en eventuel krisesituation eller konflikt. Der sigtes i visionen på, at NORDEFCO skal udgøre en platform for tæt politisk dialog og informationsdeling samt, om muligt, koordination af fælles nordiske holdninger til en eventuel krisesituation.

I lyset af en voksende trussel fra terror, cyber og hybride udfordringer, vurderes det i Vision 2025, at der er behov for bedre at kunne samarbejde under disse forhold. Der sigtes herudover på at styrke interoperabilitet, afskrækkelse og samarbejde om totalforsvar i den nordiske region.

Ambitionen for udviklingen af det nordiske forsvarssamarbejde strækker sig i visionen udover den nordiske region. Det er således også en målsætning at styrke det nordisk-transatlantiske partnerskab, og yderligere udvikle samarbejdet og dialogen med de baltiske lande. Dette gælder blandt andet på kapacitetsopbygning, hvor de nordiske lande sammen med Estland, Letland og Litauen har udviklet et kapacitetsopbygningsprogram med særligt fokus på Georgien, som man vil kunne arbejde videre ud fra.

På det operative område samarbejder Danmark med bl.a. Norge om udsendelse af transportfly til FN-missionen MINUSMA i Mali. Flyene indgår i en nordisk initieret rotationsordning, hvor de deltagende lande frem til omkring november 2020 skiftes til at stille et transportfly til rådighed for MINUSMA. Sverige har tidligere bidraget til ordningen. Som en del af ordningen er et dansk transportfly p.t. udsendt til MINUSMA, hvor bidraget løser opgaver som transport af personel og gods.

Derudover samarbejder de nordiske lande tillige om opstilling af mobile træningshold til NATO’s mission i Irak. Et samarbejde som også de baltiske lande indgår i.

Det danske NORDEFCO formandskab i 2020

I 2020 varetog Danmark formandskabet for NORDEFCO. Det var en klar målsætning under det danske formandskab at arbejde for et styrket nordisk forsvarssamarbejde. Implementering af Vision 2025 var derfor også en helt central prioritet.

Det danske formandskab satte ambitiøse mål for at skabe resultater på en række konkrete områder jævnfør de områder danske formandskabsprioriteter.

Om end COVID-19 krisen påvirkede mødeaktiviteten i NORDEFCO, var der i løbet af 2020 fortsat væsentlig fremdrift inden for alle de prioriterede områder. Ikke mindst de sikre kommunikationslinjer, som er etableret i NORDEFCO, var med til at sikre, at den tætte dialog kunne bibeholdes på trods af de begrænsninger, som COVID-19 pandemien medførte. De nordiske forsvarsministre holdt tæt kontakt under krisen og anvendte blandt andet den nyetablerede krisekonsultationsmekanisme til gensidig orientering samt udveksling af erfaringer og ideer til håndtering af pandemien og dens konsekvenser for forsvaret.

COVID-19 krisen har således understreget betydningen af det tætte nordiske samarbejde inden for NORDEFCO, herunder i øget grad i forhold til krisestyring. For en opsummering af de væsentligste resultater under det danske formandskab for NORDEFCO i 2020, henvises til NORDEFCO 2020 årsrapporten.

Finland overtager formandskab i 2021

I 2021 varetager Finland formandskabet af NORDEFCO. De finske formandskabsprioriteter kan findes her. Det land, der bestrider formandskabet, er ansvarlig for at lede og udvikle samarbejdet i overensstemmelse med målene beskrevet i NORDEFCO’s Vision 2025.

Med formandskabsopgaven følger også ansvaret for afholdelsen af halvårlige møder på ministerniveau. Derudover afholdes et årligt møde på departementschefsniveau samt en række andre regulære møder i både den politiske og militære søjle af NORDEFCO (læs om strukturen på Nordefco.org). Hvis ikke COVID-19 situationen tillader fysiske møder, vil møderne i stedet blive afholdt virtuelt. 

Ministermødet i efteråret vil foruden de nordiske forsvarsministre også samle forsvarsministrene fra de baltiske lande i et særskilt nordisk-baltisk ministermøde samt forsvarsministrene fra Storbritannien, Nederlandene, Tyskland og Polen i ’Northern Group’-regi. Afholdelse af møderne i forlængelse af hinanden giver gode muligheder for synergi mellem de forskellige fora foruden at give udvidede perspektiver på regionale sikkerhedspolitiske udviklinger og udfordringer.

Sidst opdateret 18. august, 2020 - Kl. 09.13

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google