Danske soldater i Afghanistan på skydebanen i et større øvelsesterræn uden for hovedstaden Kabul.

Danske soldater i Afghanistan på skydebanen i et større øvelsesterræn uden for hovedstaden Kabul. Foto: Forsvaret.

Hovedparten af de internationale militære operationer, danske soldater deltager i nu om dage, finder sted i komplekse miljøer præget af tilstedeværelse af mange forskelligartede og både bevæbnede og ubevæbnede aktører, herunder stater, allierede styrker, oprørs- og terroristgrupper samt politiske organisationer (FN, EU, OSCE) og nødhjælpsorganisationer. Det har i varierende grad været tilfældet i eksempelvis Afghanistan, Irak/Syrien, Sahel-regionen og på Balkan.

Rammevilkårene i moderne væbnede konflikter stiller store krav til de danske soldater, bl.a. til deres kendskab til den humanitære folkeret, herunder særligt Genève-konventionernes regler om krigsførelse og beskyttelse af civilbefolkningen.

Danske soldater undervises i den humanitære folkeret som en del af deres grundlæggende og missionsforberedende uddannelse, bl.a. på baggrund af militærmanualen om folkeret for danske væbnede styrker i internationale militære operationer.

Forsvarets myndigheder uddanner og ansætter også militærjuridiske rådgivere – i daglig tale kaldet militærjurister - med henblik på at sikre rådgivning om og uddannelse i Danmarks overholdelse af den humanitære folkeret. Militærjurister udsendes ofte sammen med danske styrker, der deltager i internationale militære operationer.

Hvad er den humanitære folkeret ?

Når Danmark sender soldater ud i væbnet konflikt, er der en række internationale regler, der skal overholdes. Disse regler kaldes typisk den humanitære folkeret eller krigens love.

Den humanitære folkeret findes primært i to regelsæt:

  • Genève-konventionerne, der indeholder regler om beskyttelse af krigens ofre,
  • Haager-landkrigsreglementet eller Haag-konventionerne, der regulerer de metoder og våben, der kan anvendes under en væbnet konflikt.

Du kan læse mere om Genève-konventionerne hos Den Internationale Røde Kors Komité (ICRC).

 

Hvornår gælder den humanitære folkeret?

Den humanitære folkeret gælder i væbnet konflikt. Hvornår der i juridisk forstand foreligger en væbnet konflikt, findes der ikke noget entydigt svar på, fordi det bl.a. afhænger af hvem, de stridende parter er.

Ved vurderingen af, om der er tale om en væbnet konflikt, må man se på konfliktens faktiske omstændigheder. Hvem er de stridende parter, og hvordan er de organiseret? Hvor intense og omfattende er kamphandlingerne? Hvor længe finder de sted? Svaret på disse spørgsmål bygger på en løbende analyse af forholdenes faktiske omstændigheder. Uden for begrebet væbnet konflikt falder nemlig mindre optøjer og sporadisk isolerede voldshandlinger. Sådanne situationer er ikke reguleret af krigens love, men af det pågældende lands civil- og strafferetlige lovgivning.

En væbnet konflikt klassificeres som enten international eller ikke-international / intern væbnet konflikt. Den humanitære folkeret er ikke ens for de to typer af konflikter, idet staterne har vedtaget langt færre regler for interne væbnede konflikter, end det er tilfældet med internationale væbnede konflikter, hvor eks. Genève-konventionerne gælder i fuldt omfang.

En international væbnet konflikt finder sted mellem to eller flere stater. Det internationale tribunal til pådømmelse af krigsforbrydelser i det tidligere Jugoslavien (ICTY) har udtalt at en væbnet konflikt opstår ”når stater griber til væbnet magt overfor hinanden.”

Foreligger en væbnet konflikt, hvori ikke-statslige væbnede aktører, såsom væbnede oprørsgrupper eller terroristgrupper, udgør den ene eller flere parter i konflikten, foreligger der en ikke-international eller intern væbnet konflikt (ofte kaldet borgerkrig).

Vurderingen af, om en væbnet konflikt er international eller ikke-international er ikke statisk, dvs. at den kan ændre sig over tid. Det betyder, at præcist hvilke regler, der regulerer en konflikt, også kan ændre sig i takt med, at aktør-billedet ændrer sig. For konfliktens parter er det derfor vigtigt, at der løbende foretages en vurdering af konfliktens karakter for at sikre overholdelse af folkeretten. Denne vurdering er ikke gjort nemmere af en øget forekomst i senere år af såkaldt hybrid krigsførelse (hvor traditionel krigsførelse, informationskrig og cyberkriminalitet udføres på én gang) og anti-terrorindsatser, hvor sondringen mellem statslige og ikke-statslige aktører samt mellem militære styrker og para-militære eller politistyrker kan være flydende.

Freds- og stabiliseringsindsatser

I nogle situationer er der ikke tale om en væbnet konflikt i juridisk forstand. Hvor danske soldater deltager i almindelig retshåndhævelse – eks. i FN’s freds- og stabiliseringsindsatser - på en anden stats område, vil det være den pågældende stats nationale lovgivning samt andre dele af Danmarks internationale forpligtelser, herunder menneskerettighederne, som udgør det retlige grundlag for de danske soldaters handlinger.

Læs mere om freds- og stabiliseringsindsatser

Sidst opdateret 17. september, 2020 - Kl. 16.42

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google