Folketinget

Folketingssalen. Foto: Christoffer Regild.

Internationale operationer og beslutning om deltagelse

Militære styrkebidrag er et væsentligt redskab i en aktiv dansk udenrigs- og sikkerhedspolitik. Styrkebidrag kan bidrage til forebyggelse af konflikter og krig samt til bekæmpelse af terrororganisationer og er dermed med til at skabe tryghed i Danmark. Styrkebidrag kan desuden fremme demokrati og frihed i verden med respekt for menneskerettighederne.

Hovedparten af Danmarks aktuelle internationale engagement udgøres af styrkebidragene i henholdsvis Sahel-regionen, Baltikum, Afghanistan og Irak.

Endvidere bidrager Danmark med militære observatører i rammen af FN. Hertil kommer en række mindre bidrag i rammen af NATO eller koalitioner.

Beslutning om deltagelse i internationale operationer

Danmark har i det sidste årtier kontinuerligt haft militære styrker udsendt til forskellige operationer rundt omkring i verden.

Det er regeringen med inddragelse af Folketinget, som beslutter, om danske soldater skal udsendes til internationale operationer.

Grundlovens § 19 fastlægger rammerne for beslutningen om udsendelse af soldater. Det fremgår bl.a., at regeringen ikke uden Folketingets samtykke kan sende danske styrker ud i en operation, hvor de eventuelt skal anvende magt mod fremmede stater. I praksis indhentes Folketingets samtykke normalt i alle de tilfælde, hvor danske styrker skal anvende magt for at løse deres opgaver.

Folketingets samtykke indhentes ved en folketingsbeslutning. Ved øvrige udsendelser af danske soldater kan regeringen inddrage Det Udenrigspolitiske Nævn.

Baggrund for beslutningen

Beslutningen om udsendelse af militære styrkebidrag træffes på baggrund af en militær anbefaling fra Forsvaret og en trusselsvurdering af indsættelsesområdet, udarbejdet af Forsvarets efterretningstjeneste.

Forsvaret vurderer bl.a., om der er de fornødne ressourcer, herunder soldater og materiel, til at løse den konkrete opgave. Forsvaret kommer også med en anbefaling til, hvordan et muligt militært styrkebidrag kan sammensættes.

Internationale humanitære operationer

Beredskabsstyrelsen kan indsættes til humanitær hjælp i udlandet på anmodning fra en anden stat eller fra en international organisation. Beslutningen om at yde bistand træffes af Forsvarsministeriet i samråd med Udenrigsministeriet. Det er Udenrigsministeriet, der koordinerer og finansierer udsendelse af den danske statslige katastrofebistand til ODA lande. Det blev med forsvarsforliget besluttet, at Beredskabsstyrelses internationale engagementer i ikke-ODA lande kan finansieres af Forsvarsministeriets reserve til internationale operationer.

Beredskabsstyrelsen er en myndighed under Forsvarsministeriet. Det er derfor forsvarsministeriet, der godkender udsendelsen af Beredskabsstyrelsens mandskab.

Opgaver

Beredskabsstyrelsen yder hjælp ved:

  • Naturkatastrofer, ulykker og pandemier
  • Teknologiske hændelser
  • Krise- og borgerkrigssituationer

Akutte opgaver kan være eftersøgnings- og redningsarbejde ved jordskælv samt koordinationsopgaver i forbindelse med længerevarende humanitære operationer, herunder eksempelvis ifm. coronavirus i 2020. Beredskabsstyrelsen kan også bidrage med opstilling og drift af teltbaserede felthovedkvarterer for nødhjælpsarbejdere. Dette var for eksempel tilfældet i forbindelse med jordskælvet på Haiti i januar 2010.

Internationalt samarbejde

Katastrofebistanden ydes af Beredskabsstyrelsen alene eller i samarbejde med andre organisationer inden for logistiske, transportmæssige, ledelsesmæssige og ekspertopgaver.

Der er et tæt struktureret samarbejde med EU, FN og NATO samt regionale partnerskaber, såsom det nordiske International Humanitarian Partnership (IHP).

Sidst opdateret 31. august, 2020 - Kl. 21.47

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google