Værnepligtige i Flyvevåbnet på feltøvelse.

Antallet af værnepligtige forøges med 500 og tjenestelængden forlænges for dele af de værnepligtige. Værnepligtige i Flyvevåbnet på feltøvelse. Fotograf:Iben Valery

Med forsvarsforliget for 2018-2023 blev partierne enige om at løfte bevillingen med i alt 12,8 mia. kr. i forligsperioden og gradvist stigende til 4,8 mia. kr. i 2023. Med aftalen styrkes Forsvarets bidrag til NATO’s kollektive afskrækkelse, evnen til at bidrage til internationale operationer, evnen til at varetage Danmarks nationale sikkerhed, indsatsen på cyberområdet samt det statslige redningsberedskab.

Læs pressemeddelelsen "Ny aftale for Forsvaret 2018-2023", 28-01-2018.
Press Release in English

Tillæg til Aftale på forsvarsområdet 2019

Forligskredsen besluttede d. 29. januar 2019, at styrke Forsvaret med yderligere ressourcer samt inkludering af eksisterende udgiftsområder, så de danske forsvarsudgifter når 1,5 % af BNP i 2023. Aftalen indebærer, at der fremadrettet inkluderes en række eksisterende udgiftsområder for ca. 3 mia. kr. årligt i de danske indberetninger af forsvarsudgifter til NATO i henhold til NATO’s definition af forsvarsudgifter og andre landes praksis. Dertil besluttede forsvarsforligskredsen, at Danmark øger forsvarsbudgettet i 2023 med yderligere 1,5 mia. kr.

Det fremgår af aftalen, at partierne bag er enige om at indlede en proces for nærmere at fastlægge, hvordan de nye ressourcer skal anvendes samt enighed om, at det efterfølgende forsvarsforlig skal basere sig på tidligere beslutninger med henblik på at møde fremtidige udfordringer og med Wales-målsætningerne som forudsætning.

Læs pressemeddelelsen "Forsvarsforligskredsen forstærker Forsvaret. Danmark skal op på 1,5 % af BNP i 2023" om tillægsaftalen 29-01-2019.

Aftale på forsvarsområdet 2018-2023

Trusselsbilledet i dag er mere alvorligt end på noget andet tidspunkt siden Murens fald. Trusler kan opstå overalt i verden, både langt fra Danmark og tæt på i vores nærområde. Forsvaret skal værne om det danske riges suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens, integritet og sikkerhed. Et robust dansk forsvar og beredskab er forudsætningen for et trygt samfund.

Med den seksårige aftale om Forsvaret fra 2018-2023 blev partierne enige om at give Forsvaret et substantielt løft, der stiger til 4,8 mia. kr. årligt i 2023 (og med yderligere 1,5 mia. kr. med tillægsaftalen i januar 2019). Forsvaret vil ved udgangen af forligsperioden have flere operative enheder og soldater end i dag samt en mindre ledelsestung struktur. Samtidig styrkes det statslige redningsberedskab med flere folk og mere materiel, ligesom cyber-området styrkes markant. Det substantielle løft styrker især Forsvaret på følgende områder:

Danmarks bidrag til NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar styrkes i tråd med NATO’s styrkemål til Danmark, hvor der i forligsperioden både opstilles nye kapaciteter og eksisterende styrkes. Hæren skal kunne deployere en brigade til kollektivt forsvar, og styrkes derfor med bl.a. flere kampvogne, mere artilleri, luftværn og logistik. Hæren skal tillige opstille en ny let infanteribataljon, der med kort varsel kan indsættes som genforsikring af allierede. Søværnet får områdeluftforsvarsmissiler til fregatterne og opbygger en anti-ubådskapacitet. Flyvevåbnet får øget kommando- og operationsevne samt støtter søværnet med anti-ubådskapacitet på Seahawk-helikopterne. Specialoperationsstyrkerne øger antallet af patruljer med 50 % og opstiller et specialoperationsstyrkehovedkvarter sammen med Belgien og Nederlandene. Med den nye aftale vil Danmarks bidrag til NATO styrkes væsentligt, hvilket er medvirkende til at afskrække og afholde andre lande fra at angribe vores allierede – og ultimativt os selv.

Forsvarets evne til internationale operationer og stabiliseringsindsatser styrkes ved, at reserven til internationale operationer styrkes, så den ved forligets udgang er 750 mio. kr. årligt svarende til en stigning på 50 % i forhold til i dag. Freds- og stabiliseringsfonden styrkes, så den ved forligets udgang er 150 mio. kr. årligt svarende til en stigning på mere end 75 % i forhold til i dag. Forsvaret får øget robusthed og fleksibilitet, da brigadens elementer kan udsendes særskilt til internationale operationer, der oprettes en let infanteribataljon, der kan bruges nationalt og internationalt, og der investeres i ekstra besætninger til Forsvarets transportfly, hvilket øger antallet af flyvetimer.

Forsvarets bidrag til den nationale sikkerhed styrkes bl.a. via en øget støtte til politiet med bevogtning og med soldater på højt beredskab, som kan støtte i ekstraordinære tilfælde. Værnepligten og mobiliseringsevnen styrkes, så Forsvaret i højere grad kan mobilisere soldater i tilfælde af krise eller krig. Antallet af værnepligtige forøges med 500 og tjenestelængden forlænges for dele af de værnepligtige. Herunder for de tre nye mobiliseringskompagnier, der kommer til at indgå i brigaden med hjemsendte værnepligtige. Værnepligtsuddannelsen målrettes i højere grad mod de opgaver der skal løses i tilfælde af mobilisering. Rekrutteringsindsatsen styrkes for at sikre flest mulige frivillige til værnepligten. Det statslige beredskab styrkes ligeledes med både ekstra værnepligtige og materiel. Det stærke engagement i Arktis fortsættes og styrkes med forliget med en række nye initiativer, så som en ny civil beredskabsuddannelse i Grønland, værnepligtsafprøvning i Grønland og lokalansættelser ved Arktisk Kommando.

Beskyttelsen af Danmark mod cyberangreb styrkes væsentligt i forligsperioden. Sensornetværk udbygges, der etableres et cybersituationscenter og Center for Cybersikkerheds analytiske og forebyggende kompetencer styrkes. Der afsættes en pulje på 500 mio. kr. til håndtering af fremtidens cyberudfordringer og samtidig styrkes og fokuseres forskningen og uddannelsesindsatsen, så Danmark er på forkant med de nyeste udviklinger i de kommende år.

Indsatsen overfor veteraner styrkes med forliget, med bl.a. styrket udvælgelse af soldater, forskning og bedre muligheder for erstatning.

 

Beredskabsforlig - Politisk aftale om Redningsberedskabet

Hidtil har politiske aftaler om Beredskabsstyrelsens økonomi og aktiviteter været omfattet af særlige forlig om redningsberedskabet. Men i 2018 indgik Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre et forsvarsforlig for perioden 2018-2023, som også omfatter Beredskabsstyrelsen. Det er første gang, Beredskabsstyrelsen er omfattet af et forsvarsforlig, og det er med det seksårige forlig også første gang, at styrelsen er omfattet af en så langvarig politisk aftale.

Redningsberedskabets udvikling og økonomi
Beredskabsforligene anviser mål og rammer for udviklingen af primært det statslige redningsberedskab i den periode, aftalen dækker. En forligstekst indeholder som regel noget om forligets forudsætninger – f.eks. om den overordnede udvikling, som forligspartierne forventer i forligsperioden, og hvad det betyder for redningsberedskabets udvikling.

I forliget er der på den baggrund også som regel en politisk prioritering af det statslige redningsberedskabs opgaver og udvikling i forligsperioden.

Forligsteksten fastsætter endvidere den økonomiske ramme for Redningsberedskabet og kan derudover indeholde mere detaljerede anvisninger om økonomien. Forligsteksten kan desuden indeholde krav til udviklingen af redningsberedskabets struktur i forligsperioden. Detaljeringsgraden vil normalt variere fra forlig til forlig.

Tidligere beredskabsforligsaftaler:

Sidst opdateret 25. august, 2020 - Kl. 14.57

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google