Værnepligtige i Flyvevåbnet på feltøvelse.

Værnepligtige i Flyvevåbnet på feltøvelse. Fotograf:Iben Valery

Forsvarsforlig for 2024-2033

Den 28 juni 2023 indgik regeringen (SVM) sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige  forsvarsforliget Vilje og evne til at tage ansvar - Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033. Aftalen betyder, at der skal investeres cirka 143 mia. kroner i dansk forsvar og sikkerhed og indebærer, at Danmark skal leve op til NATO-målsætningen om at anvende to pct. af bnp på forsvar og sikkerhed fra senest 2030 og frem.

 

Aftalen er indgået mellem regeringen (SVM) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Desuden er Landsstyret og Naalakkersuisut inddraget for så vidt angår de dele af aftalen, der vedrører Færøerne, Grønland, Arktis og Nordatlanten.

 

Forsvarsforliget 2024-2033 bygger på aftalen om Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik 2022.

 

Ny fleksibel tilgang til forlig

Aftalen er indgået som et tiårigt rammeforlig. Det er en ny tilgang til forlig, hvor der løbende tages stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed i form af delaftaler henover hele forligsperioden.

 

Det skal sikre størst mulig fleksibilitet til at håndtere de forandringer, som Danmark skal navigere i over de kommende 10 år, samtidig med at den 10-årige planlægningshorisont sikrer langsigtede og stabile økonomiske rammer for investeringer og initiativer.

 

De første delaftaler skal forhandles allerede fra efteråret 2023.

 

Partierne er enige om, at rekruttering-, fastholdelse- og uddannelsestiltag er centrale for at sikre Forsvarets opbygning. HR- og uddannelsesområdet indgår derfor i forhandlingerne af den første delaftale, hvor også en konkret model for styrkelse af værnepligten indgår.

 

Der er også andre områder, der haster, og hvor der skal træffes beslutninger om tids- og kapacitetskritiske initiativer nu, mens der på andre områder skal igangsættes analyser, der skal styrke beslutningsgrundlaget til senere politisk stillingtagen.

 

Forligskredsen vil som minimum mødes halvårligt for at gøre status på den samlede forligsimplementering og anvendelse af forligsmidlerne.

 

Tre overordnede pejlemærker

Partierne er enige om, at den historiske styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed skal ske med udgangspunkt i tre overordnede pejlemærker, der sætter den strategiske retning i de næste ti år:

  1. Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar
  2. Til gavn for samfundet
  3. Fundamentet på plads

1. Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar

NATO er fortsat en vigtig hjørnesten i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, og partierne bag aftalen er enige om, at Danmark i højere grad skal leve op til de krav, som NATO og allierede har til os.

 

Det betyder bl.a., at Forsvaret skal bygges op til at kunne opstille flere styrker, der skal kunne indsættes med større udholdenhed og hurtigere reaktionsevne, så Danmark kan bidrage solidt til NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar. Dertil er værnepligten afgørende, og derfor er aftalepartierne enige om at styrke værnepligten gennem flere værnepligtige, mere ligestilling og længere værnepligtsperiode.

 

Derudover er partierne enige om, at Danmark skal spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU, herunder i EU’s militære missioner og operationer i skrøbelige stater som fx i Afrika. 

 

2. Til gavn for samfundet

Ruslands invasion af Ukraine har vist, at krig ikke er afgrænset til kampladsen, men omfatter alt fra energipolitik, beskyttelse af kritisk infrastruktur, informationskrig til cyberangreb.

 

Derfor er partierne enige om at prioritere Danmarks brede samfundssikkerhed, herunder i relevante myndigheder på tværs af staten. Det gælder blandt andet for cyberområdet, efterretningsindsatsen og Hjemmeværnet.

 

Også Beredskabsstyrelsen spiller en vigtig rolle, og partierne er enige om, at der skal indgås en aftale, der giver det fornødne fokus på området.

 

3. Fundamentet på plads

Med aftalen er regeringen og partierne enige om, at det er vigtigt at få genoprettet Forsvarets fundament og sikret en bedre økonomistyring for at kunne imødegå den komplekse sikkerhedspolitiske virkelighed.

 

Derfor afsættes der 27 mia. kroner over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, IT og personel og 11 mia. kroner til yderligere investeringer i materiel og personel.

 

Samlet set betyder det, at Forsvaret styrkes med cirka 143 mia. kroner over de kommende 10 år.

 

For at skabe de bedste forudsætninger for vækst og styring i den kommende 10-årige forligsperiode nedsættes desuden et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Forsvaret drives som en veldrevet og effektiv organisation.

 

Større tyngde på nærområderne

Partierne ser desuden tre geografiske indsatsområder, hvor Danmark skal løfte et større ansvar:

  • Rigsfællesskabet
  • Nærområdet i øst
  • Indsatser i verdens brændpunkter

Med aftalen lægges der samlet set op til en reorientering af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik fra tilstedeværelse i verdens brændpunkter til fordel for større tyngde i rigsfællesskabets nærområde.

 

Læs hele aftaleteksten for Forsvarsforlig 2024-2033 

Pressemeddelelse per 28. juni 2023 

 

Delaftale 1

Den 18. januar 2024 indgik regeringen (SVM) sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti den første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033 fra 28. juni 2023.

 

Med delaftalen tages de første skridt mod ambitionen om et styrket forsvar med henblik på at komme godt fra start i forligsperioden. Delaftalens indhold skal således bidrage til at skabe de nødvendige forudsætninger for den historiske opbygning af Forsvaret, som er besluttet med forsvarsforliget.

 

Der afsættes ca. 16 mia. kr. til indholdet i første delaftale.

 

Delaftalen er den første af en række løbende delaftaler, der skal forhandles i forligsperioden.

 

Første delaftale under forsvarsforliget 2024-2033

Pressemeddelelse af 18. januar 2024

Faktaark af 18. januar 2024

Bilag: Analyserne for forsvarsforliget 2024-2033 opdeles i tre kategorier

Appendiks: Implementering af Genopretningen af Forsvarets Fundament

 

Forsvarsforlig 2018-2023

Med forsvarsforliget for 2018-2023 blev partierne enige om at løfte bevillingen med i alt 12,8 mia. kr. i forligsperioden og gradvist stigende til 4,8 mia. kr. i 2023. Med aftalen styrkes Forsvarets bidrag til NATO’s kollektive afskrækkelse, evnen til at bidrage til internationale operationer, evnen til at varetage Danmarks nationale sikkerhed, indsatsen på cyberområdet samt det statslige redningsberedskab.

Læs pressemeddelelsen "Ny aftale for Forsvaret 2018-2023", 28-01-2018.
Press Release in English

Forligskredsen besluttede d. 29. januar 2019, at styrke Forsvaret med yderligere ressourcer samt inkludering af eksisterende udgiftsområder, så de danske forsvarsudgifter når 1,5 % af BNP i 2023. Aftalen indebærer, at der fremadrettet inkluderes en række eksisterende udgiftsområder for ca. 3 mia. kr. årligt i de danske indberetninger af forsvarsudgifter til NATO i henhold til NATO’s definition af forsvarsudgifter og andre landes praksis. Dertil besluttede forsvarsforligskredsen, at Danmark øger forsvarsbudgettet i 2023 med yderligere 1,5 mia. kr.

Det fremgår af aftalen, at partierne bag er enige om at indlede en proces for nærmere at fastlægge, hvordan de nye ressourcer skal anvendes samt enighed om, at det efterfølgende forsvarsforlig skal basere sig på tidligere beslutninger med henblik på at møde fremtidige udfordringer og med Wales-målsætningerne som forudsætning.

Læs pressemeddelelsen "Forsvarsforligskredsen forstærker Forsvaret. Danmark skal op på 1,5 % af BNP i 2023" om tillægsaftalen 29-01-2019.

Trusselsbilledet i dag er mere alvorligt end på noget andet tidspunkt siden Murens fald. Trusler kan opstå overalt i verden, både langt fra Danmark og tæt på i vores nærområde. Forsvaret skal værne om det danske riges suverænitet og sikre landets fortsatte eksistens, integritet og sikkerhed. Et robust dansk forsvar og beredskab er forudsætningen for et trygt samfund.

 

Med den seksårige aftale om Forsvaret fra 2018-2023 blev partierne enige om at give Forsvaret et substantielt løft, der stiger til 4,8 mia. kr. årligt i 2023 (og med yderligere 1,5 mia. kr. med tillægsaftalen i januar 2019). Forsvaret vil ved udgangen af forligsperioden have flere operative enheder og soldater end i dag samt en mindre ledelsestung struktur. Samtidig styrkes det statslige redningsberedskab med flere folk og mere materiel, ligesom cyber-området styrkes markant. Det substantielle løft styrker især Forsvaret på følgende områder:

 

Danmarks bidrag til NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar styrkes i tråd med NATO’s styrkemål til Danmark, hvor der i forligsperioden både opstilles nye kapaciteter og eksisterende styrkes. Hæren skal kunne deployere en brigade til kollektivt forsvar, og styrkes derfor med bl.a. flere kampvogne, mere artilleri, luftværn og logistik. Hæren skal tillige opstille en ny let infanteribataljon, der med kort varsel kan indsættes som genforsikring af allierede. Søværnet får områdeluftforsvarsmissiler til fregatterne og opbygger en anti-ubådskapacitet. Flyvevåbnet får øget kommando- og operationsevne samt støtter søværnet med anti-ubådskapacitet på Seahawk-helikopterne. Specialoperationsstyrkerne øger antallet af patruljer med 50 % og opstiller et specialoperationsstyrkehovedkvarter sammen med Belgien og Nederlandene. Med den nye aftale vil Danmarks bidrag til NATO styrkes væsentligt, hvilket er medvirkende til at afskrække og afholde andre lande fra at angribe vores allierede – og ultimativt os selv.

 

Forsvarets evne til internationale operationer og stabiliseringsindsatser styrkes ved, at reserven til internationale operationer styrkes, så den ved forligets udgang er 750 mio. kr. årligt svarende til en stigning på 50 % i forhold til i dag. Freds- og stabiliseringsfonden styrkes, så den ved forligets udgang er 150 mio. kr. årligt svarende til en stigning på mere end 75 % i forhold til i dag. Forsvaret får øget robusthed og fleksibilitet, da brigadens elementer kan udsendes særskilt til internationale operationer, der oprettes en let infanteribataljon, der kan bruges nationalt og internationalt, og der investeres i ekstra besætninger til Forsvarets transportfly, hvilket øger antallet af flyvetimer.

 

Forsvarets bidrag til den nationale sikkerhed styrkes bl.a. via en øget støtte til politiet med bevogtning og med soldater på højt beredskab, som kan støtte i ekstraordinære tilfælde. Værnepligten og mobiliseringsevnen styrkes, så Forsvaret i højere grad kan mobilisere soldater i tilfælde af krise eller krig. Antallet af værnepligtige forøges med 500 og tjenestelængden forlænges for dele af de værnepligtige. Herunder for de tre nye mobiliseringskompagnier, der kommer til at indgå i brigaden med hjemsendte værnepligtige. Værnepligtsuddannelsen målrettes i højere grad mod de opgaver der skal løses i tilfælde af mobilisering. Rekrutteringsindsatsen styrkes for at sikre flest mulige frivillige til værnepligten. Det statslige beredskab styrkes ligeledes med både ekstra værnepligtige og materiel. Det stærke engagement i Arktis fortsættes og styrkes med forliget med en række nye initiativer, så som en ny civil beredskabsuddannelse i Grønland, værnepligtsafprøvning i Grønland og lokalansættelser ved Arktisk Kommando.

 

Beskyttelsen af Danmark mod cyberangreb styrkes væsentligt i forligsperioden. Sensornetværk udbygges, der etableres et cybersituationscenter og Center for Cybersikkerheds analytiske og forebyggende kompetencer styrkes. Der afsættes en pulje på 500 mio. kr. til håndtering af fremtidens cyberudfordringer og samtidig styrkes og fokuseres forskningen og uddannelsesindsatsen, så Danmark er på forkant med de nyeste udviklinger i de kommende år.

 

Indsatsen overfor veteraner styrkes med forliget, med bl.a. styrket udvælgelse af soldater, forskning og bedre muligheder for erstatning.

 

Tidligere forsvarsforlig

Med aftale på forsvarsområdet 2013-2017 blev der indgået en bred aftale om Forsvarets ordning. Aftalen blev indgået af alle partierne som også var bag forsvarsforlig 2010-2014. Aftalen definerede, at Forsvaret skulle spare 2,7 mia. kr. for at bidrage til sammenhængen i den offentlige økonomi.

Læs mere om forsvarsforlig 2013-2017 

Læs forsvarsforligsaftalen 2013-2017 inkl. tillægsaftaler og bilag

Se forligsaftalen på engelsk

Forsvarsforliget 2010-2014, der blev indgået 24. juni 2009, var et historisk bredt forlig, indgået af syv af Folketingets otte partier: Venstre, Konservative, Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Socialistisk Folkeparti, de Radikale og Liberal Alliance. Kun Enhedslisten var ikke med i forliget.

Forliget byggede i vid udstrækning på anbefalingerne fra Forsvarskommissionen af 2008.

Læs forsvarsforligsteksten 2010-2014 inkl. bilag
Se forligsteksten på engelsk

Forsvarsforliget for 2005-2009 blev indgået med Socialdemokraterne, Dansk Folkeparti, Det Radikale Venstre og Kristendemokraterne. Forliget indgås på baggrund af den såkaldte Bruun-rapport og Forsvarschefens såkaldte K-notat.

Læs forsvarsforligsteksten 2005-2009 inkl. bilag
The Danish Defence Agreement 2005 - 2009 (English version)

Der er mellem Socialdemokratiet, Det Radikale Venstre, Venstre, Det Konservative Folkeparti, Centrum-Demokraterne og Kristeligt Folkeparti indgået følgende aftale om forsvarets ordning fra 2000-2004.

Forsvarsforliget blev indgået efter arbejdet i forsvarskommissionen af 1997, som fremkom med omfattende analyser og anbefalinger i forhold til Forsvarets fremtidige opgaver og indretning.

Læs forsvarsforligsteksten 2000-2004 inkl. bilag

 

Beredskabsforlig - Politisk aftale om Redningsberedskabet

Hidtil har politiske aftaler om Beredskabsstyrelsens økonomi og aktiviteter været omfattet af særlige forlig om redningsberedskabet. Men i 2018 indgik Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre et forsvarsforlig for perioden 2018-2023, som også omfatter Beredskabsstyrelsen. Det er første gang, Beredskabsstyrelsen er omfattet af et forsvarsforlig, og det er med det seksårige forlig også første gang, at styrelsen er omfattet af en så langvarig politisk aftale.

Redningsberedskabets udvikling og økonomi

Beredskabsforligene anviser mål og rammer for udviklingen af primært det statslige redningsberedskab i den periode, aftalen dækker. En forligstekst indeholder som regel noget om forligets forudsætninger – f.eks. om den overordnede udvikling, som forligspartierne forventer i forligsperioden, og hvad det betyder for redningsberedskabets udvikling.

I forliget er der på den baggrund også som regel en politisk prioritering af det statslige redningsberedskabs opgaver og udvikling i forligsperioden.

Forligsteksten fastsætter endvidere den økonomiske ramme for Redningsberedskabet og kan derudover indeholde mere detaljerede anvisninger om økonomien. Forligsteksten kan desuden indeholde krav til udviklingen af redningsberedskabets struktur i forligsperioden. Detaljeringsgraden vil normalt variere fra forlig til forlig.

Tidligere beredskabsforligsaftaler:

Forudgående analyser

Forud for rammeforliget blev der gennemført en række analyser og kasseeftersyn. Læs om dem via pressemeddelelserne herunder:

Sidst opdateret 30. januar, 2024 - Kl. 10.02