Bredt flertal bag fremrykning af investeringer i Forsvaret

Opbygning af Hærens 1. Brigade, anskaffelse af jordbaseret luftforsvar, færdiggørelse af opbygningen af en anti-ubådskapacitet samt hurtigere anskaffelse af maritime nærluftforsvarsmissiler. Det er blandt de centrale elementer i den aftale, som regeringen har indgået med et bredt politisk flertal.

”Den sikkerhedspolitiske situation er markant forværret, siden vi indgik aftalen om et nyt forsvarsforlig i juni 2023. Rusland forbereder sig på langvarig krig og udviser en fortsat aggressiv adfærd, der inden for få år vil kunne udgøre en potentiel trussel mod NATO-lande. Derfor har vi valgt at fremrykke investeringerne i en række slagkraftige og efterspurgte militære kapaciteter, så vi hurtigst muligt kan bidrage med vores del af NATO’s samlede forsvar,” udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

Regeringen og partierne bag forsvarsforliget er enige om at øge den økonomiske ramme i forsvarsforliget med 35,2 mia. kr. i 2024-2028. Desuden er det med aftalen besluttet at gennemføre omprioriteringer og effektiviseringer inden for Forsvarsministeriets koncern, der skal frigøre 14,3 mia. kr. i 2026-2033 til andre investeringer på forsvarsområdet. Omprioriteringer og effektiviseringer skal ske på et solidt analytisk grundlag i regi af ekspertudvalget.

Regeringen og partierne bag delaftalen vil fremrykke investeringer inden for en række områder, der skal sikre opbygningen af Forsvarets operative evne, en styrket værnepligt samt yderligere HR-initiativer for samlet ca. 95 mia. kr. over forligsperioden.

Militære kapaciteter

Hærens 1. Brigade

Hærens 1. Brigade opbygges til en tung brigade på op til 6.000 soldater, der i tråd med NATO’s ambitioner kan indgå i NATO’s beredskabsstyrker på forhøjet beredskab. En væsentlig del af brigadens kampkraft opbygges i de første år og vil være på plads i 2028.

Hærens lette infanteribataljon

Hærens lette infanteribataljon i Haderslev udrustes med pansrede køretøjer, så dens fleksible enheder bedre kan løse opgaver i verdens brændpunkter og uafhængigt af brigadens indsættelse.

Jordbaseret luftforsvar

Der anskaffes både kortrækkende og langtrækkende jordbaserede luftforsvarssystemer, som vil bidrage til at beskytte Danmark mod angreb fra luften.

Anti-ubådskapacitet

Dansk anti-ubådskapacitet færdiggøres i 2029, mens den planlagte anskaffelse af anti-ubådstorpedoer fremrykkes for at sikre integration af torpedoerne med ildledelsessystemet på fregatter af Absalon-klassen.

Nærluftforsvarsmissiler

Med aftalen fremrykkes investeringer i dele af de nærluftforsvarsmissiler, der er finansieret i første delaftale, til 2024.

Yderligere HR-initiativer

Fastholdelse og rekruttering er en afgørende forudsætning for, at Forsvaret kan bemande operative enheder hurtigt, særligt ved en fremrykning af større militære kapaciteter som især den tunge brigade. Derfor er partierne også blevet enige om en styrket værnepligt og en række yderligere HR-initiativer.

Værnepligt

Med den nye delaftale vil der årligt være op til 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Værnepligtsperioden udvides til 11 måneder, og de værnepligtige vil bl.a. kunne bemande operative enheder i Forsvaret. Derudover er et flertal af partierne i en særskilt forligsaftale enige om at indføre fuld ligestilling mellem køn i værnepligten. Fuld ligestilling træder i kraft efter det næste folketingsvalg.

Ny ansættelsesform

Der indføres en kontraktform, hvor sergenter og konstabler optjener ret til uddannelse med løn efter et antal år som fastansat.

Ny officersuddannelse som professionsbachelor

Der indføres i tillæg til den eksisterende officersuddannelse en ny officersuddannelse som professionsbachelor. Professionsbacheloruddannelsen muliggør rekruttering til officersuddannelse direkte fra ungdomsuddannelserne og gør det desuden mere attraktivt at påbegynde en officersuddannelse for allerede ansat stampersonel og mellemledere i Forsvaret.

Faglærte konstabler

Som led i fastholdelsen af konstabler i Hæren udbredes en erhvervsrettet uddannelse for konstabler i hele Hæren. Uddannelsen skal give incitament til fastholdelse og samtidig bane vejen for den enkelte konstabels videre karriere som faglært i Forsvaret eller i det omkringliggende samfund.

”Det har været helt naturligt at tage fat på, hvordan vi bedre kan rekruttere, fastholde og uddanne Forsvarets medarbejdere. Uden dem er det slet ikke muligt at nå i mål med den historiske opbygning af Forsvaret, og manglen på kollegaer trækker allerede nu store veksler på de ansatte. Derfor er det afgørende med gode rammer for vores medarbejdere, så vi er i stand til at håndtere de vigtige opgaver, der ligger forude for Forsvaret,” udtaler forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

”Der investeres både kampafgørende militære kapaciteter og i forudsætningen for hele vores opgaveløsning, som er vores personel. Det styrker vores kampkraft og vores evne til at forsvare Kongeriget Danmark”, siger fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard.

”Danmark markerer sig endnu engang som en troværdig og handlekraftig NATO-allieret. Vi sætter handling og penge bag ordene, og vi sætter nu turbo på oprustningen af det danske forsvar. Med en tung brigade, slagkraftige luftværn og en markant forøgelse af værnepligten. For både mænd og kvinder”, siger Simon Kollerup, forsvarsordfører for Socialdemokratiet

”Med markante fremrykninger af investeringer i dansk forsvar styrker vi forsvaret af Danmark og Forsvarets operative evner i en afgørende periode i verdenshistorien. Den sikkerhedspolitiske situation kræver, at vi sætter handling bag ordene. Det gør vi med den aftale, som et bredt politisk flertal på Christiansborg står bag”, siger Peter Juel-Jensen, forsvarsordfører for Venstre.

”Moderaterne er umådelig glade over, at vi endelig har fået indført kvindelig værnepligt. Det har vi i Moderaterne presset hårdt på med. Dog er jeg ærgerlig over, at der er to partier, der ikke mener, der skal være fuld ligestilling mellem kønnene. Og dermed indkaldes til session. Det er ligeledes Moderat hjerteblod, at vi har fået sikret uddannelse til vores soldater. Både i tjenesten og efter endt tjeneste. Altså at man kan optjene fuld løn og uddannelse. At vi er blevet enige om at leve op til NATO’s styrkemål så hurtigt som muligt. Og dermed skal have indkøbt det rigtige materiel til den tunge brigade. Det er jo dejligt, at vi sørger for, der er det nødvendige materiel, når vi ønsker at øge bemandingen”, siger Peter Have, forsvarsordfører for Moderaterne. ”

”Jeg er glad for, at vi i sidste ende er kommet frem til en aftale, som sikrer oprustningen af dansk forsvar. Vores holdning til kvindelig værnepligt er den samme, som den altid har været, og derfor er vi heller ikke blandt de partier, der tvinger kvinder ind i Forsvaret efter næste valg. Heldigvis er der også blevet plads til andet i delaftalen, og det er godt, at der nu kommer flere penge ud i Forsvaret, at vi får bedre forhold for vores soldater, og at vi får opbygget brigaden og luftforsvaret”, siger Lise Bech, forsvarsordfører for Danmarksdemokraterne.”

”Det er utrolig vigtigt for Forsvaret og dets medarbejdere, at vi nu styrker arbejdsmiljøet, især for kvinder med en ligestillingshandleplan, og at vi gør det lettere at fastholde medarbejderne med HR-initiativer og bedre uddannelser. Og så har det også været vigtigt for SF, at vi tænker os godt om, når vi skal købe våben og sørger for, at det vi køber er fuldt integrerbart i NATO og tager hensyn til vores eget behov her i Europa for at opbygge militær forsyningssikkerhed, ligesom det er afgørende for Danmarks og Rigsfællesskabets sikkerhed i Arktis, at vi investerer i nye skibskapaciteter med en flådeplan, som både kan bidrage til danske arbejdspladser og sikre vores evne til selv at bygge og vedligeholde skibe”, siger Anne Valentina Berthelsen, forsvarsordfører for Socialistisk Folkeparti .

”Vi er glade for, at der nu er landet endnu en aftale på forsvarsområdet, så vi kan komme videre med den nødvendige oprustning og genopretning. Forsvaret står over for en afgørende tid, hvor vi skal investere milliarder af kroner. Det er en god dag for Forsvaret og for Danmark”, siger Carsten Bach, forsvarsordfører for Liberal Alliance.

“Vigtig aftale for dansk forsvar, hvor Det Konservative Folkeparti har sat en klar og tydelig retning. For konservative er det væsentligste i aftalen, at vi øger antallet af værnepligtige til 7500 personer, og forlænger værnepligten til 11 måneder. Fremover skal de værnepligtige genindkaldes - det er af afgørende betydning for opbygningen af dansk forsvar. Reservestyrken udvides. De værnepligtige får flere operative opgaver i deres værnepligt, hvilket forhåbentlig gør det lettere at rekruttere flere værnepligtige til en karriere i forsvaret efterfølgende”, siger Mai Mercado, forsvarsordfører for Det Konservative Folkeparti.

”Vi er meget glade for, at vi med denne aftale tager et meget stort skridt mod et stærkere, moderne, rummeligt og innovativt forsvar med helt afgørende initiativer inden for uddannelse og fuld ligestilling. Vi takker alle partier, forsvarsministeren og forsvarschefen for godt samarbejde”, siger Christian Friis Bach, forsvarsordfører for Det radikale Venstre.

“Danmark er truet af Rusland. Derfor er Dansk Folkeparti meget tilfreds med, at vi får markant flere værnepligtige, både mænd og kvinder, styrker efteruddannelsen med løn for soldaterne, åbner op for offentlig-privat partnerskaber om vedligeholdelse og opførelse af kaserner, og at vi skaber en tung brigade. Alt i alt en god aftale for Forsvaret og Danmark, så vi bedre kan forsvare os og leve op til NATO’s forpligtelser”, siger Alex Ahrendtsen, forsvarsordfører for Dansk Folkeparti.

Fakta

Løft af forsvarsforligets økonomiske ramme og finansiering heraf