Værnepligtige ved den Kongelige Livgarde gennemgår den traditionsomspundne REX-tur.

Værnepligtige ved den Kongelige Livgarde under REX-tur. Foto: Sophia Bianca Salskov Jakobsen/Forsvaret.

Et bredt flertal i Folketinget blev med forsvarsforliget i juni 2023 enige om, at værnepligten skal styrkes gennem flere værnepligtige og mere ligestilling i den danske værnepligtsmodel, ligesom den periode, som de unge aftjener værnepligt, skal forlænges.

 

I dag præsenterer regeringen og et bredt flertal af Folketingets partier en ny model for værnepligten, som sikrer flere værnepligtige og en længere værnepligt. Derudover er et flertal af partierne også enige om at indføre fuld ligestilling mellem køn.

 

”Det er helt afgørende, at vi får en mere robust værnepligt i Danmark, når vi skal opbygge det danske forsvar. Derfor glæder det mig, at et bredt flertal af Folketingets partier nu står bag aftalen om en styrket værnepligt, som både vil føre til en endnu bedre opgaveløsning og være i tråd med udviklingen i samfundet. De værnepligtige kommer til at spille en central rolle for Forsvarets opgaveløsning og vil styrke muligheden for national mobilisering i den udfordrende sikkerhedssituation, som desværre tegner sig,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

 

Den særskilte forligsaftale om fuld ligestilling mellem køn i værnepligten mellem regeringen, Socialistisk Folkeparti, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre og Dansk Folkeparti ligger i forlængelse af anden delaftale, som blandt andet omhandler en styrket værnepligt, og som er indgået i forligskreds bag forsvarsforliget 2024-2033.

 

Med anden delaftale styrkes værnepligten ved at udvide værnepligtsperioden til 11 måneder. Det gælder dog ikke særtjenester såsom Livgarden og Gardehusarerne, som fortsat vil have en anderledes ordning, om end der vil kunne ske tilpasninger afhængig af det operative behov.

 

Flere værnepligtige skal også styrke samfundsberedskabet

Med anden delaftale vil der årligt være op til 7.500 værnepligtige fordelt på både Forsvaret og Beredskabsstyrelsen. Det er endvidere besluttet at genindføre uddannelse af værnepligtige sergenter og løjtnanter, så en del af de værnepligtige vil få mulighed for praktisk ledelseserfaring ad den vej.

 

”Vi ser frem til at omsætte forligskredsens beslutninger til gavn for Kongeriget Danmark og den danske befolkning. Vi lægger tyngde i forligsimplementeringen, på de operative opgaver og på beredskaber relateret til det kollektive forsvar samt opretholdelse af kapacitet til situationsbestemte opgaver. For at kunne det, ser jeg er en forøgelse af værnepligten og styrkede fastholdelsestiltag for stampersonellet, som afgørende for at opbygge den nødvendige kampkraft,” siger fungerende forsvarschef Michael Hyldgaard.

 

Anden delaftale styrker evnen til mobilisering i tilfælde af bl.a. krig og katastrofetilfælde. Det følger af, at de værnepligtige, der har gennemført værnepligtstjenesten, vil have et væsentligt højere uddannelsesniveau end i dag, herunder med håndfast, operativ erfaring.

 

Samtidig er der behov for, at værnepligten bliver mere tidssvarende. Derfor har regeringen og en del af forligspartierne besluttet at indføre fuld ligestilling i værnepligten. Det vil sige, at alle unge, uanset køn, omfattes af værnepligten, og at værnepligtstjeneste fremover gennemføres på ens vilkår uanset køn. Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne har valgt at stå uden for denne aftale.

 

Den nye lovgivning for en styrket værnepligt vil blive gennemført og træde i kraft i indeværende forligsperiode, mens lovgivning for fuld ligestilling i værnepligten først kan træde i kraft efter et valg.

 

”Der er behov for et bredere grundlag for at rekruttere, der inkluderer alle køn. Det vil give adgang til flere kompetencer og bedre opgaveløsning. Ganske enkelt et mere alsidigt og mere komplet forsvar. Det opnår vi bedst med fuld ligestilling i værnepligten. Det har Liberal Alliance og Danmarksdemokraterne valgt at stå udenfor, og derfor kan fuld ligestilling i værnepligten først træde i kraft efter næste folketingsvalg,” siger forsvarsminister Troels Lund Poulsen.

 

Aftaleparterne er enige om, at modernisering af værnepligten skal evalueres og drøftes i forligskredsen i 2030 med henblik på videreførelse.