Illustrativ oversigt over kapaciteter i pakken.

Illustrativ oversigt over kapaciteter i pakken.

Regeringen og Venstre, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre, Det Konservative Folkeparti og Liberal Alliance har indgået en rammeaftale om at styrke Forsvarets kapaciteter i Arktis og Nordatlanten, der udmønter de 1,5 mia. kr. fra tillægsaftalen fra 2019.

 

Partierne er enige om, at Danmark, Grønland og Færøerne har et særligt sikkerheds- og forsvarspolitisk ansvar i Arktis og Nordatlanten. Med rammeaftalen bliver Forsvarets evne til at følge og overvåge de stadig stigende aktiviteter i området styrket markant gennem investeringer i højteknologiske ubemandede systemer og kapaciteter. Indsatsen sker i dialog og samarbejde med USA og andre nære allierede kyststater, og med forankring i NATO. Politisk opbakning fra Færøerne og Grønland til radarer og konkrete anlægsarbejder er selvsagt helt central. Forsvarsministeriet er i tæt dialog med de færøske og grønlandske myndigheder og ser frem til deres tilbagemelding og det fortsatte tætte samarbejde.

 

Partierne ønsker, at den styrkede indsats i Arktis og Nordatlanten skal give både militær og civil nytte. Rammeaftalen skal således også styrke Forsvarets evne til at støtte civilsamfundet i form af redningsoperationer, beredskabsopgaver, miljøovervågning, fiskerikontrol, klimaovervågning og -forskning mv.

 

Den styrkede indsats skal ske på en måde, der begrænser klimabelastningen i det sårbare arktiske miljø. Det sker bl.a. med en øget brug af droner og satellitter. Og energirigtige løsninger vil være i fokus i udmøntningen af initiativerne.

 

Det er partiernes ønske, at de nye investeringer så vidt muligt understøtter den danske, færøske og grønlandske industri og forsvarsindustri – og skaber lokale arbejdspladser, anvender lokal arbejdskraft og skaber vækst i Grønland og på Færøerne.

 

I samarbejde med Naalakkersuisut opbygges derudover en ny forsvarsuddannelse i Grønland, der skal styrke grønlandske borgeres mulighed for at deltage i forsvaret af Grønland.

 

Aftaletekst om Arktis Kapacitetspakke

 

Forsvarsminister Trine Bramsen, Socialdemokratiet, udtaler:

 

"Vi har set stigende fremmed aktivitet i Arktis og Nordatlanten. Derfor har vi behov for at få en bedre overvågning og tilstedeværelse i området. Ikke for at optrappe konflikter. Men fordi det er nødvendigt at tage truslerne alvorligt. Det sker i et tæt samarbejde mellem Danmark, Færøerne og Grønland. Jeg er meget tilfreds med, at vi har indgået en bred politisk aftale om en styrket indsats i Arktis og Nordatlanten. Og vil gerne takke aftalepartierne for det stærke samarbejde."

 

Lars Christian Lilleholt, Venstre, udtaler:

 

"I Venstre glæder vi os over aftalen, der både styrker Forsvarets kapaciteter i Arktis og Nordatlanten og som samtidig giver civil nytte. Danmark har et særligt forsvars- og sikkerhedspolitisk ansvar at løfte i regionen, og med aftalen styrker vi vores tilstedeværelse, og viser at vi tager de krav og forventninger, vores allierede i NATO har til os, seriøst. Aftalen er ét skridt på vejen mod et mere robust forsvar med de nødvendige kapaciteter."

 

Søren Espersen, Dansk Folkeparti, udtaler:

 

"I Dansk Folkeparti er vi meget glade for, at der nu i Grønland opbygges en egentlig forsvarsuddannelse med et indhold, som vi kender det fra værnepligten. Med denne uddannelse er unge grønlændere nu med til at tage et ansvar for sikkerheden – ja, for forsvaret af Grønland."

 

Martin Lidegaard, Radikale Venstre, udtaler:

 

"Fra radikal side har vi lagt vægt på, at denne aftale skal give dobbelt nytte. For det første sender den et robust signal om, at Kongeriget tager ansvar for forsvar af sit territorium. For det andet vil hvert eneste element i aftalen også styrke det civile beredskab og vores mulighed for at komme mennesker og natur til undsætning, hvis ulykken er ude. Tilsammen fastholder det fokus på sikkerhed og lavspænding i Arktis – oven i købet med en klar grøn profil."

 

Niels Flemming-Hansen. Det Konservative Folkeparti, udtaler:

 

"I Det Konservative Folkeparti er vi meget tilfredse med at lande en aftale om Arktis Kapacitetspakke. Særligt lægger vi vægt på, at vi med aftalen også gavner danske virksomheder, at det gode samarbejde med Air Greenland om beredskabet fortsætter – og der bliver etableret en decideret forsvarsuddannelse i Grønland."

 

Henrik Dahl, Liberal Alliance, udtaler:

 

"Vi er glade for denne aftale, som næsten var en bunden opgave i den forstand, at vi har kendt til behovet gennem længere tid. Jeg noterer mig med særlig glæde, at aftalen giver unge mennesker i Grønland en mulighed for at få en god uddannelse. Det er hele tre ting: Godt for Grønland. Godt for Danmark. Og godt for Forsvaret."

 

Jan Johansen, Socialdemokratiet, udtaler:

 

"Vi har indgået en bred aftale om at styrke vores indsats i Arktis. I Socialdemokratiet har det været vigtigt, at aftalen ikke kun har militær værdi, men også får civil nytte, når det fx gælder redningsberedskabet og miljø."

 

Christoffer Aagaard Melson, Arktis-ordfører, Venstre, udtaler:

 

"Vi har en forpligtigelse til at vide, hvad der foregår på vores eget territorium, både i forhold til vores forsvar og beredskab. Med aftalen tager vi et kæmpe skridt i forhold til at leve op til den forpligtigelse. Vi er glade for, at der i processen har været en tæt dialog med og involvering af både Færøerne og Grønland. Vi står langt stærkere, når vi står samlet i rigsfællesskabet."

 

Fakta over nye kapaciteter og initiativer i mio. kr.:

Luftvarslingsradar på Færøerne 390
Luftbåren overvågning med langtrækkende droner 750
Satellitovervågning 82
Jordstation 40
Satellitkommunikation (drift)
Kystradarer 20
Mindre droner 60
Analysekapacitet 20
Klassificeret taktisk kommunikation 40
Ny Forsvarsuddannelse 50
Øvelsesaktivitet 35
Kompetencepulje på satellitområdet 10
Forbindelsesofficerer (drift)
Asiaq og vidensinstitutioner i Grønland (op til 10 mio. kr. årligt)  (drift)