Beredskabssamarbejde

Grænseoverskridende risici og trusler håndteres mest effektivt i et internationalt samarbejde. Danmark er engageret i beredskabssamarbejde på alle niveauer fra det tætte nordiske samarbejde til regionale og globale samarbejdsrelationer i regi af EU og NATO. Overalt er formålet at styrke modstandskraften overfor de kriser, der opstår som følge af ulykker, naturkatastrofer, pandemier eller menneskeskabte hændelser.

Det internationale beredskabssamarbejde omfatter primært civilbeskyttelse, men også havmiljøberedskab, kritisk infrastrukturbeskyttelse, CBRN-området, krisestyringsstrukturer, det nukleare område m.v.

Konkret bidrager Danmark med kapaciteter i EU’s civilbeskyttelsesmekanisme og spiller ind i det civile beredskabssamarbejde i NATO.

EU civilbeskyttelse

Beredskabssamarbejdet i EU sigter bredt på at sikre borgernes tryghed og sikkerhed ved at udvikle den generelle samfundsrobusthed i de forskellige sektorer. Inden for Forsvarsministeriets område er fokus primært på civilbeskyttelse. Danmark arbejder i EU for at styrke den europæiske civilbeskyttelsesmekanisme (EU-mekanismen) og samarbejdet om beredskabet.

Det overordnede formål med EU-mekanismen er at styrke samarbejdet mellem medlemsstaterne på civilbeskyttelsesområdet. Dette sker bl.a. gennem samarbejdet om nødhjælpskoordinationscenteret (ERCC).

Med vedtagelsen af rescEU er der i marts 2019 aftalt en stående reservestyrke af beredskabskapaciteter. RescEU er en overbygning til civilbeskyttelsesmekanismen, hvor EU finansierer beredskabskapaciteter på udvalgte områder, hvor den samlede kapacitet i EU vurderes med fordel at kunne styrkes. Områderne for rescEU er håndtering af større naturbrande, indsats mod kemiske, biologiske, radiologisk og nukleare stoffer (CBRN), samt katastrofemedicinsk beredskab. I forbindelse med Covid-19 blev opbygningen af katastrofemedicinske lagre fremskyndet, så indkøb af bl.a. værnemidler inden for rescEU kunne iværksættes hurtigt.

Civilbeskyttelsesområdet er beskrevet i Lissabontraktatens artikel 196. Heraf fremgår det, at formålet med beredskabssamarbejdet i EU er at fremme samarbejdet mellem medlemsstaterne for at gøre ordningerne for forebyggelse af og beskyttelse mod naturkatastrofer eller menneskeskabte katastrofer mere effektive. Dette sker gennem støtte til risikoforebyggelse, beredskabsforanstaltninger og fremme af hurtigt og effektivt internationalt operationelt samarbejde. Traktaten slår dog fast, at der ikke må ske harmonisering af medlemsstaternes love og administrative bestemmelser.

I den videre udvikling af EU-mekanismen arbejder regeringen for at styrke samarbejdet gennem simple, operative og omkostningseffektive løsninger, hvor nye tiltag målrettes alle typer af kriser og katastrofer.

NATO civilt beredskabssamarbejde

Civilbeskyttelse er også et område, der arbejdes med i rammen af NATO. På Warszawa-topmødet i 2016 besluttede de allierede statsledere at arbejde for at øge NATO's og allieredes robusthed og modstandsdygtighed over for det fulde spektrum af trusler. Hensigten var, at robuste og parate civile samfund på tværs af Alliancen skal bidrage til at afskrække og afholde andre lande fra at angribe.

På topmødet blev man enige om syv grundlæggende krav til national modstandsdygtighed (NATO’s seven Baseline Requirements for National Resilience), som medlemsstater kan måle deres beredskabsniveau op imod. Civilbeskyttelse er dog et nationalt ansvar, og NATO’s rolle er derfor primært rådgivende. NATO bidrager med at indsamle, udvikle og dele nye metoder til at arbejde med civil beredskabsplanlægning. Herudover er der i NATO etableret et euroatlantisk katastroferespons- og koordinationscenter (EADRCC).
 

Nordisk beredskabssamarbejde

I nordisk regi er samarbejdet på beredskabsområdet løbende blevet udbygget og fornyet, bl.a. med regelmæssige møder for de fem nordiske ministre med ansvar for beredskab. Danmark har desuden bilaterale aftaler med nabolande om gensidig assistance i tilfælde af ulykker og katastrofer.

Den operative og faglige del af samarbejdet sker på myndighedsniveau, hvor administrationen af opgaverne og projekterne udføres. I Danmark er myndighedssamarbejdet forankret i Beredskabsstyrelsen.

Haga-samarbejdet

Det nordiske Haga-samarbejde er et politisk initieret samarbejde fra 2009. Formålet er at fremme det nordiske samarbejde om samfundssikkerhed og beredskab. Målet er at reducere landenes sårbarheder, forstærke den fælles responsevne, øge effektiviteten samt opnå større fælles gennemslagskraft i Europa og i internationale fora.

Haga-samarbejdet skifter formandskab årligt. Formandskabet kan vælge at afholde ministermøde med deltagelse af de ministre, som har ressortansvar for beredskab. De nordiske ministre for beredskab besluttede i december 2021 at arbejde med følgende tre Haga-udviklingsmål for perioden  2022-2014-2021: 1) kriseforanstaltninger efter læring af COVID-19 på beredskabsområdet, 2) klimaforandringer, 3) værtsnationsstøtte. Endvidere fokuseres der på civil-militært samarbejde og cybertrusler under kriser.