National handlingsplan forside

Forsidefoto fra handlingsplanen. Foto: Henrik Wallström.

Hvad er 1325 og WPS-dagsordenen?

I 2000 vedtog FN’s Sikkerhedsråd enstemmigt resolution 1325 om kvinder, fred og sikkerhed. Resolutionen var skelsættende, fordi Sikkerhedsrådet for første gang slog fast:

 

  • at kvinder har lige ret til at blive inddraget meningsfuldt i arbejdet for fred og sikkerhed
  • at kvinder og mænd har forskellige interesser og behov, også i krise- og konfliktsituationer
  • at kvinder har ret til også at præge udviklingen i deres egne samfund
  • at meningsfuld inddragelse af kvinder i fred og sikkerhed styrker mulighederne for at opnå bæredygtig fred

Resolution 1325 er siden blevet efterfulgt af yderligere ni sikkerhedsrådsresolutioner, og tilsammen udgør disse resolutioner rammen for arbejdet med dagsordenen for kvinder, fred og sikkerhed (forkortes WPS fra engelsk (women, peace and security)).

 

Ny national handlingsplan for kvinder, fred og sikkerhed (2020-24)

I 2005 var Danmark det første land i verden, der vedtog en national handlingsplan for implementering af resolution 1325. I år lanceres den fjerde nationale handlingsplan, der adskiller sig fra de tidligere handlingsplaner ved et stærkt afsæt i, at WPS-dagsordenen først og fremmest er en sikkerhedspolitisk dagsorden. Planen tager derfor sit første udgangspunkt i, hvordan Danmark som sikkerhedspolitisk aktør vil styrke indsatsen for kvinder, fred og sikkerhed. Som andet udgangspunkt sætter planen fokus på kvinders deltagelse i arbejdet med fred og sikkerhed, og som tredje hovedfokus øges indsatsen for at imødegå seksuel og kønsbaseret vold i konfliktsituationer samt kønskrænkende adfærd.

 

Med andre ord: med den 4. nationale handlingsplan løftes det danske ambitionsniveau for WPS. Handlingsplanen afspejler et politisk ønske om både at fremme ligestilling og kvinders rettigheder samt om at sikre mere varige resultater af de danske indsatser for fred og sikkerhed. Dette skal opnås ved at arbejde målrettet, systematisk og resultatorienteret med at sikre kvinders fulde, lige og meningsfulde inddragelse i arbejdet med at forebygge konflikt og opbygge fred med udgangspunkt i en rettig­hedsbaseret tilgang.

 

Arbejdet med WPS på forsvarsministeriets område

Som noget nyt vil den nationale handlingsplan være ledsaget af årlige implementeringsplaner for hver af de involverede myndigheder (Udenrigsministeriet, Forsvarsministeriet og Justitsministeriet/Rigspolitiet). Implementeringsplanerne konkretiserer, hvordan der skal arbejdes for at nå de fælles målsætninger og vil blive evalueret og opdateret årligt.

 

I de sidste 20 år er der allerede blevet arbejdet for at implementere WPS-dagsordenen på mange forskellige måder, også på det forsvarspolitiske område. Flere danske kvinder vælger Forsvaret som en karrierevej end tidligere, og flere danske indsatser i verdens brændpunkter har fremme af kvinders deltagelse i arbejdet med fred og sikkerhed for øje.

 

Men både ud og hjemme kan og skal der stadig gøres mere. Forsvarsministeriets årlige implementeringsplan udstikker derfor de overordnede politiske retninger for, hvordan der på ministerområdet skal arbejdes for at nå i mål med de i handlingsplanen fastsatte strategiske effekter og målsætninger.

 

Status for implementering i 2021

I 2021 gjorde forsvarsministeriet øget kendskab til WPS-dagsordenen til en prioritet, herunder på ledelsesniveau, hvorfor man bl.a. arbejder på etableringen af en ”gender struktur” i Forsvarskommandoen (FKO) med henblik på en dybere forankring af kønsperspektivet. Samtidig har Hjemmeværnskommandoen (HJK) i deres implementering fokuseret på uddannelse af Gender Advisors og Gender Focal Points, mens Beredskabsstyrelsen i deres arbejde har gennemgået samtlige opgaveprocesser mhp. at inkorporere kønsperspektivet i opgaveløsningen fra start til slut.

 

Afrapporteringen viser, at kønsperspektiver på tværs af ministerområdet indtænkes mere systematisk i det strategiske arbejde med imødegåelse af sikkerhedspolitiske trusler, herunder ifm. operative indsættelser. Tilsvarende er der nedsat en arbejdsgruppe, der skal kortlægge barrierer for udsendelse samt implementere strategiske tiltag for at øge rekruttering, fastholdelse og udsendelse af kvindelige soldater, ligesom indsatsen for at sikre en bedre forståelse for problematikker relateret til seksuel og kønsbaseret vold skal styrkes. Endelig skærpes den allerede styrkede indsats for bekæmpelse af kønskrænkende adfærd.

Statusnotat for 2021 implementeringen kan tilgås her

 

Dagsordenen i 2022 og fremadrettet

I 2022 og frem forsætter Forsvarsministeriet implementeringen af kvinder, fred og sikkerhedsdagsordnen. I foråret 2022 blev Forsvars ministeriets implementeringsplan opdateret med henblik på at sætte de strategiske målsætninger for arbejdet i løbet af det kommende år, herunder ved bl.a. at adressere udfordringer og behov identificeret i løbet af det første år af implementeringen af Danmarks Nationale Handlingsplan for Kvinder, Fred og Sikkerhed (2020-2024).

Sidst opdateret 20. november, 2023 - Kl. 12.53