Tårnfalken blev taget i brug i hæren i 2002 og har fra første dag været ramt af problemer og uheld. Forsvaret købte otte Tårnfalke og to ekstra, der skulle anvendes til reservedele. Tårnfalken er oprindeligt indkøbt som et langtrækkende målopklaringssystem, der også skulle kunne anvendes til internationale operationer. Med det nye forlig var enheden planlagt samlet i Varde i et selvstændigt batteri, der jf. planen skal være fuldt opbygget i 2009. 

Det var meningen, at Tårnfalken indtil dato skulle have fløjet små 400 timer, men indtil videre er det kun blevet til 124 timer. Det seneste uheld skete 3. februar i år, hvor et af flyene måtte nødlande i Borris, og systemet har haft flyveforbud lige siden.

 
Kulegravning af projektet
Flyveforbuddet og den omstændighed, at forsvarsministeren udbad sig en nærmere redegørelse fra Forsvarskommandoen som reaktion på en artikel i Berlingske Tidende d. 12. marts i år (Tårnfalken ramt af uheld) gjorde, at forsvarschefen nedsatte en undersøgelsesgruppe til at kulegrave projektet.

Undersøgelsesgruppen har på denne baggrund gennemført en række møder og besøg ved involverede myndigheder. I forbindelse med undersøgelsen er der også gennemført drøftelser med andre brugerlande m.h.p. i mulig udstrækning at bruge andres erfaringer i forhold til det danske projekt.

 
Tårnfalken udfases
Rapporten foreligger nu, og på den baggrund har forsvarschef Jesper Helsø anbefalet forsvarsministeren, at Tårnfalken udfases snarest muligt. Såfremt anbefalingen følges, vil Forsvarskommandoen senest med udgangen af dette år komme med forslag til, hvordan behovet for denne form for indhentnings- og overvågningskapacitet kan dækkes.

- Det skal ikke være nogen hemmelighed, at jeg er meget ked af, at dette projekt ikke har udviklet sig efter planen. Der er tale om en kapacitet, som Forsvaret mangler til løsning af de internationale opgaver. Vi har siden modtagelsen 2002 foretaget en række justeringer i forhold til den oprindelige plan og har håbet på, at det ville få bugt med problemerne. Nødlandingen den 3. februar ved Borris var imidlertid en klar indikation på, at problemerne ikke var løst, siger Jesper Helsø.

- Som forsvarschef har jeg naturligvis det overordnede ansvar for, at Forsvaret ikke har løst sin del af opgaven godt nok. Vi har gjort os nogle dyrekøbte erfaringer, som jeg gerne havde været foruden, men som Forsvaret har lært meget af.

Det berørte personel ved batteriet i Varde er i dag orienteret af deres regimentschef, oberst W. P. Kahle.

 
Læs mere her:

• Briefing om undersøgelsesrapporten
• Faktaboks om Tårnfalken
• Tidslinje for Tårnfalk-projektet 

Rapport vedrørende undersøgelse af UAV ”Tårnfalken”

Bilag til rapport vedrørende undersøgelsen af UAV ”Tårnfalken”