Et stort engagement og viljen til at træde frem og gøre en forskel er noget, der kendetegner de frivillige i hjemmeværnet og de frivillige redningsberedskaber. Derfor uddeler forsvarsministeren hvert år priser til personer og enheder, der i det forløbne år har ydet en helt særlig frivillig indsats.

Formålet med uddelingen af Årets Frivilligpriser er at påskønne det store arbejde og den indsats, som frivilligberedskaberne og de enkelte frivillige udfører.

Årets prismodtagere er:

  • Årets frivillig i redningsberedskabet, Kenneth Erik Johansen, Det frivillige beredskab i Roskilde
  • Årets frivilligberedskab, Statslige frivillige i Beredskabsstyrelsen, indsat ved branden på Avedøreværket august 2012
  • Årets frivillige i hjemmeværnet, Erik Bjørn Sørensen, Hjemmeværnet på Ærø
  • Årets frivillige hjemmeværnsenhed, Virksomhedshjemmeværnskompagni Nykøbing-Falster

 
Se indstillingsskemaer

Prisoverrækkelsen finder sted fredag d. 19. april 2013, kl. 14.00 på Kastellet i København, Nordre Magasin, 1. sal, 2100 København Ø.