Den nuværende støjbekendtgørelse indeholder begrænsninger på hvor mange dage, der må gennemføres motorafprøvninger og accelerationstest på Flyvestations Skrydstrup. Det har efterfølgende vist sig, at Flyvestation Skrydstrup ikke kan gennemføre den operativt nødvendige flyvetimeproduktion på F-16 indenfor det tilladte antal dage til motorafprøvninger og accelerationstest i bekendtgørelsen.

 

Derfor har Flyvestation Skrydstrup undersøgt, om de kan omlægge deres produktion på en måde, der giver mindre gene for naboerne. Det kan flyvestationen gøre ved at flytte alle afprøvninger indendørs, hvilket betyder, at der fremadrettet ikke vil være overskridelser af grænseværdierne for terminalstøj fra motorafprøvninger og accelerationstest.

 

Før omlægningen af produktionen kan træde i kraft, skal støjbekendtgørelsen ændres. Forsvarsministeriet har derfor sendt en bekendtgørelsesændring i offentlig høring, hvor der er frist for bemærkninger den 17. september 2021.