Danmark udvalgt til nyt NATO-center

Evnen til at udvikle nye teknologier er helt afgørende i den globale konkurrence mellem stormagter, og kan påvirke den geopolitiske udvikling og globale magtbalance. Kvanteteknologi, kunstig intelligens og andre nye og disruptive teknologier vil ændre måden, vi lever på. Det gælder også, hvordan vores modstandere og fjender opererer i fred, krise og krig.

NATO’s stats- og regeringschefer har derfor på topmødet i 2021 gjort teknologiudvikling til et af de højest prioriterede områder for Alliancen, bl.a. med initiativet NATO’s Defence Innovation Accelerator for the North Atlantic (DIANA). DIANA skal bidrage til at bevare NATO’s teknologiske forkant ved at fremme udviklingen af nye og disruptive teknologier i Alliancen.

Danmark har en international anerkendt styrkeposition på kvanteområdet, og har derfor tilbudt at bidrage med et kvanteteknologisk testcenter og acceleratorsite. Det danske bidrag er nu udvalgt af NATO. Centeret forankres på Niels Bohr Instituttet med bidrag fra DTU, AU og Danmarks Nationale metrologiinstitut.

Forsvarsminister Morten Bødskov udtaler:

”Jeg er stolt over, at Danmark går forrest inden for kvanteteknologisk udvikling i NATO.

Danmark står stærkt på kvanteteknologi, og vi er derfor i stand til at yde et væsentligt bidrag. Det vil være til gavn for Alliancen, vores egen sikkerhed, og den fortsatte udvikling af forskningsmiljøet og erhvervslivet.

En stort tak til industrien, forskningsinstitutionerne og de andre ministerier. Et stærkt og tæt samarbejde mellem myndighederne, forskningsinstitutionerne og industrien – kendt som triple-helix – har været en forudsætning for at kunne levere et solidt dansk bidrag.”

Uddannelses- og forskningsminister Jesper Petersen udtaler:

”Det er en kæmpe bedrift, at Niels Bohr Instituttet sammen med stærke partnere skal huse et NATO-center for kvanteteknologi. Danmark kan tilbyde nogle af verdens førende forskningsmiljøer på området. Det kan vi godt være stolte af. Og det bliver de danske forskningsmiljøer i den grad anerkendt for med NATO’s udvælgelse. Kvanteteknologien vil skabe enorme forandringer. Med et NATO-center bliver Danmark central for vores fælles sikkerhedspolitiske indsats på området. Og vi vil tiltrække nogle af verdens førende forskere og virksomheder. Det vil regeringen bakke op om med en ny strategi for kvanteforskning, som forventes lanceret til efteråret.”

Det danske bidrag vil bestå af to elementer:

1. En accelerator (inkubator), der er et uddannelses- og mentorforløb typisk over 12-18 mdr. Forløbet skal gøre virksomhedernes nye teknologiske løsninger modne til det kommercielle marked. Der kan bl.a. blive afholdt workshops om forretningsudvikling og rådgivet om patentforhold, markedsudvikling osv.  
2. Et testcenter og fabrikationsenhed, der består af fysiske laboratorier og testfaciliteter, hvor nye innovative idéer kan udvikles og testes. Det kan eksempelvis være udvikling og test af fysiske komponenter til kvantesensorer, kvantekrypteringsenheder eller kvantecomputere.

Danmarks bud på et NATO kvantecenter blev udarbejdet af myndigheder, erhvervslivet og forskningsinstitutioner, og blev støttet af forsvarsministeren, uddannelses- og forskningsministeren, udenrigsministeren og erhvervsministeren.