Nyheder
Sociale medier
Danmark tilbyder en bataljon til NATO’s forsvar af Baltikum
Regeringen har i dag rådført Det Udenrigspolitiske Nævn om et nyt dansk bidrag til NATO’s afskrækkelse og kollektive forsvar.
2. maj, 2023 - Kl. 15.00
Foto fra dansk træningsbidrag til støtte for ukrainsk forsvar. Under træning i Storbritannien. Foto: Simon Elbeck.
Med Ruslands brutale invasion af Ukraine er det sikkerhedspolitiske landskab forandret.
I NATO har vi besluttet, at vi skal støtte vores østlige allierede, og bidrage til at opretholde den europæisk sikkerhed og den globale regelbaserede orden. Danmark kommer derfor til at prioritere nærområdet mere, for Danmark har et vigtigt medansvar for de baltiske landes sikkerhed.
Derfor vil Danmark tilbyde NATO en bataljon til forsvaret af Baltikum fra medio 2024. Bataljonen vil dele af året være indsat i Letland, og dele af året være i Danmark, hvor den vil være klar til at kunne rykke til Baltikum i en krisesituation. Dertil vil vi udbygge vores lejrfacilitet i Letland, så den kan huse op til 1.200 soldater, der kan overnatte og arbejde under bedre vilkår end i dag.
”Tiden, hvor vi har indhøstet fredsdividenden, er slut. Det mærker man ikke mindst i de baltiske lande, som er i forreste linje mod Rusland. Vi skal tage bestik af den situation, og spørge os selv, hvor vi sammen med vores allierede bedst kan bidrage til NATO og sikkerheden i de baltiske lande,” siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Bataljonen forventes at være på mellem 700 og op til 1.200 soldater og forventes at være udsendt mellem 4 og 6 måneder årligt. Den resterende tid vil bataljonen stå på beredskab i Danmark. Det gør vi for, at skabe en bedre balance for vores soldater og deres familier. Det vil være bataljoner fra Hærens 1. Brigade, der vil skiftes til at varetage ansvaret for at tage til Baltikum. Modellen er helt i tråd med NATO’s planer og behov, hvor flere styrker skal være klar til indsat med et kortere varsel og i et udpeget område. Sammensætningen og størrelsen af bataljonen samt længden på de konkrete udsendelser vil afhænge af NATO’s og allieredes behov samt Forsvarets aktuelle kapacitet.
”Den nuværende sikkerhedssituation kalder på et robust og langtidsholdbart svar for at forsikre vores baltiske venner om, at Danmark altid vil være medgarant for deres sikkerhed. Vi må indstille os på, at den danske tilstedeværelse i Baltikum bliver langvarig, og der er behov for balance mellem at have soldater ude og være klar til at rykke ud fra Danmark,” siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Det kan ikke forudsiges, hvor den næste krise opstår. Og der er derfor et behov for at opbygge fleksibilitet til at imødegå nye trusler. Derfor kommer Danmark til at trække en sikrings- og eskorteenhed hjem fra Irak, så vi kan opbygge en fleksibel styrke, der kan reagere på trusler og kriser i såvel nærområdet som længere væk. Enheden i Irak hjemtages til februar næste år, men vi vil fortsat bidrage med et stabs- og rådgivningsbidrag til NATO’s mission i Irak.
”Vi har de sidste par år bidraget substantielt til NATO’s Mission i Irak (NMI), og dansk personel har ydet et vigtigt bidrag til kampen mod ISIL. Hjemtagningen af sikrings- og eskortebidraget sker i naturlig forlængelse af, at vi sidste år overdrog kommandoen af NMI. Vi vil fortsat være til stede i Irak og andre steder i verden, men i mindre grad end tidligere. Vi vil i stedet være klar til at reagere på kriser samt opretholde bl.a. stabs-, trænings- og rådgivningsbidrag ude i verden,” siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
I NATO har vi besluttet, at vi skal støtte vores østlige allierede, og bidrage til at opretholde den europæisk sikkerhed og den globale regelbaserede orden. Danmark kommer derfor til at prioritere nærområdet mere, for Danmark har et vigtigt medansvar for de baltiske landes sikkerhed.
Derfor vil Danmark tilbyde NATO en bataljon til forsvaret af Baltikum fra medio 2024. Bataljonen vil dele af året være indsat i Letland, og dele af året være i Danmark, hvor den vil være klar til at kunne rykke til Baltikum i en krisesituation. Dertil vil vi udbygge vores lejrfacilitet i Letland, så den kan huse op til 1.200 soldater, der kan overnatte og arbejde under bedre vilkår end i dag.
”Tiden, hvor vi har indhøstet fredsdividenden, er slut. Det mærker man ikke mindst i de baltiske lande, som er i forreste linje mod Rusland. Vi skal tage bestik af den situation, og spørge os selv, hvor vi sammen med vores allierede bedst kan bidrage til NATO og sikkerheden i de baltiske lande,” siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Bataljonen forventes at være på mellem 700 og op til 1.200 soldater og forventes at være udsendt mellem 4 og 6 måneder årligt. Den resterende tid vil bataljonen stå på beredskab i Danmark. Det gør vi for, at skabe en bedre balance for vores soldater og deres familier. Det vil være bataljoner fra Hærens 1. Brigade, der vil skiftes til at varetage ansvaret for at tage til Baltikum. Modellen er helt i tråd med NATO’s planer og behov, hvor flere styrker skal være klar til indsat med et kortere varsel og i et udpeget område. Sammensætningen og størrelsen af bataljonen samt længden på de konkrete udsendelser vil afhænge af NATO’s og allieredes behov samt Forsvarets aktuelle kapacitet.
”Den nuværende sikkerhedssituation kalder på et robust og langtidsholdbart svar for at forsikre vores baltiske venner om, at Danmark altid vil være medgarant for deres sikkerhed. Vi må indstille os på, at den danske tilstedeværelse i Baltikum bliver langvarig, og der er behov for balance mellem at have soldater ude og være klar til at rykke ud fra Danmark,” siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
Det kan ikke forudsiges, hvor den næste krise opstår. Og der er derfor et behov for at opbygge fleksibilitet til at imødegå nye trusler. Derfor kommer Danmark til at trække en sikrings- og eskorteenhed hjem fra Irak, så vi kan opbygge en fleksibel styrke, der kan reagere på trusler og kriser i såvel nærområdet som længere væk. Enheden i Irak hjemtages til februar næste år, men vi vil fortsat bidrage med et stabs- og rådgivningsbidrag til NATO’s mission i Irak.
”Vi har de sidste par år bidraget substantielt til NATO’s Mission i Irak (NMI), og dansk personel har ydet et vigtigt bidrag til kampen mod ISIL. Hjemtagningen af sikrings- og eskortebidraget sker i naturlig forlængelse af, at vi sidste år overdrog kommandoen af NMI. Vi vil fortsat være til stede i Irak og andre steder i verden, men i mindre grad end tidligere. Vi vil i stedet være klar til at reagere på kriser samt opretholde bl.a. stabs-, trænings- og rådgivningsbidrag ude i verden,” siger fungerende forsvarsminister Troels Lund Poulsen.
 Bataljon til forsvaret af Baltikum |
 Tilpasning af styrkebidrag i Irak |
|
|