Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Bramsen deltager i markering af Bastilledagen i Paris

Indholdsområde

 
 
 

Bramsen deltager i markering af Bastilledagen i Paris 

Forsvarsminister Trine Bramsen repræsenterer den danske regering, når Frankrig søndag markerer Bastilledagen med en stor militærparade i Paris, hvor også danske soldater går med.

12-07-2019 - kl. 09:34
Traditionen tro markerer Frankrig sin nationaldag den 14. juli med en storstilet militærparade på Champs-Élyssées i Paris. Forsvarsminister Trine Bramsen vil overvære paraden fra hovedtribunen som den danske regerings repræsentant.
 
Danmark og Frankrig har på forsvarsområdet et godt og tæt samarbejde, som er blevet yderligere styrket de senere år. Senest har den danske fregat Niels Juel ydet beskyttelse til det franske hangarskib Charles de Gaulle i Middelhavet og Det Arabiske Hav.
 
Derfor går fem besætningsmedlemmer fra Niels Juel også med i militærparaden på Champs-Élyssées søndag sammen med otte soldater fra Livgarden.
 
Forsvarsminister Trine Bramsen siger:
 
”Det danske forsvar er respekteret vidt og bredt i udlandet for sin professionalisme, og franske og danske soldater har flere gange stået skulder ved for at løse konflikter og skabe stabilitet i verdens brændpunkter. Vi har grund til at være stolte af indsatsen og over at være inviteret med til Bastilledagen som en af Frankrigs nærmeste allierede.”
 
Efter militærparaden deltager Trine Bramsen i en frokost med blandt andet den franske præsident, Emmanuel Macron, og den tyske forbundskansler, Angela Merkel, i Élyssée-palæet. Herefter hilser hun ved en reception i ambassadørens residens på de danske soldater, der gik med i paraden.
 
Allerede lørdag holder Trine Bramsen bilateralt møde med sin franske ministerkollega i Paris. Her skal de blandt andet tale om det franskledede militærsamarbejde European Intervention Initiative (EI2), hvor Danmark er med - samt den fælles indsats mod terrorisme og ustabilitet i Sahel-regionen, hvor Danmark fra udgangen af 2019 planlægger at stille med et helikopterbidrag til den franske Operation Barkhane.

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00