Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Bramsen vært for nordisk forsvarsministermøde med fokus på nuværende krisesituation

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
Trine Bramsen. Foto: Forsvarsministeriet.
Trine Bramsen. Foto: Forsvarsministeriet. 

Bramsen vært for nordisk forsvarsministermøde med fokus på nuværende krisesituation 

De nordiske forsvarsministre holdt i dag det første af to faste årlige NORDEFCO-ministermøder, der på grund af den aktuelle situation foregik på telekonference og havde fokus på netop coronasmitten.

30-03-2020 - kl. 13:10
Danmark har i år formandsskabet for det nordiske forsvarssamarbejde, og på dagens videomøde havde forsvarsminister Trine Bramsen rykket håndteringen af corona-smitten øverst på dagsordenen

”Det nordiske forsvarssamarbejde udgør et vigtigt bidrag til Danmarks forsvar og den regionale sikkerhed og stabilitet i Norden, ikke mindst under kriser som den, vi står i nu. Det er nu, vores gode samarbejde viser, hvor vigtigt det er”, siger Trine Bramsen.

På mødet orienterede forsvarsministrene om deres respektive indsatser i kampen mod COVID-19 og hvordan det påvirker opgaveløsningen i de enkelte landes forsvar. Der var enighed om, at et fortsat tæt nordisk forsvarssamarbejde er essentielt.

Danmark overtog i 2020 formandskabet for NORDEFCO efter Sverige. Formandskabet varetages af Forsvarsministeriet og fortsætter året ud.

Læs mere om det danske NORDEFCO-formandskab og NORDEFCO Vision 2025 her

This article in English

Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00