Spring til indhold Spring til søgning på Forsvaret.dk Spring til højrebar

Hovedmenu

Menu

 
 
 

Faglighed, mod og professionalisme udløser Forsvarsministerens Medalje

Indholdsområde

 
Nyhed fra Forsvarsministeriet 
Forsvarsminister Trine Bramsen uddeler Forsvarsministerens Medalje. Foto: Forsvarsministeriet.
Forsvarsminister Trine Bramsen uddeler Forsvarsministerens Medalje. Foto: Forsvarsministeriet. 

Faglighed, mod og professionalisme udløser Forsvarsministerens Medalje 

Forsvarsminister Trine Bramsen uddelte i dag Forsvarsministerens Medalje til medarbejdere fra Forsvaret og Beredskabsstyrelsen for deres helt særlige indsats.

29-11-2019 - kl. 14:30
I dag blev de fem medaljemodtagere fejret ved en ceremoni i Forsvarsministeriet.

Tre personer fra Beredskabsstyrelsen modtog Forsvarsministerns Medalje for deres indsats i forbindelse med tsunamien, der ramte Grønland i 2017. Alle tre udførte yderst risikable og svære dyk i deres søgen efter savnede personer. De blev derfor hædret for deres handlekraft, mod og professionalisme.

Også to ansatte fra Forsvaret modtog medaljen. De havde begge afgørende betydning for efterforskningen og opklaringsarbejdet i forbindelse med Kim Wall-sagen. De udmærkede sig begge med deres faglighed og professionalisme, hvilket udløste en medalje til dem begge.

”Alle er de markante ambassadører for Forsvaret. De er klar, når det uforudsete sker og løser svære opgaver, der kræver faglighed og mod. De gør det uden en forventning om hæder og uden egen vinding. Det fortjener en stor anerkendelse – en anerkendelse, som Forsvarsministerens Medalje netop er et symbol på,” siger Trine Bramsen.

Det er 11. gang, at Forsvarsministerens Medalje uddeles. Den er godkendt af Hendes Majestæt Dronningen og kan tildeles danskere eller udlændinge, der har ydet en anerkendelsesværdig indsats. Medaljen kan også tildeles personer, der gennem handling har ydet en frygtløs indsats eller er kommet alvorligt til skade, invalideret eller omkommet.

Læs om medaljer og hæderstegn

Tema om nationale opgaver

Nationale opgaver

Forsvaret, Hjemmeværnet og rednings-beredskabet løser en lang række nationale opgaver.


Pressevagt

Eventuelle spørgsmål kan rettes til Forsvarsministeriets pressevagt
- tlf. 72 81 04 00