Nyheder
Sociale medier
Den 24. februar 2022 blev Ukraine invaderet af Rusland. Siden invasionen har Danmark i tæt samarbejde med allierede og samarbejdspartnere taget et stort ansvar for at støtte Ukraine.
Foto fra træningsbidraget til støtte for Ukraine. Foto: Forsvarsgalleriet.
Efter Ruslands invasion af Ukraine har Danmark støttet Ukraine med blandt andet våben, udstyr og militær træning.
I marts 2023 oprettede regeringen og et bredt flertal i Folketinget Ukrainefonden, der skal sikre fortsat dansk støtte.
Der er indtil videre afsat ca. 60,4 mia. kr. i Ukrainefonden til militær støtte i form af våben og træningsindsatser frem til og med 2028.
Derudover støtter Ukrainefonden to andre fokusområder, der særskilt er afsat penge til:
De danske og vestlige donationer gør en forskel og har haft betydning for ukrainernes frihedskamp.
Danmarks donation af langtrækkende Harpoon kystforsvarsmissilsystemer til Ukraine i foråret 2022 er et eksempel på en donation, som var med til at sikre Ukraine adgang til Sortehavet, hvilket skabte forudsætningen for indgåelse af FN’s kornaftale.
Danmark har indtil nu truffet beslutning om militær støtte til Ukraine for 33,3 mia. kr. (pr. 23. februar 2024).
Udover at støtte Ukraine med donationer, bidrager Danmark også til uddannelse og træning af ukrainske soldater. Både bilateralt, i samarbejde med andre stater og som en del af EU’s træningsmission til støtte for Ukraine (EUMAM Ukraine).
Danmark indgår blandt andet i den britisk ledte Operation INTERFLEX, hvor ukrainske soldater uddannes i grundlæggende militære færdigheder. Andre træningsaktiviteter består af minerydnings- og befalingsmandsuddannelse samt uddannelse på doneret materiel som for eksempel Leopard 1 kampvogne og CAESAR artillerisystemer. Derudover har Danmark igangsat træning af ukrainske piloter og støttepersonel på F-16 kampfly.
Selvom der er offentlig interesse for Danmarks militære støtte til Ukraine, kan ikke alle donationer offentliggøres med det samme. Det overvejes løbende, hvilke informationer om Danmarks militære støtte, der kan offentliggøres uden at gå på kompromis med operative hensyn eller hensyn til allierede og samarbejdspartnere.
Disse overvejelser sker i tæt samarbejde med både Forsvaret, Forsvarets Efterretningstjeneste, andre relevante ministerier samt internationale samarbejdspartnere.
Det internationale samarbejde om militær støtte til Ukraine bliver koordineret i Ukraine Defense Contact Group (UDCG), der er det centrale politiske og militære forum for international støtte til Ukraine. UDCG ledes af USA, og har deltagelse af over 50 lande samt den ukrainske forsvarsminister, generalstab samt efterretningstjenester.
I rammen af UDCG er der oprettet række kapabilitetskoalitioner med forskellige nationer i spidsen, som skal styrke arbejdet med den militære støtte til Ukraine. Der er bl.a. oprettet koalitioner inden for flyvevåben, artilleri, maritim sikkerhed, IT, minerydning samt droneområdet. Hensigten med koalitionerne er at skabe en højere grad af helhedstænkning inden for de enkelte områder, ligesom det giver bedre mulighed for mere langsigtede støttemuligheder og fællesfinansiering.
NATO har styrket det kollektive forsvar på den østlige flanke bl.a. ved tilstedeværelse i Baltikum. EU’s forsvars- og sikkerhedspolitik er styrket ved at fremme produktion af våben og ammunition til Ukraine.
Den britiske ledede International Fund for Ukraine, hvor Danmark sammen med Storbritannien og bl.a. Norge, Nederlandene og Sverige samarbejder om indkøb af våben til Ukraine fra den internationale forsvarsindustri for flere milliarder kroner.
Danmark deltager i artillerikoalitionen, som er ledet af Frankrig og USA med deltagelse fra i alt 19 lande og EU. Artillerikoalitionen skal bidrage til at styrke Ukraines artillerikapaciteter samt artilleriplatforme, ammunition, kommando og kontrol og træning.
Danmark har tilsluttet sig den internationale maritime kapabilitetskoalition. Koalitionen, som er ledet af UK og Norge, samarbejder med Ukraine om at udvikle Ukraines fremtidige søværn, blandt andet gennem træning og donation af maritime kapaciteter.
Danmark har siden efteråret 2023 ledet den internationale Flyvevåbenkoalition sammen med Nederlandene og USA. Flyvevåbenkoalitionen har til formål at støtte Ukraine i arbejdet med at opbygge et fulddygtigt ukrainsk flyvevåben, men vil indledende have fokus på tilvejebringe en komplet ukrainsk F-16-kampflykapacitet. Ud over træning og donation af fly, så drejer det sig også om at opbygge de nødvendige infrastruktur- og vedligeholdelsesfaciliteter i Ukraine.
Danmark deltager i den landbaserede luftforsvarskoalition, som er ledet af Tyskland og Frankrig med deltagelse af 18 lande, EU og NATO. Siden krigens udbrud har Ukraine modtaget en række forskellige luftforsvarssystemer. Koalitionen skal bidrage til at integrere de forskellige luftforsvarssystemer i et samlet system med henblik på at beskytte Ukraine mod angreb. Derudover skal koalitionen styrke genforsyningen af eksisterende ammunitionstyper til luftforsvar samt træning på de forskellige systemer.
Danmark har tilsluttet sig den internationale dronekoalition ledet af Letland, som skal støtte Ukraine med udviklingen af og donation af droner.
Danmark har tilsluttet sig den litauisk ledede minerydningskoalition, hvor 25 lande aktuelt har tilsluttet sig. Koalitionen skal bidrage til opbygningen af det ukrainske forsvars minerydningskapaciteter med træning, uddannelse, materiel og finansiel støtte.
Danmark har tilsluttet sig den internationale IT-koalition, som ledes af Estland og Luxembourg med deltagelse af ti lande. Koalitionen understøtter opbygningen af et styrket samlet ukrainsk cyberforsvar primært gennem finansielle donationer.
Områder
UkraineRamme
NATOTidsinterval
Fra 2022Aktuel
Ja
Forsvaret
Forsvarets udvidede støtte til Ukraine (forsvaret.dk)
Fremskudt tilstedeværelse i Baltikum og Polen (fmn.dk)
Airpolicing i Baltikum (fmn.dk)
Beredskabsstyrelsen
Temaside om Beredskabsstyrelsens opgaver ifbm. Ukraine
Udenrigsministeriet
Udenrigsministeriets side om dansk støtte til Ukraine