Forsvarsforlig

Forsvarsforlig for 2024-2033

Den 28 juni 2023 indgik regeringen (SVM) sammen med Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige  forsvarsforliget Vilje og evne til at tage ansvar - Dansk forsvar og sikkerhed 2024-2033. Aftalen betyder, at der skal investeres cirka 143 mia. kroner i dansk forsvar og sikkerhed og indebærer, at Danmark skal leve op til NATO-målsætningen om at anvende to pct. af bnp på forsvar og sikkerhed fra senest 2030 og frem.

Aftalen er indgået mellem regeringen (SVM) og Socialistisk Folkeparti, Danmarksdemokraterne, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Nye Borgerlige. Desuden er Landsstyret og Naalakkersuisut inddraget for så vidt angår de dele af aftalen, der vedrører Færøerne, Grønland, Arktis og Nordatlanten.

Forsvarsforliget 2024-2033 bygger på aftalen om Nationalt kompromis om dansk sikkerhedspolitik 2022.

Ny fleksibel tilgang til forlig

Aftalen er indgået som et tiårigt rammeforlig. Det er en ny tilgang til forlig, hvor der løbende tages stilling til nye behov og vilkår for dansk forsvar og sikkerhed i form af delaftaler henover hele forligsperioden.

Det skal sikre størst mulig fleksibilitet til at håndtere de forandringer, som Danmark skal navigere i over de kommende 10 år, samtidig med at den 10-årige planlægningshorisont sikrer langsigtede og stabile økonomiske rammer for investeringer og initiativer.

De første delaftaler forhandles fra efteråret 2023.

Partierne er enige om, at rekruttering-, fastholdelse- og uddannelsestiltag er centrale for at sikre Forsvarets opbygning. HR- og uddannelsesområdet indgår derfor i forhandlingerne af den første delaftale, hvor også en konkret model for styrkelse af værnepligten indgår.

Der er også andre områder, der haster, og hvor der skal træffes beslutninger om tids- og kapacitetskritiske initiativer nu, mens der på andre områder skal igangsættes analyser, der skal styrke beslutningsgrundlaget til senere politisk stillingtagen.

Forligskredsen vil som minimum mødes halvårligt for at gøre status på den samlede forligsimplementering og anvendelse af forligsmidlerne.

Tre overordnede pejlemærker

Partierne er enige om, at den historiske styrkelse af dansk forsvar og sikkerhed skal ske med udgangspunkt i tre overordnede pejlemærker, der sætter den strategiske retning i de næste ti år:

1. Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar
2. Til gavn for samfundet
3. Fundamentet på plads

1. Vilje og evne til at løfte det fælles ansvar

NATO er fortsat en vigtig hjørnesten i dansk forsvars- og sikkerhedspolitik, og partierne bag aftalen er enige om, at Danmark i højere grad skal leve op til de krav, som NATO og allierede har til os.

Det betyder bl.a., at Forsvaret skal bygges op til at kunne opstille flere styrker, der skal kunne indsættes med større udholdenhed og hurtigere reaktionsevne, så Danmark kan bidrage solidt til NATO’s kollektive afskrækkelse og forsvar. Dertil er værnepligten afgørende, og derfor er aftalepartierne enige om at styrke værnepligten gennem flere værnepligtige, mere ligestilling og længere værnepligtsperiode.

Derudover er partierne enige om, at Danmark skal spille en aktiv rolle i samarbejdet om sikkerhed og forsvar i EU, herunder i EU’s militære missioner og operationer i skrøbelige stater som fx i Afrika. 

2. Til gavn for samfundet

Ruslands invasion af Ukraine har vist, at krig ikke er afgrænset til kampladsen, men omfatter alt fra energipolitik, beskyttelse af kritisk infrastruktur, informationskrig til cyberangreb.

Derfor er partierne enige om at prioritere Danmarks brede samfundssikkerhed, herunder i relevante myndigheder på tværs af staten. Det gælder blandt andet for cyberområdet, efterretningsindsatsen og Hjemmeværnet.

Også Beredskabsstyrelsen spiller en vigtig rolle, og partierne er enige om, at der skal indgås en aftale, der giver det fornødne fokus på området.

3. Fundamentet på plads

Med aftalen er regeringen og partierne enige om, at det er vigtigt at få genoprettet Forsvarets fundament og sikret en bedre økonomistyring for at kunne imødegå den komplekse sikkerhedspolitiske virkelighed.

Derfor afsættes der 27 mia. kroner over de næste 10 år til at styrke Forsvarets materiel, bygninger, IT og personel og 11 mia. kroner til yderligere investeringer i materiel og personel.

Samlet set betyder det, at Forsvaret styrkes med cirka 143 mia. kroner over de kommende 10 år.

For at skabe de bedste forudsætninger for vækst og styring i den kommende 10-årige forligsperiode nedsættes desuden et ekspertudvalg, der skal komme med anbefalinger til, hvordan Forsvaret drives som en veldrevet og effektiv organisation.

Større tyngde på nærområderne

Partierne ser desuden tre geografiske indsatsområder, hvor Danmark skal løfte et større ansvar:

• Rigsfællesskabet
• Nærområdet i øst
• Indsatser i verdens brændpunkter

Med aftalen lægges der samlet set op til en reorientering af Danmarks udenrigs- og sikkerhedspolitik fra tilstedeværelse i verdens brændpunkter til fordel for større tyngde i rigsfællesskabets nærområde.

• Læs aftaleteksten for Forsvarsforlig 2024-2033
• Pressemeddelelse fra 28. juni 2023 

Beredskabsforlig - Politisk aftale om Redningsberedskabet

Hidtil har politiske aftaler om Beredskabsstyrelsens økonomi og aktiviteter været omfattet af særlige forlig om redningsberedskabet. Men i 2018 indgik Regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre et forsvarsforlig for perioden 2018-2023, som også omfatter Beredskabsstyrelsen. Det er første gang, Beredskabsstyrelsen er omfattet af et forsvarsforlig, og det er med det seksårige forlig også første gang, at styrelsen er omfattet af en så langvarig politisk aftale.

Redningsberedskabets udvikling og økonomi

Beredskabsforligene anviser mål og rammer for udviklingen af primært det statslige redningsberedskab i den periode, aftalen dækker. En forligstekst indeholder som regel noget om forligets forudsætninger – f.eks. om den overordnede udvikling, som forligspartierne forventer i forligsperioden, og hvad det betyder for redningsberedskabets udvikling.

I forliget er der på den baggrund også som regel en politisk prioritering af det statslige redningsberedskabs opgaver og udvikling i forligsperioden.

Forligsteksten fastsætter endvidere den økonomiske ramme for Redningsberedskabet og kan derudover indeholde mere detaljerede anvisninger om økonomien. Forligsteksten kan desuden indeholde krav til udviklingen af redningsberedskabets struktur i forligsperioden. Detaljeringsgraden vil normalt variere fra forlig til forlig.

Tidligere beredskabsforligsaftaler: