Kontormiljø i HK9

Kontormiljø i HK9. Foto: Forsvarsministeriet.

Bemærk venligst, at processen kan variere afhængigt af stillingstypen.

 

1. Find den rigtige stilling for dig

Vi annoncerer ledige stillinger på vores hjemmeside under ledige stillinger. Du kan også finde dem på Forsvarets karriereportal og på Jobnet.dk.

Fandt du ikke det, du ledte efter? Så følg os på LinkedIn, hvor vi løbende annoncerer ledige stillinger.

 

2. Skriv og send din ansøgning

Når du har fundet en spændende stilling, så skal du opdatere dit CV og skrive en ansøgning, som er skrevet med udgangspunkt i stillingsbeskrivelsen.

 

Ansøgningen skal sendes elektronisk via knappen SØG JOBBET i selve jobopslaget – på den måde sikres det, at vi får alle relevante oplysninger fra dig.

 

Vi vil gerne vide, hvorfor du er bedst egnet til stilling, så fremhæv de særlige erfaringer, kompetencer og resultater, der passer til stillingen. Gør din ansøgning struktureret og præcis. Vælg et overskueligt layout og brug punktopstillinger eller korte sætninger til at fremhæve dine vigtigste kompetencer.

 

Din ansøgning bør ikke fylde mere end en A4-side.

 

3. Ansøgningsprocessen

Efter du har sendt din ansøgning, vil du modtage en bekræftelse på mail.

 

Vi gennemgår ansøgningerne umiddelbart efter ansøgningsfristen og kontakter dig telefonisk eller per e-mail, hvis vi ønsker at se dig til en samtale. Du hører altid fra os uanset udfaldet af din ansøgning.

 

Vi bestræber at besvarer ansøgninger så hurtigt som muligt. Du kan forvente at der går to måneder.

 

4. Samtale

Under samtalen fokuserer vi på dine faglige og personlige kvalifikationer, samt dine forventninger til stilling.

 

Det er en god idé at læse om vores organisation og mission, men fokus for samtalen er at lære dig at kende. Vi anbefaler, at du overvejer følgende punkter inden din samtale:

 

  • Gem en kopi af stillingsopslaget. Opslaget fjernes fra internettet, når ansøgningsfristen udløber.
  • Sæt fokus på de kompetencer, vi efterspørger.
  • Forbered dig på at give konkrete eksempler på situationer fra dit arbejdsliv, hvor du har demonstreret disse kompetencer.
  • Vær forberedt på at besvarer spørgsmål om din motivation for at søge ind til Forsvarsministeriet.

Når vi har truffet beslutning om, hvem der skal tilbydes stillingen, får øvrige ansøgere svar.

 

Hvis vi tilbyder dig stillingen, kan du forvente at skulle forhandle din løn med den ansættende chef. Denne forhandling kan du tage selv, eller sammen med en tillidsrepræsentant fra din faglige organisation.

 

Når I er nået til enighed, vil du modtage et ansættelsesbrev i din e-boks.

 

5. Velkommen til Forsvarsministeriets departement

Vi vil gøre vores bedste for, at du skal føle dig velkommen. Som en del af din onboarding, har vi planlagt en række aktiviteter, hvor du møder nye kollegaer, og får en indgående kendskab til vores departement, mission og kultur.

Læs om onboarding i Forsvarsministeriet

 

Ofte stillede spørgsmål (FAQ)

Svar: Nej. Forsvarsministeriet er en offentlig institution. Vi er derfor forpligtede til at slå alle ledige stillinger op i eksterne medier - med undtagelse af vikariater og lignende.

 

Det betyder, at vi ikke ansætter medarbejdere på baggrund af uopfordrede ansøgninger.

Svar: Det er en betingelse for din ansættelse i Forsvarsministeriets departement, at du kan sikkerhedsgodkendes.

 

Ved sikkerhedsgodkendelsen undersøges blandt andet dine økonomiske forhold, tidligere beskæftigelse, rejser og eventuelle strafbare forhold. Din ægtefælle/samlevers forhold vil også blive undersøgt.

 

Din ansættelse er betinget af, at du kan opretholde din sikkerhedsgodkendelse under hele ansættelsesforløbet.

Svar: Som ansat i Forsvarsministeriets departement vil du få løn i henhold til den overenskomst, som din faglige organisation har indgået med staten. Der vil være mulighed for at forhandle tillæg i overensstemmelse med de stillede krav og dine kvalifikationer. Til stillingen knyttet en arbejdsgiver finansieret pensionsordning.

Ledige stillinger

Vi annoncerer ledige stillinger på vores hjemmeside under ledige stillinger. Du kan også finde dem på Forsvarets karriereportal og på Jobnet.dk.

 

Fandt du ikke det, du ledte efter? Så følg os på LinkedIn, hvor vi løbende annoncerer ledige stillinger.

Sidst opdateret 28. november, 2022 - Kl. 11.11