”Den Hemmelige Krig” Dokumentarfilm? – Nej politisk indlæg!

Der har været sagt meget i sagen om Christoffer Guldbrandsens film ”Den hemmelige krig” – også allerede inden den danske befolkning har haft mulighed for at se filmen. Det fik vi så mulighed for i går.

Jeg vil gerne her dagen efter stille alvorlige spørgsmålstegn ved Christoffer Guldbrandsens postulat om, at 31 personer tilbageholdt af danske soldater i 2002 skulle have været udsat for mishandling i amerikansk varetægt samt at nogen skulle være overført til Guantanamo. Jeg er faktisk rigtig irriteret over Christoffer Guldbrandsens ensidige fremstilling af påstanden. Jeg blev første gang bekendt med påstanden under et interview med Christoffer Guldbrandsen tilbage i december 2005.

Som Christoffer Guldbrandsen ganske udmærket ved, så har jeg efterfølgende gjort alt hvad der overhovedet står i min magt for at komme til bunds i sagen – for det er en alvorlig påstand. Jeg sørgede for, at der blev taget kontakt til det amerikanske forsvar, ligesom jeg bad ledelsen i det danske forsvar om at undersøge sagen. Ingen har kunnet finde belæg for påstanden. Der er på ingen måde kommet oplysninger frem, som på nogen måder peger i retning af, at personer tilbageholdt af danske soldater skulle have været udsat for overgreb, mens de var i amerikansk varetægt. Men det fremgår ikke af filmen.

Lad mig komme med et par eksempler:

For det første fremgår det på intet tidspunkt i filmen, at Forsvarsministeriet efter man i december 2005 blev bekendt med Guldbrandsens påstande om dels ukorrekt behandling af tilbageholdte, dels at tilbageholdte skulle være videresendt til Guantanamo, rettede henvendelse til såvel Forsvarskommandoen som Pentagon for derved at få undersøgt påstandene. Ingen har kunnet finde belæg for påstanden. Der er på ingen måde kommet oplysninger frem, som på nogen måder peger i retning af, at personer tilbageholdt af danske soldater skulle have været udsat for overgreb, mens de var i amerikansk varetægt.

For det andet fremgår det heller ikke på noget tidspunkt af filmen, at jeg i to breve 13. december 2005 og 10. januar 2006 opfordrede Guldbrandsen til at fremkomme med dokumentation for  påstanden. Jeg anerkender den journalistiske frihed - men jeg finder det stærkt kritisabelt , at  man på den måde holder på dokumentationen ved så alvorlige påstande, når man samtidig efterfølgende går ud og laver en på alle måder ensidig film. 

For det tredje fremgår det heller ikke af filmen, at svaret fra Pentagon den 17. maj 2006 rent faktisk er fremsendt til Guldbrandsen, som ellers var tydeligt interesseret i svaret fra Pentagon, da han i en mail den 3. april 2006 spurgte til, om Forsvarsministeriet havde modtaget svar fra Pentagon.

Der er fra Guldbrandsens side tale om en bevidst selektiv brug af information i filmen  krydret med latterliggørelse af de personer der bliver interviewet, stærke visuelle effekter og en udspekuleret og manipolerende interviewteknik.  Det er efter min mening bevidst vildledende og har alene et rent politisk formål.

Der er ikke noget at komme efter – de 31. tilbageholdte blev frigivet – det viser alle oplysninger som jeg har – og det ved Christoffer Guldbrandsen godt.

Det der gør mig mest ked af det ved den debat, som filmen har skabt er, at der indirekte rejses tvivl om hensigtsmæssigheden af operationen i Afghanistan og de danske soldaters indsats. Jeg vil gerne med syvtommersøm slå fast, at vores indsats i Afghanistan nytter og gør en stor forskel for den lokale befolkning. Udviklingen i Afghanistan skyldes ikke mindst den store indsats som danske soldater yder. De danske soldater gør et fremragende stykke arbejde – under ikke altid lige nemme vilkår. Vi skylder dem stor respekt for deres indsats. Det må denne film ikke ændre på.