[Danmark har i år formandskabet for det nordiske forsvarssamarbejde, og på dagens videomøde havde forsvarsminister Trine Bramsen rykket håndteringen af corona-smitten øverst på dagsordenen

”Det nordiske forsvarssamarbejde udgør et vigtigt bidrag til Danmarks forsvar og den regionale sikkerhed og stabilitet i Norden, ikke mindst under kriser som den, vi står i nu. Det er nu, vores gode samarbejde viser, hvor vigtigt det er”, siger Trine Bramsen.

På mødet orienterede forsvarsministrene om deres respektive indsatser i kampen mod COVID-19 og hvordan det påvirker opgaveløsningen i de enkelte landes forsvar. Der var enighed om, at et fortsat tæt nordisk forsvarssamarbejde er essentielt.

Danmark overtog i 2020 formandskabet for NORDEFCO efter Sverige. Formandskabet varetages af Forsvarsministeriet og fortsætter året ud.

Læs mere om det danske NORDEFCO-formandskab og NORDEFCO Vision 2025 her

This article in English