Nyheder
Sociale medier
[Oprindeligt publiceret af Forsvarsministeriet]
Forsvaret er med cirka 33.000 hektar en af landets største jordbesiddere. En stor del af arealerne er øvelsesterræn med naturtyper såsom hede, vådområder, overdrev og engarealer, der ellers er i tilbagegang mange andre steder.
Naturen på særligt øvelsesområderne har igennem årene haft godt af Forsvarets brug. For når træer væltes, arealer køres op eller der opstår småbrande ved skydning, giver det en naturlig dynamik i terrænet, som er med til at skabe levesteder for en række dyr og planter.
Men Forsvaret og de øvrige myndigheder under Forsvarsministeriet skal gøre endnu mere for at styrke indsatsen både på natur- og på klimaområdet, mener forsvarsminister Trine Bramsen, der derfor præsenterer flere tiltag på områderne. Tiltagene er de første i et øget grønt fokus i Forsvaret.
”Forsvarets kernekompetence er ikke klima- og miljøpolitik. Og det skal det heller ikke være. Men hvis vi kan passe på miljøet og klimaet, samtidig med at vi passer på danskerne. Så giver det på alle måder god mening,” siger Trine Bramsen.
I dag besøger hun Jægerspris Øvelsesterræn sammen med Danmarks Naturfredningsforenings præsident, Maria Reumert Gjerding. I den anledning løfter hun sløret for en lille del af et større grønt udspil, der kommer senere på året. Tiltagene er:
”I Forsvaret kan vi selv pege på en række områder, hvor vi kan være grønnere. Men vi har også brug for at spille bold med eksperter på området. Det er Danmarks Naturfredningsforening. Vi er givetvis ikke enige om alt. Men det ændrer ikke ved, at vi helt sikkert har fælles interesser på rigtig mange områder. Derfor ønsker jeg, at vi skal arbejde tættere sammen,” siger Trine Bramsen.