På mødet vil forsvarsministrene fra NATO’s 30 allierede blandt andet drøfte NATO’s træningsmission i Irak, som er under dansk ledelse frem til midten af 2022. Derudover dækker dagsordenen NATO’s indsats i Afghanistan som led i kampen mod international terrorisme og styrkelsen af NATO’s afskrækkelse og forsvar.

 

Det er i øvrigt første NATO-ministermøde efter præsidentvalget i USA i november, og dermed første gang, at den nye amerikanske forsvarsminister, Lloyd Austin, deltager.

 

Forsvarsminister Trine Bramsen siger:

”USA er vores største og vigtigste allierede, og meldingerne fra præsident Biden og Lloyd Austin har allerede været meget positive i forhold til NATO-samarbejdet. Vores stærke transatlantiske samarbejde er afgørende i en tid, hvor truslerne stiger og bliver stadig mere komplekse.”

 

På NATO-mødet vil den danske forsvarsminister fremhæve den Arktis-kapacitetspakke, som blev vedtaget og præsenteret i sidste uge.

 

”Arktis-kapacitetspakken styrker Forsvarets overvågning og tilstedeværelse i Arktis og Nordatlanten. Det er afgørende for at kunne holde øje med aktiviteten i området. Danmarks bidrag styrker NATO’s samlede overvågning og derfor vil jeg også lægge vægt på, at NATO anerkender kapaciteterne i forhold til styrkemål,” siger Trine Bramsen. 

 

Møderne i dag og i morgen foregår virtuelt pga. den aktuelle corona-situation.

Nødvendige (vis detaljer)

  • Systemcookies Episerver

Intern statistik (vis detaljer)

  • Siteimprove

Tredjeparts (vis detaljer)

  • Twitter
  • Google