En større rokade i Forsvarets top betyder nye chefer i en række topstillinger på tværs af Forsvarskommandoen.
Oberst med midlertidig tillagt grad af brigadegeneral Jette Albinus (Hæren) udnævnes til generalmajor og tiltræder 15. august stillingen som chef for det danskledet NATO-hovedkvarter Multinational Division North. Hovedkvarteret støtter bl.a. de baltiske staters nationale forsvarsplanlægning, træner baltiske soldater og koordinerer militære aktiviteter i regionen.
Chefrokaden medfører desuden følgende ændringer:
- Kontreadmiral Torben Mikkelsen (Søværnet) tiltrådte den 1. maj 2023 stillingen som chef for Forsvarets Skibsprogram ved Forsvarskommandoen.
- Kontreadmiral Martin la Cour-Andersen (Søværnet) har fra den 1. maj 2023 stået til rådighed for Udviklings- og Planlægningsstaben ved Forsvarskommandoen.
- Generalmajor med midlertidig tillagt grad af generalløjtnant Max Arthur Lund Thorsø Nielsen (Flyvevåbnet) udnævnes varigt til generalløjtnant og tiltræder stillingen som chef for NATO Defense College, Rom, Italien, den 1. juni 2023.
- Kontreadmiral Frank Trojahn (Søværnet) tiltræder stillingen som chef for Danmarks militære repræsentation i NATO (DAMIREP), Bruxelles, Belgien, den 15. juni 2023 og tillægges midlertidigt højere grad af viceadmiral, så længe stillingen varetages.
- Generalmajor Anders Rex (Flyvevåbnet) tiltræder stillingen som forsvarsattaché i Washington, USA, den 15. juni 2023.
- Generalmajor Ulrich Johan Hellebjerg (Hæren) udnævnes varigt til generalmajor og tiltræder stillingen som chef for Operationsstaben ved Forsvarskommandoen den 1. juli 2023.
- Generalmajor Michael Wiggers Hyldgaard (Hæren) udnævnes varigt til generalmajor og tiltræder stillingen som chef for Specialoperationskommandoen den 1. juli 2023.
- Generalmajor Peter Harling Boysen (Hæren) udnævnes varigt til generalmajor og tiltræder den 1. juli 2023 stillingen som Deputy Commander ved Multinational Corps Northeast, der er et hovedkvarter i NATO’s styrkestruktur placeret i Szczecin, Polen.
- Generalmajor Jacob Christian Alexa (Flyvevåbnet) tiltræder stillingen som chef for Udviklings- og Planlægningsstaben ved Forsvarskommandoen den 1. september 2023.
- Generalmajor Flemming Mathiasen (Hæren) tiltræder stillingen som chef for Forsvarsakademiet den 1. september 2023.