Et stærkere Norden i NATO

I disse år er ord som ”historisk”, ”unikt” og ”revolutionerende” blevet en fortærsket kliché. Men når vi kigger på den 11. marts, hvor det svenske flag steg til vejrs på pladsen foran Nato-hovedkvarteret i Bruxelles, så var det i den grad historisk. Ikke bare for Sverige og Nato, men for hele Norden.

Øjeblikket markerede en milepæl for transatlantisk og europæisk sikkerhed. Og med både Sverige og Finland som Nato-allierede står vi stærkere i alliancen end nogensinde. For Sveriges og Finlands medlemskab varsler en ny forsvars- og sikkerhedspolitisk æra i Norden.

Ikke siden Kalmarunionen, der varede frem til 1523, har alle de nordiske lande været i samme alliance. Vi har derfor historiske muligheder for at styrke det nordiske forsvars- og sikkerhedspolitiske samarbejde i Nato. Det vil også styrke Nato, for helt centralt i det nordiske forsvarssamarbejde står et styrket operativt samarbejde.

Når nordiske styrker – til lands, til vands og i luften – kan samarbejde endnu tættere sammen, så øger det Natos afskrækkelse og forsvar. Et godt og nyligt eksempel er det svensk-danske samarbejde om afvisningsberedskabet, hvor svenske og danske fly sammen har fløjet ud og mødt russiske militærfly i vores region.

Derfor glæder det mig, at Danmark i 2024 står i spidsen for det nordiske forsvarssamarbejde, NORDEFCO, der samler de nordiske lande. Og det glæder mig særligt, at Færøerne har tilbudt at være vært for NORDEFCO-forsvarsministermødet den 29.-30. april.

På den måde samler vi hele Norden i vores rigsfællesskab. For det er nu, at vi skal gribe øjeblikket og drive udviklingen. Det er nemlig unikt, at vi har et så stærkt samarbejde. At vi har så stor tillid til hinanden. Det bunder i de fælles værdier samt den kultur og historie, vi deler. Det skal vi værne om.

Under det danske formandskab vil jeg kæmpe for, at vores lande styrker samarbejdet yderligere. Derfor har de nordiske lande udarbejdet en ny vision, som stiller ambitiøse krav til det nordiske forsvarssamarbejde som allierede i Nato og ansvaret for, at løfte de opgaver, vi har i vores del af verden. 

Det er vi forpligtet til med de usikkerheder, der spreder sig både i Europa og resten af verden. Et element her er, at de nordiske lande kan gennemføre fælles militære operationer i vores del af verden. Uden hindringer. Vi skal smidigt kunne flytte danske soldater ind og ud af de øvrige nordiske lande.

Det styrker Natos kollektive forsvar og vores egen sikkerhed.
I Norden samarbejder vi også tæt om, hvordan vi kan støtte Ukraine. Vi er gået sammen om at øge produktionen af ammunition, som både kan doneres til Ukraine og som samtidig skal dække vores behov. Norge, Sverige og Finland bidrager til kampfly-koalitionen, herunder træning af ukrainske F-16 piloter. Og sidste år gik Danmark og Sverige sammen om at donere knap to milliarder kroner til nye, svenske infanterikampkøretøjer til Ukraine. De nordiske lande er tidligere gået sammen om donationer af artilleri til Ukraine. Alt det rummer gode perspektiver. I fællesskab kan vi mere.

Som led i vores NORDEFCO-formandskab er sikkerhedssituationen i Arktis og Nordatlanten en central prioritet. Vi har i de nordiske lande et særligt ansvar for vores fælles sikkerhed i egen regionen, hvilket også er vigtigt for Nato. Vi har en stærk og fortsat ambition om, at Arktis og Nordatlanten fortsat skal være et lavspændingsområde.

Desværre er kongeriget Danmark og vores nordiske allierede ikke bare udfordret af konventionelle trusler, men også af nye hybride cybertrusler og angreb på kritisk infrastruktur, som vi må tage bestik af. Det er derfor vores pligt at værne om vores fælles sikkerhed, til gavn for både Nato-alliancen og for befolkningerne, som kalder Arktis og Nordatlanten for deres hjem.

Så når forsvarsministre fra alle de nordiske lande samt ministre fra Færøerne og Grønland mødes i Tórshavn, så står udfordringer og opgaver i den arktiske og nordatlantiske region højt på dagsordenen. Blandt andet er de transatlantiske forsyningslinjer i Nordatlanten helt centrale for sikkerheden i Europa, og de senere år har vi set en stigende aktivitet fra nye såvel som gamle aktører i Arktis og Nordatlanten.

At både Grønland og Færøerne også deltager på mødet i Torshavn er en naturlig forlængelse af vores styrkede samarbejde på forsvarsområdet. I en tid, der er præget af usikkerhed og fælles udfordringer, bliver tættere samarbejde kun vigtigere. Som et samlet Norden i Nato har vi nu historisk momentum til at styrke det forsvarspolitiske samarbejde – til gavn for Rigsfællesskabet, regionen og hele Alliancen.

Som følge af det finske og svenske Nato-medlemskab, vil de nordiske lande på mødet underskrive den nye vision for det styrkede operative samarbejde i Norden. Det er en vigtig milepæl i det nordiske forsvarssamarbejde. De nordiske landes integration i Nato stiller også krav til os. Derfor får Danmark nu en fast forsvarsattaché på den danske ambassade i Oslo. 

Siden 2022 har Danmark haft en forsvarsattaché i Stockholm, som dækker både Sverige, Finland og Norge. Nu styrker vi vores forsvarsrelaterede tilstedeværelse. Der er rigeligt at tage fat på. Med det danske formandskab vil jeg arbejde for, at mødet på Færøerne styrker det nordiske fællesskab. For mig har vi en forpligtigelse til at gribe muligheden for et endnu stærkere og samlet Norden i en usikker tid.