Ny værnepligt giver nødvendig robusthed

Ruslands sabelraslen viser, at vi skal gøre Forsvaret stærkere. Her vil værnepligt spille en afgørende rolle. Derfor får vi nu værnepligt for op til 7.500 kvinder og mænd om året med fuld ligestilling. Vi står over for massive udfordringer, når det kommer til sikkerhedspolitikken.

Ruslands invasion af Ukraine har endegyldigt aflivet drømmen om, at Danmark kan hygge sig i smug, mens stormen raser i andre dele af verden.

Nu er krigen kommet til Europa, og Ruslands sabelraslen og villighed til at bruge hybride angreb mod Nato-lande viser, at vi skal gøre Forsvaret stærkere. Her vil værnepligt spille en afgørende rolle.

Og derfor får vi nu en ny og langt mere ambitiøs værnepligt for op til 7.500 kvinder og mænd om året med fuld ligestilling.

Danmark har reageret på angrebet på Ukraine og den efterfølgende, tilspidsede situation. Det har ført til flere - i mine øjne - glædelige milepæle i forsvarspolitikken: Et nationalt kompromis, hvor tidligere fodslæbende partier anerkendte vigtigheden af at investere i vores forsvar og løftede ansvaret for at leve op til Natos forventninger.

En folkeafstemning, som afskaffede vores forbehold, så Danmark nu kan stemple helt ind i EU-samarbejdet på forsvarsområdet, hvilket vi skal udnytte til at skabe et stærkt Danmark i et sikkert Europa, samtidig med at vi leverer på Nato-rammen.

Et stort og bredt forsvarsforlig sidste sommer, hvor vi leverer økonomien til at nå Natos målsætning om at bruge 2 pct. af bnp på forsvar, hvor der var enighed om ambitiøse investeringer og en længere, bredere og mere ligestillet værnepligt, samt at partier lige fra DF til SF bakkede op om, at Danmark »helhjertet engagerer sig« i EU-samarbejdet på dette punkt.

Alle tre milepæle var vigtige, og med indgåelsen af en ny delaftale den 30. april har vi nu sat en ny.

Her løfter vi den økonomiske ramme med yderligere 35,2 mia. kr. over de næste fem år, så Danmark i 2025 forventeligt løfter sig op på 2,4 pct. af bnp i forsvarsudgifter.

Det er en afgørende saltvandsindsprøjtning, som gør det muligt at investere i eksempelvis nødvendigt luftforsvar og opbygning af den tunge brigade. Den er helt afgørende for, at Danmark leverer det, som Nato og vores allierede med rette kan forvente af os.

Mandskab er i den forbindelse afgørende - og derfor rummer aftalen også HR-initiativer for det faste personel for over 5 mia. kr., så vi får faglærte konstabler, en ny officersuddannelse og ikke mindst muligheden for, at vores soldater kan optjene ret til ekstra uddannelse, når de er i Forsvaret. Allerede tilbage i sommeren 2023 var alle partierne helt bevidste om, at vi også fik brug for flere værnepligtige.

Som det står i aftaleteksten »er der behov for, at værnepligten i endnu højere grad kan understøtte Forsvaret«. De ord sætter vi nu handling bag.

Helt håndfast er der afsat 15 mia. kr. til, at vi når op på mindst 6.500 værnepligtige i Forsvaret over forligsperioden.

Det betyder massive investeringer i uddannelse, kaserner og udstyr. Det er en stor investering, men værnepligt som værktøj er afgørende for, at vi kommer på plads på personelsiden.

Når langt flere kvinder og mænd om få år bliver værnepligtige, så bliver det også med nye opgaver. For tanken er, at de værnepligtige skal bruges anderledes end i dag. De skal være en del af det, som vi kalder operative opgaver. De bliver en del af operative enheder sammen med fastansatte soldater, som er klar til at løse opgaver i forsvaret af Danmark.

Allerede i dag står eksempelvis Livgardens værnepligtige for bevogtning af kongefamilien og senest tre lokaliteter såsom den jødiske synagoge i Krystalgade. Livgardernes værnepligt består dels af nogle måneders grundtræning og dels af nogle måneders vagttjeneste.

Den grundmodel bliver nu normen i Forsvaret. Først vil alle modtage fem måneders grundtræning, hvor de basale færdigheder kommer på plads - det er en måned længere end den nuværende værnepligt.

Dernæst følger så seks måneders operativ tjeneste, som kan spænde bredt.

Det kan være bevogtningstjeneste af eksempelvis vores luftforsvar, når vi får det på plads. Det kan også være som kampsoldater, logistikfolk eller kørere i den tunge brigade, hvor man side om side med professionelle soldater vil være klar til løse opgaver.

Der vil endda for enkelte - som tingene ser ud lige nu - være mulighed for frivilligt at melde sig til tjeneste i Baltikum det sidste halve år, da Danmark hvert andet halvår vil have soldater i Letland til at støtte Natos afskrækkelse. Mulighederne bliver mange.

Som en del af værnepligten vil vi åbne for, at flere hundrede kvinder og mænd får en ledelsesuddannelse som sergenter eller løjtnanter. Ud over ekstra løn, så giver det også mulighed for at få praktisk ledelseserfaring i en ung alder. Og uanset om man vælger en civil eller militær karrierer efter endt værnepligt, så er det en erfaring for livet.

Med 11 måneders værnepligt får vi også et helt andet træningsniveau i vores totalforsvarsstyrke, som hovedsageligt består af værnepligtige.

Dertil kommer, at de værnepligtige sergenter og løjtnanter vil kunne udgøre en ledelsesstruktur, hvis totalforsvaret skulle aktiveres. Vi får altså en langt stærkere organisering, som også holdes ved lige igennem rettidige genindkaldelser.

Med en større mængde værnepligtige i vores forsvar og i beredskabet øger vi samfundets robusthed. For de vil kunne bidrage til at støtte politiet, bevogte kritisk infrastruktur eller være en del af vores krise- og katastrofeberedskab, hvis udfordringer byder sig.

Men det er ikke kun samfundet, som får glæde af kompetencerne. Målet er også, at den enkelte værnepligtige får nogle færdigheder med sig, som kan være et aktiv i det videre arbejdsliv - og optimalt set endda også får papir på det. De muligheder skal udbores.

Endelig indfører vi ligestilling, når det kommer til den forlængede og forøgede værnepligt. Da to partier ikke ønskede fuld ligestilling i værnepligten, så sker det først med 12 måneders forsinkelse. Heldigvis ændrer det ikke på, at vi får et mere ligestillet forsvar og dermed en bedre opgaveløsning. Det skal samtidig være en del af en mere generel kulturændring i Forsvaret, så vi bliver endnu bedre til at udnytte, at et moderne forsvar trækker på hele talentmassen i den danske ungdom.

Endelig kommer værnepligten til at afspejle den udvikling, som samfundet i øvrigt er i, hvor ligestilling og lige muligheder heldigvis vinder frem. Så for mig er ligestilling et centralt værktøj for at skabe et bedre forsvar i takt med det øvrige samfund.

Den nye aftale betyder, at alle unge kommer på Forsvarets Dag. Her kan de stifte bekendtskab med alle de muligheder, som ikke bare Forsvaret, men også beredskabsområdet rummer. Endvidere vil de på sigt også trække nummer.

Den politiske ambition og forventning er dog, at den nye værnepligt vil være så spændende og udsigterne til udfordrende opgaver så attraktiv, at mange vil melde sig frivilligt til en spændende tid i uniform sammen med tusinder af andre jævnaldrende.

Over 6.500 værnepligtige vil være en veldoseret saltvandsindsprøjtning til det danske forsvar i en udfordrende sikkerhedssituation.

Til gengæld har vi fra Forsvarets side ansvaret for, at værnepligten bliver en udfordrende tid i ordentlige rammer, når unge kvinder og mænd dedikerer måneder af deres liv til at tjene os alle. Den markant styrkede værnepligt bliver god for Danmark.

Endelig indfører vi ligestilling, når det kommer til den forlængede og forøgede værnepligt. Da to partier ikke ønskede fuld ligestilling i værnepligten, så sker det først med 12 måneders forsinkelse. Heldigvis ændrer det ikke på, at vi får et mere ligestillet forsvar og dermed en bedre opgaveløsning. Det skal samtidig være en del af en mere generel kulturændring i Forsvaret, så vi bliver endnu bedre til at udnytte, at et moderne forsvar trækker på hele talentmassen i den danske ungdom.